Levende græsslåmaskiner
Lam fra det sydfynske er et hit på københavnske spiseborde. Ikke kun fordi det er økologisk kød, men også fordi dyrene har haft et liv, hvor de har græsset på et par af de sydfynske øer. Dermed går den gode historie, det gode kød og naturpleje op i en højere enhed - tre fluer med et smæk.
Og netop naturpleje er i fokus hos de mange deltidslandmænd i Danmark. Naturpleje er populært sagt at lade køer, får og heste fungere som levende græsslåmaskiner på de mange arealer, hvor store maskiner har svært ved at nå frem.
”Mange deltidslandmænd har dyr, som er velegnede naturplejere. Desuden er der mange penge at spare for samfundet, hvis Skov- og Naturstyrelsen i det omfang det var muligt overlod opgaven til deltidslandmænd”, siger økonom Arne Lauridsen, Dansk Landbrug.
Dyrt at slippe hunden løs
Det kan være fristende at slippe hunden løs, hvis terrænet er landligt og der hverken er biler eller mennesker i syne. Men kåde eller aggressive hunde kan også skade andre dyr, og regningen kan ende med at blive stor for hundeejeren, hvis ubetænksomhed og uheld går op i en højere enhed.
Det skete sidste uge på Ribe egnen, hvor to hunde jog 12 køer rundt på en mark. En af de rædselsslagne køer faldt død om. Koen har højest sandsynligt fået et hjerteslag, da de aggressive hunde har hoppet op ad køerne og bidt dem.
Hundene stak af da landmanden nærmede sig sin mark, og nu vil politiet gerne have fat i ejeren af de to rottweiler-lignende hunde, som havde forvildet sig ind til køerne. Der venter ham en regning på 12.000 kr.
Landbruget beskytter naturen
Danmark har meget værdifuld natur - og det skal danske landmænd være med til at passe på. Derfor har Dansk Landbrug i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen udgivet en guide om de særlige Natura2000-områder. Områder som indeholder særlig sårbar natur.
”Natura2000-områderne stiller ekstra krav til landbruget, da der skal tages ekstra hensyn til miljøet i disse områder. Derfor er det vigtigt, at landmændene ved nøjagtig, hvilke regler de skal overholde” siger Jens Østergaard, miljøkonsulent i Dansk Landbrug.
Meget af landmændenes jord vil blive påvirket af de nye regler, da næsten 85 procent af alle landarealer afvander til Natura-2000 områder. Afvandingen sker både gennem grundvandet og gennem vandet på overfladen.
Karoline-pigen i ny indpakning
Danmark har ingen iøjefaldende turistattraktioner som Eiffeltårnet eller de norske fjelde. Derfor skal landet sælges som et sted med stor oplevelsesværdi. Hygge og god mad er vigtige ingredienser i et turistvenligt image.
”Da dansk hygge i høj grad er bygget op på mad og drikke, er fødevarerne det bedste bevis på de værdier, vi vil markedsføre os på,” siger Dorte Kiilerich, direktør i VisitDenmark til FoodCulture.
Markedsføringen opererer med tre nøgleord, når det gælder om at få turistkunder til at lægge vejen forbi. Det er hygge, design og fri. Det sidste går især på, at Danmark hverken er farligt, forurenet eller fordomsfuldt.
”Disse værdier kan også sagtens forbindes med danske fødevarer. Hvis vi f.eks. markedsfører os på miljøvenlige naturoplevelser, så er det jo nærliggende at kombinere dette med danske økologiske fødevarer,” siger Dorte Kiilerich.
Frøavl i eksplosiv vækst
Det er realistisk at fordoble det danske areal med kløver og græsfrø i løbet af de næste 10 år. Den beregning blev luftet på den globale Frøkongres 2006 i Ringsted - se www.froekongres.dk
I år er det danske frøareal på 92.800 hektar. En mulig fordobling i løbet af de næste 10 år vil komme på næsten alle de dyrkede frøarter. Danmark har gunstige forhold for frøavl, da vi får høje udbytter på frø kombineret med lave omkostninger.
”Men vi har også selv gjort en indsats. På grund af vores forskningsindsats er vores udgifter til at producere frø billige, og de bliver endnu billigere. Vejen fra producenten til kundens mark er kort og direkte, hvilket gør, at sporbarheden er i top. Vi er også foran i udviklingen af rensningsmetoder, ” siger Thor Gunnar Kofoed, formand for Frøsektionen i Dansk Landbrug.
Bio-energibranchen satser stort
Nu skal det være slut med at spilde ressourcer på spredt fægtning inden for bioenergibranchen. Den 27. november søsættes et stort netværk inden for bioenergi og miljøteknologi, CBMI, Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation.
Netværket består både af virksomheder og organisationer, som har det til fælles, at de satser på bioenergi og miljøteknologi.
”Jeg håber, at det nye center vil forbedre vores samarbejde mellem virksomheder og os landmænd i det primære erhverv. Vi er meget afhængig af hurtigst muligt at få et teknologisk gennembrud på flere miljøteknologiske områder. Derfor er det vigtigt, at centret giver plads til, at både vi og virksomhederne kan få indflydelse på dagsordnen. Vi skulle jo meget gerne have en teknik, som kan bruges i den virkelige verden”, siger Henrik Høegh, viceformand i Dansk Landbrug.
Med i netværket er virksomhederne Grundfos og Xergi samt organisationerne Dansk Landbrugs-rådgivning, Danmarks JordbrugsForskning, Agro Business Park, Danmarks Tekniske Universitet, Ingeniørhøjskolen i Århus og Teknologisk Institut.