Ny forskning i bøvser

Det er efterhånden en kendt sag, at køernes bøvser bidrager til den globale opvarmning. Nu vil forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet sammen med kollegaer fra KU-life finde ud af, præcis hvor meget drivhusgas danske køer udleder, og hvor meget udledningen kan reduceres. Det skal ske i et fælles forskningsprojekt, der løber frem til 2012. Udgangspunktet for forskningsprojektet er foderet. Forskerne har en grov antagelse om, at cirka seks procent af energien fra foderet ender som metan.

- Selv om udledningen af metan ikke kan elimineres, er der flere potentielle fordringsmæssige muligheder for at reducere den, da tabet af metan varierer betydeligt afhængig af fodringen. Vi forventer at kunne anvise fodringsstrategier, som kan reducere emission af metan med 10-15 procent, siger seniorforsker Peter Lund, der står i spidsen for projektet.

Danske køer har et af verdens laveste udslip af metangas pr. kilo mælk på grund af deres høje ydelse, men man har ingen tal på, hvor fodereffektive de er.

Øko-æg har ramt prisloft

Prisen på økologiske æg ser ud til at have ramt forbrugernes prisloft.

Salget af økologiske æg er gået lidt tilbage målt i mængde i 2008, alligevel steg ægsalget samme år i kroner og ører, og det er hér, man skal finde forklaringen på de stagnerende salgstal, vurderer erhvervspolitisk konsulent Kirsten Lund Jensen i Dansk Landbrug.

- Efter flere års fremgang, ser vi en stagnation i salget af økologiske æg i 2008. Prisen på økologiske æg steg i 2008 med 20 procent og det er nok i overkanten af, hvad markedet kan bære, da der i forvejen er ret stor prisforskel mellem de økologiske æg og de billigste buræg, forklarer hun.

Årsagen til de dyrere økologiske æg skyldes blandt andet sidste års meget høje økologiske foderpriser. Det slog ekstra hårdt igennem i ægproduktionen, hvor en relativt stor del af foderet er købt ind udefra. På grund af kontrakter er nogle landmænd stadig bundet til dyrt foder, selv om kornprisen er styrtdykket, men forventningen er, at foderpriserne vil falde i løbet af 2009.

Agerhønen har fået det bedre

Agerhønens nedtur i det danske landskab er vendt. Det viser 119 forårstællinger i forbindelse med jagthundeprøver spredt rundt omkring i landet. Optællingerne peger i retning af, at der er minimum 50.000 ynglende agerhønsepar i Danmark dette forår. Det er fem gange så mange, som Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger anslår. Forklaringen er, at bl.a. at agerhønen sjældent ses og høres, medmindre den bringes på vingerne af hunde.

Fremgangen i bestanden er ikke kommet af sig selv. Danmarks Jægerforbund og Dansk Landbrug har samarbejdet om landskabsforbedringer i flere år. En række agerhønseprojekter har været privat understøttet og registreringen i 2009 er derfor en kærkommen bekræftelse på, at hjælpen begynder at virke, skriver Nordjyske.

Dioder kan halvere energiforbrug

De danske gartnerier kan halvere energiforbruget i løbet af ganske få år. Foruden at bruge meget lidt energi har diodelamper den fordel, at de kan optimere lyset, så planterne både får den ideelle lyssammensætning og placering. Dermed er diodelamperne også meget mere effektive.

Et tre år langt udviklingsarbejde har klarlagt den optimale kombination af farver for hver enkelt plantetype. Med diodeteknologien kan man desuden styre lyset præcis der hen på planten, hvor den har mest brug for det - og ikke alle mulige andre steder hen.

- Ved at tage eksempelvis tomaters og rosers fingeraftryk kan vi så at sige skræddersy vores armaturer til den enkelte plantetype, siger civilingeniør Thomas Rubæk fra firmaet Fionia Lighting til bladet Ingeniøren. Han forventer, at man i løbet af foråret 2010 vil kunne tilbyde de første skræddersyede lysløsninger til gartneribranchen. De avancerede diodelamper er to til tre gange spå dyre at anskaffe, men med en halvering af elforbruget vil investeringen være tjent hjem i løbet af højst tre år, vurderer Fionia Lighting.

Stor fremgang for gedemejerier

Fåre- og gedemælksoste har i mange år været en delikatesse i lande som Spanien, Frankrig og Italien, men nu er både danske forbrugere og de danske mejerier ved at få øjnene op for såvel gedeostene som de mere eksotiske mejeriprodukter af gedemælk.

- I øjeblikket laver vi forsøg med gedeyoghurt, og vi har også fået forespørgsler på gedesmør fra kokke, fortæller mejerichef på Søvind Mejeri Kenn Jepsen til bladet mejeri. Her arbejder man løbende med at udvikle nye gedemælksprodukter, så man kan nå målsætningen om, at 5 procent af danskerne om få år vil se det som helt naturligt at købe gedeprodukter.

I andre europæiske lande - ikke mindst Frankrig - har forbrugerne et helt andet forhold til gedeoste - således er Frankrig blevet Søvind Mejeris vigtigste eksportmarked, når det gælder gedeostene.