Grise og energipil i skøn forening

I flere uger i foråret har grise ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet gået frit rundt i en mini-skov af energiafgrøder. Det er en produktionsform, der gavner både grisene, miljøet og landmanden, konkluderer forsker Anne Grete Kongsted fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø på fakultetet.

Livet i en skov af energipil eller elefantgræs stimulerer grisene, der bruger en stor del af deres tid på at rode og grave i jorden med trynerne. Og landmændene har kunnet glæde sig over svinefolde, der var mindre våde og mudrede samt stort set ukrudtsfrie parceller med afgrøder, der er kommet nogenlunde helskindet gennem forløbet.

For selv om grisene af og til har været hårde ved planterne, så kan grisenes aktiviteter faktisk også vise sig at være til gavn for planterne. Forsøget tyder på, at grisene bruger beplantningen til at aflevere deres gødning. Derved får planterne gødning, mens de omvendt sørger for at optage næringsstoffer, der ellers ville have gået til spilde og i værste fald være til skade for miljøet.

Planterne yder også et bidrag til det fælles arrangement ved at skabe læ og skygge for grisene. Desuden skaber de bedre arbejdsforhold, idet de opsuger regnvandet - en ideel win-win situation.

Landmænd viser klimavejen

Hvordan kan landbruget bidrage til at løse klimaudfordringen samtidig med, at udviklingslandene kan udvikle deres landbrug og verdens indbyggere stadigvæk kan spise sig mætte? Det er nogle af de spørgsmål man måske kan få svar på ved dagens klimakonference.

Klimakonferencen 'Farmers Solutions' arrangeret af Landbrugsraadet sætter fokus på de klimaudfordringer, landbrugserhvervet står over for på globalt plan og på, hvad landbrugserhvervet konkret kan gøre for at reducere udledningen af drivhusgasser.

I perioden fra 1990 til 2005 er landbrugets globale udledning af drivhusgasser steget med 17 procent. Det skyldes blandt andet stigende befolkningstilvækst og ændrede kostvaner. I samme periode har landbrugene i de rige lande reduceret udslippet af drivhusgasser med 12 procent, mens udviklingslandenes udslip er steget med 32 procent

OECD spår, at verdens kødforbrug vil være steget med 30 procent i 2016. I fremtiden skal der derfor produceres endnu flere fødevarer, samtidig med at udslippet af drivhusgas skal reduceres.

Mere harmonisk landbrugsproduktion

Der bliver stadigt større harmoni mellem landmændenes husdyrproduktion og de arealer, som husdyrgødningen spredes på. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Andelen af alle landbrugsbedrifter der producerer mere gødning, end de må sprede på egen jord, er faldet fra 13 procent i 2007 til 11 procent i 2008. Der er nedgang både for landbrug med kvæg og med svin. Antallet af ikke-harmoniske landbrug er størst vest for Storebælt, da de fleste landbrug med dyr findes i Vestdanmark.

Der er markant forskel på andelen af ikke-harmoniske bedrifter mellem de forskellige bedriftstyper. 55 procent af svinebedrifterne var ikke-harmoniske, mens det for kvægbedrifterne var 22 procent.

Statistikken viser også, at husdyrtætheden fra 2007 til 2008 faldt med 6 procent. Faldet skyldes primært, at husdyrproduktionen i Danmark har været faldene de seneste år.

Forbrugerne frygter GMO-afgrøder mest

De er moralsk uacceptable, unyttige, meget risikable og bør ikke fremmes overhovedet. Sådan lød den europæiske befolknings vurdering af genmodificerede fødevarer for fire år siden.

Men hvorfor er befolkningen så bange for de genmodificerede fødevarer, når de samtidig er positivt stemte overfor anden genteknologi og sågar genterapi, hvor man f.eks. sprøjter genmodificeret insulin ind i kroppen?

I det kommende nummer af Dansk Landbrugs magasin Præmis giver en lang række eksperter deres bud på en forklaring, der primært drejer sig om kommunikation. Men de vurderer også, at stemningen i befolkningen trods de senere års kritiske opinionsmålinger nu kan være på vej til at bløde op.

- Befolkningen har fået en mere positiv holdning gennem de senere år, men det er ikke slået igennem politisk, siger Klaus K. Nielsen, udviklingsdirektør i DLF-Trifolium.

Det er kun et spørgsmål om, hvornår der kommer en afgrøde med så mange positive egenskaber, at forbrugerne vil betragte GMO som noget potentielt positivt også.

- Folk er villige til at acceptere genteknologi, det er ikke en fundamentalistisk modstand, men det skal være nyttigt for samfundet, siger Jesper Lassen, lektor på Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet.