Økologi-eksport steget markant

Eksporten af økologiske fødevarer er på blot et år steget med 73 procent fra 2006 til 2007 efter flere års stilstand.

Den store stigning bekræftes af en ny prognose fra Dansk Landbrug der peger på, at der er behov for at omlægge yderligere 60.000 hektar landbrugsjord til økologi over de næste fem år, hvis man skal kunne følge med efterspørgslen fra såvel det danske som det udenlandske marked.

Alle fødevaregrupper fra mejeri til honning er gået frem, men især kødeksporten, der er steget til mere end det dobbelte i 2007, vejer tungt i statistikken.

- Det er en lang proces at lægge om til økologi. Når forbrugerne vil have mere økologisk kød og mere økologisk mælk, så skal landmændene først dyrke økologisk foder, derefter kan man begynde at fodre dyrene økologisk, og først i tredje led kommer man til den egentlige økologiske produktion. Så landmændene skal allerede i gang nu, hvis vi skal kunne efterkomme forbrugernes efterspørgsel frem mod 2013, forklarer Kirsten Lund Jensen, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Landbrug.

Miljøpris til biogas

Mange kommuner og virksomheder lancerer i øjeblikket ambitioner om at være CO2-neutrale, men 21 landmænd og et lokalt kraftvarmeværk har i flere år sørget for, at den tidligere Hashøj Kommune blev CO2-neutral. Bl.a. derfor har Hashøj Kraftvarmeforsyning netop modtaget Realkredit Dan-marks lokalpris ”De kloge kvadratmeter”.

Realkredit Danmark har i år CO2-udslip som tema, og en stor del af indstillingerne til dette års pris har været ikke-virkeliggjorte projekter. I Hashøj har den CO2 neutrale biogasproduktion derimod været på dagordenen i mange år. 87 procent af anlæggets energi- og varmeproduktion kommer fra biogas, resten er naturgas, træpiller og korn. De 21 landmænd der sælger gylle til kraftvarmeværket, kan - efter at gyllen har været gennem anlægget - igen køre deres nu lugtfrie gylle ud på markerne.

Landmænd vil have flere agerhøns

Projekt Agerhøne vil have agerhønsene tilbage i det danske landskab. Erfaringer fra bl.a. Lemvig kommune viser, at der er gode muligheder for at skabe et agerhønsevenligt landbrugslandskab.

Så forskellige folk som landmænd, jægere, hundesportsfolk, kommuner og HedeDanmark er gået sammen om Projekt Agerhøne. Det er landmændenes frivillige indsats, der er den bærende kraft i projekt agerhøne, for det er dem, der lægger jord og arbejdskraft i at pleje agerhønens tilholdssteder.

- For at agerhønsene kan finde føde, skal der være græsningsarealer, udyrkede bræmmer langs grøfter, jorddiger og markskel, hvor de kan finde insekter, urter og ukrudtsfrø. Til et godt agerhønelandskab hører også en mosaik af forskellige typer markafgrøder og buske med kort afstand mellem de forskellige naturelementer, forklarer konsulent i Dansk Landbrug Karen Post. Og det kan forholdsvis let gennemføres, hvis bare arealet er stort nok, er erfaringerne fra Lemvig, hvor 32 lodsejere med i alt 1.200 hektar jord er gået sammen i projektet. Målet er at udtage to-fire procent af landbrugsjorden til vildtpleje.

Danskerne skal vide mere om fuldkorn

Bager- og konditormestrene har netop kåret Danmarks bedste fuldkornsbrød. Prisen gik til Bo Johansen fra Johansens Bageri på Frederiksberg, der har bagt et brød med mindst 50 procent fuldkorn. Konkurrencen er en tyvstart på en fuldkornskampagne, der skal løbe af stablen fra nytår og et halvt år frem.

- Der er brug for, at vi sætter fokus på det grove brød. Forbrugerne har alt for længe ladet sig nøje med hvidt brød, der tilsættes kartoffelfibre og så kaldes grovbrød. Men et sundt grovbrød er altså et brød lavet af korn med alle dets bestanddele. Det er hele kornet, der har så stor betydning for sundheden, siger fødevarekonsulent i Dansk Landbrug Else Nørgaard. Hun understreger, at fuldkornsbrød er en afgørende faktor i det danske køkken, og derfor ser hun frem til, at fuldkornskampagnen kan være med til at sætte fokus på, hvad et fuldkornsbrød egentlig er.

Kampagnens ambition er desuden at øge tilgængeligheden af de gode fuldkornsbrød, og derfor glæder Else Nørgaard sig over bagernes initiativ og kåringen af det bedste fuldkornsbrød.

Bag kampagnen står fuldkornspartnerskabet, der er et samarbejde mellem Bl.a. Fødevarestyrelsen, Dansk Landbrug, Landbrugsraadet og Hjerteforeningen m.fl.

Yoghurt - nu med gløggsmag

Der er nogen, der bare ikke kan få jul nok - og til dem hører det norske mejeri Tine, der har introduceret en ny yoghurt-sampak med fire smagsvarianter: Figen, ingefær, rom/rosin og … gløgg!

Det er nu ikke kun den almindelige julestemning, der har fået det norske mejeri til at kaste sig over den særegne smagsvariant, skriver Mejeriforeningen. Initiativet er taget, efter at Tine har konstateret et fald i yoghurtsalget i december på ikke mindre end 20 procent. Nordmændene er ikke ene om at forsage de syrnede mælkeprodukter i julemåneden. Også danskerne erstatter i vidt omfang yoghurt og lignende med fløde, når julen nærmer sig.

”Julens favoritter” er et sæsonprodukt, som kun kan købes i november og december. Det er endnu for tidligt til at vurdere, om satsningen har været en succes, men Tine melder selv om mange positive reaktioner fra forbrugerne.

Pris til miljøvenlig gylleudlægning

En helt ny gylleudbringnings-metode, der dækker gyllen med skum og derfor reducerer ammoniak-fordampning og lugtgener, har fået en pris på landbrugsudstillingen Agromek.

- Metoden kan blive en stor landvinding for miljøet, fordi den i væsentligt omfang reducerer lugt og ammoniakfordampning ved udkørsel af gylle. Med den metode vil vi kunne undgå at skulle nedfæl-de gylle, når den udbringes på vintersæd. Dermed kan man begrænse skader på markerne og samtidig øge kapaciteten på arbejdet, hedder det i prisudvalgets begrundelse.

Udvalget lægger også stor vægt på, at metoden til gavn for miljø og økonomi vil medføre langt bedre udnyttelse af kvælstof i gylle og samtidig sikre gødskning af afgrøderne med svovl.

Metoden bygger på, at 5-10 procent af gyllen behandles med svovlsyre og et skumdannende middel. Derpå lægges skummet ud, så den forsegler den ubehandlede gylle. Den tilsatte syre i skummet sænker gyllens pH, så ammoniakken omdannes til det mere stabile ammonium, der ikke fordamper og dermed er umiddelbart tilgængeligt for planterne.