Landbrug og miljø forenes

På Dansk Landbrugs delegeretmøde 2007 i Herning afliver formand Peter Gæmelke modsætningen mellem landbrug og miljø. Løsningen er en sammenhængende landbrugs- og miljøpolitik.

- Mange initiativer de seneste år er iværksat uden, at de er tænkt ordentligt igennem. Vi skal til at finde løsninger, hvor hensynet til miljø, natur, klima og landbrug følges ad, siger han.

Landbruget vil gerne være ambitiøst på naturens og miljøets vegne. Men der skal nye redskaber på bordet.

- Vi skal tænke helt nyt, når det gælder regulering af landbruget. De to ministerier bag landbrugspolitikken og miljøpolitikken skal skabe nye sammenhængende løsninger. Forhåbentligt er miljøministeren og fødevareministeren med på det, siger Peter Gæmelke.

Bedre image gennem handling

 Landmænd må selv kæmpe for et bedre image. Troværdighed er et nøgleord. Det kræver større åbenhed omkring erhvervets dilemmaer om dyrevelfærd og miljø, hvis dialogen med det øvrige samfund ikke skal ende i gensidig bekræftelse af fordomme.

På Dansk Landbrugs delegeretmøde i Herning tog Peter Gæmelke fat på landbrugets imageproblemer. Svinetransporter eller hensynsløs kørsel med gylle skaber uvilje mod hele erhvervet, men han kom ikke med nemme løsninger.

- Vi skal have orden i egne række og forvalte vores erhvervs ansvarsfuldt. Og ord og gode hensigter er ikke nok. Vi skal vise det i praksis. Det handler ikke om image, men om hvordan vi gør tingene, siger formanden.

Landbrugsstøtten skal aftrappes

Selv om EU's landbrugsstøtte bidrager væsentligt til økonomien på danske landbrugsbedrifter, ser Dansk Landbrug gerne, at der tages fat på en aftrapning af støtten.

- Mange uden for landbruget har meget svært ved at forstå, at et helt erhverv skal have støtte - og det forstår jeg godt, siger formand Peter Gæmelke på Dansk Landbrugs delegeretmøde 2007 i Herning.

Til gengæld vil landmændene være med til at bestemme, hvordan afviklingen skal foregå.

- Aftrapningen skal ske gradvist og være ensartet og obligatorisk i alle lande i EU, understreger han.

Dernæst vil det være sund fornuft at lade midlerne overgå til natur- og miljøområdet under landdistriktsprogrammet.

- Andre af midlerne bør anvendes på at sikre vækst og udvikling i hele fødevareerhvervet, siger Peter Gæmelke.

Mere målrettet miljøindsats

Miljøindsatsen de sidste tyve år springer i øjnene med høje tal, som vender den rigtige vej. Udvaskningen af nitrat fra landbruget er halveret og det samme er fosforoverskuddet. Der bruges færre sprøjtemidler, og landmænds interesse for naturplaner er stigende.

Formand Peter Gæmelke ønsker at fortsætte den høje miljøprofil, men indsatsen skal målrettes de mest miljø- og naturfølsomme områder.

- Den enkelte landmand skal have mulighed for at dyrke sunde og konkurrencedygtige afgrøder på den robuste jord. Til gengæld leverer vi mere natur og miljø ved fx at etablere randzoner langs vandløb, hegn og skov. De kan bruges til mindre intensive afgrøder, siger Peter Gæmelke på Dansk Landbrugs delegeretmøde 2007 i Herning.

Administrativt kaos må stoppe

Der var masser af positive forventninger til den nye miljøgodkendelseslov. Den skulle betyde forenkling og større gennemskuelighed. I nogle kommuner er det gået helt modsat. Her administreres loven efter forgodtbefindende, og det kan danske landmænd ikke leve med, lød fra Dansk Landbrugs delegeretmøde i Herning.

- Det er fuldstændigt uacceptabelt. Folketinget har vedtaget en lov, som husdyrbrugene skal reguleres efter. Det er grotesk, at Folketinget vedtager en lov, som kommunerne bagefter blæser højt og flot på, siger formand Peter Gæmelke.

Landet over har landmænd indsendt 800 ansøgninger til miljøgodkendelse. Begynderfejl i IT-systemet og usikkerhed omkring forvaltning af loven har betydet forsinkelser i behandlingen af ansøgningerne. Flere steder har det givet store økonomiske gener for landmænd, som bliver bremset i planer om nybyggeri, udvidelse eller omlægning til økologi.
 

En blandet landhandel

Landbruget er meget mere end planteavl, svine- og mælkeproduktion. Mange landmænd på især mindre bedrifter afsøger andre forretningsområder end traditionelt landbrug.

- Næsten hver femte landbrug har anden erhvervsmæssig aktivitet. Fx. rideskoler, landboturisme eller gårdbutikker. Især har økologiske bedrifter en stor del af deres omsætning gennem direkte salg, siger formand Peter Gæmelke på Dansk Landbrugs delegeretmøde i Herning.

Der er også grøde i antallet af konventionelle bedrifter, som ønsker at omlægge til økologi. I år blev der søgt om omlægningsstøtte til 20.000 ha. Det er 10 gange mere end gennemsnittet de sidste tre år.