Iltsvind er ingen katastrofe

Iltsvind har været en del af naturens lov i mere end 100 år. Derfor er der ikke grund til katastrofealarm på grund af sensommerens iltsvind i de danske farvande, påpegede miljøminister Connie Hedegaard under gårsdagens åbne samråd om iltsvind og algeopblomstring i især Mariager Fjord.

Miljøministeren understregede, at planlagte og igangsatte initiativer til at mindske udledningen virker, men at det vil tage tid, før man kan se resultatet af nye tiltag som bl.a. vandmiljøplan III og den kommende lov om miljøgodkendelser af husdyrbrug.

- Udledningen af ammoniak, kvælstof og fosfor er i en længere årrække faldet som følge af de tiltag, der er sat i gang. Men for nogle vandområder gælder det, at man først kan se forbedringerne efter 10 til 20 år, sagde Connie Hedegaard som svar til Enhedslistens Per Clausen. Han mener, at man allerede nu burde overveje at øge indsatsen mod iltsvind set i lyset af de stadigt varmere somre.

Fokus på forskning og miljø

Regeringens forslag til finanslov har rettet blikket mod forskning - og det glæder Dansk Landbrug.

- Vi er meget tilfredse med, at regeringen har givet økonomisk mulighed for at fokusere på forskning og uddannelse. Globaliseringsrådet slog fast, at fødevareområdet er et af kernepunkterne for udviklingen af dansk erhvervsliv. Derfor ser vi frem til en styrkelse af dette område med den nye ”globaliseringspulje”, siger Gert Karkov, viceformand i Dansk Landbrug.

Også miljøet får tilført millioner. Helt præcist 305 mio. kr. De 285 mio. kr. skal blandt andet gå til forskning i miljøvenlig teknologi i landbruget og konkrete miljø- og naturinitiativer. Desuden får Miljøministeriet 20 mio. kr. årligt i perioden 2007-2010 til blandt andet at drive de statslige miljøcentre, som bliver oprettet pr. 1. januar 2007.

Grundvandet er ikke truet af pesticider

Selvom salget af pesticider til landbruget er steget, er der ingen fare for drikkevandet, mener seniorforsker og grundvandsekspert Walter Brüsch fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS).

Han er ikke bekymret for drikkevandet, fordi salget af de mest drikkevandsfarlige pesticider falder til fordel for de mindre belastende midler.

- Statistikken viser nedgang i salget for nogle stoffer og opgang for andre, men stigningerne får næppe den store effekt på grundvandet, siger Walter Brüsch til bladet Grovvarenyt.

Han slår fast, at grundvandet til en vis grad er forurenet med pesticider, men det skyldes hovedsageligt gamle midler, som ikke længere bliver brugt i landbruget.

Manglende fokus på arbejdskraft

Forslaget til finansloven savnede fokus på arbejdskraften - eller manglen på samme. Det mener Peter Gæmelke, formand for Dansk Landbrug.

- Manglen på arbejdskraft er et stort samfundsproblem, og jeg kunne godt ønske, at regeringen med finanslovsforslaget havde lagt en mere resolut og offensiv linje på området, siger han.

Han efterlyser, at offentlige arbejdsgivere gør mere for at ansætte medarbejdere af anden etnisk herkomst. Desuden burde der afsættes ressourcer til at hjælpe indvandrere og andre grupper, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Endelig efterlyser landbrugets formand også ”intelligente skattelettelser”, der gør det mere attraktivt at arbejde. Det kunne for eksempel være at lempe bundskatten med et beskæftigelsesfradrag og samtidig sænke topskatten.

Vi spiser dobbelt så meget frugt

Meget kan man sige om ”seks om dagen”-kampagnen, men den har faktisk fået os til at spise mere frugt, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Gennem de seneste fem år er frugt blevet mere og mere populært blandt danskerne - faktisk har vi formået at fordoble vores frugtindtag på otte år, så det nu ligger på 6,7 procent af vores samlede fødevareforbrug mod 3,4 procent i 1998-2000, fremgår det af magasinet Foodculture.

Men selv om vi spiser mere frugt, er forbruget ikke ligelig fordelt, og på trods af stigningen er der stadig socialt betingede forskelle. F.eks. ligger mænd med kortere uddannelser eksempelvis helt i bund, når det kommer til frugtindtag.

Tallene fra Danmarks Statistik inkluderer ikke de frugtordninger, der i stigende grad har vundet indpas på de danske arbejdspladser - derfor kan stigningen meget vel være endnu større.