Mål om bredbånd til alle

Står det til videnskabsminister Helge Sander, skal alle danskere hurtigst muligt have bredbånd. Den ambition deler han med landmændenes organisation Dansk Landbrug, hvor man længe har været frustreret over, at en stor del af medlemmerne har været henvist til modem, når de skulle på internettet.

- Vi har ved gentagne lejligheder peget på, at bredbånd ikke er en luksus, men en nødvendighed i et moderne samfund, siger viceformand i Dansk Landbrug Gert Karkov.

Ifølge Videnskabsministeriet er det 2 procent af befolkningen, der ikke har bredbånd, men blandt de danske landmænd og deres naboer er problemet langt større.

- Vi har i en medlemsundersøgelse konstateret, at hver femte landbrugsbedrift i dag slet ikke har mulighed for at få bredbånd. Det er et stort problem for såvel virksomheden som for familien, at man ikke har adgang til at kommunikere effektivt på internettet, understreger Gert Karkov.

Færre medicinovertrædelser

På blot to år har landmændene reduceret antallet af overtrædelser i brugen af medicin i husdyr-produktionen til knap en fjerdedel. Det fremgår af de seneste tal fra Fødevarestyrelsens kontrol med veterinærmedicin.

I 2003 fandt Fødevarestyrelsen overtrædelser i 49 % af kontrollerne hos landmændene. Året efter var tallet faldet til 30, og sidste år var der kun overtrædelser ved 14 % af kontrolbesøgene.

- Vi glæder os over resultatet hos landmændene, og det viser klart, at landbrugsorganisationerne med succes har arbejdet med at øge landmændenes forståelse for, at overholdelse af medicin-reglerne er af afgørende vigtighed for opretholdelse af fødevaresikkerheden, siger kontorchef i Fødevarestyrelsen Per Henriksen.

De landmænd og dyrlæger, som kontrolleres, er nemlig udvalgt, fordi de har et afvigende mønster for henholdsvis medicinforbrug og ordinering, hvilket kan være et tegn på, at de ikke overholder reglerne.

Hvert år får 200 landmænd uanmeldt besøg af Fødevareregionen, som kontrollerer, at de overholder reglerne for brug af medicin i husdyrproduktionen.

Truende mangel på juleænder

Så er der atter forstærket trusselsbillede mod den danske jul. I år kan vi nemlig ikke være sikre på at kunne sætte tænderne i en sprød juleand.

Årsagen er de nye forholdsregler mod fugleinfluenza, der bevirker, at ænderne skal gå overdækket fra 1. september. Dermed har producenterne ikke plads til nær så mange ænder, som de plejer - og det kan komme til at ramme forsyningerne til de danske juleborde. Flere producenter melder nu om stærkt reduceret produktion, og de forbrugere, der vil sikre sig en friskslagtet dansk and skal skynde sig - og være forberedt på at skulle til lommerne.

Der er dog håb for, at traditionen med gode danskopdrættede ænder på julebordet kan fortsætte uhindret næste år, hvor producenterne har mulighed for at komme lidt tidligere i gang.

Ros til dansk dyrevelfærd

En rapport fra EU-Kommissionen roser den danske dyrevelfærd og kontrollen af den - men der er stadig plads til forbedringer i forbindelse med de administrative procedurer og dyrenes behandling på slagterierne.

Kommissionen har inspiceret Fødevarestyrelsens administration og kontrol af dyrevelfærdsreglerne i februar i år, konkluderer i sin rapport, at styrelsen har udarbejdet vejledninger og instrukser, der er nødvendige for arbejdet på slagterierne. Der findes kontrolprogrammer, tjeklister, kurser og sanktionsmuligheder nok. Den danske kontrol roses også for at handle effektivt og rettidigt, når der konstateres overtrædelser. Men det halter med at registrere resultaterne af kontrollen, kontrollere at medarbejderne får den nødvendige uddannelse og med at bruge de mange redskaber på en ensartet måde.

I forhold til dyrevelfærden roses det danske system for at hindre unødig transport af syge dyr, der i stedet aflives i besætningerne.

Mangel på øko-varer

Det er ikke længere kun de velbjærgede og politisk korrekte i Nordsjælland og København, der køber økologiske varer. Forbrugerne i provinsen bidrager nu til, at salget af økologiske produkter er eksploderet.

Men mens flere og flere langer ned i køledisken efter ø-mærket kød, mælk og grøntsager, så bliver de økologiske producenter færre år efter år. De seneste tre år er antallet af økologiske bedrifter faldet med 359 til 3.166.

Årsagerne til den manglende interesse for at lægge om til økologisk produktion er, at økonomien - trods den store efterspørgsel - er for dårlig. De økologiske fødevareproducenter er for små og for uorganiserede til at kunne forhandle ordentlige priser hjem, når de står overfor de store detailkæder, konkluderer en rapport fra FødevareØkonomisk Institut.

Mangel på økologiske fødevarer er ikke et rent dansk fænomen - i hele EU forventer man mangel på økologiske varer de kommende år. Allerede nu er der for lidt svinekød, havregryn og rodfrugter, og fortsætter udviklingen, forventer detailhandlen yderligere mangel på især frugt og grønt.