Ammoniaktabet er overvurderet

Ammoniaktabet fra landbruget er vurderet godt 6.000 tons N for højt. Det svarer til en overvurde-ring på 8 pct. viser en revurdering af tabet fra udbragt husdyrgødning.

Vurderingen er baseret på viden om ammoniaktabet fra nyudviklede avancerede modeller ved Dan-marks JordbrugsForskning. Disse modeller kan i langt højere grad end tidligere inddrage effekten af at udbringe gylle med slæbeslanger om foråret. En metode, der har vundet indpas gennem de seneste år.

Reduktionen i landbrugets samlede ammoniaktab siden 1985 er tidligere opgjort til 33 pct.; revurde-ringen betyder, at reduktionen i stedet kan opgøres til 42 pct.

Viceformand i Dansk Landbrug, Henrik Høegh, glæder sig over landvindingerne, men er også sikker på, at der kan opnås endnu bedre resultater.

Han bygger sin forventning på nye staldanlæg, fodereffektivitet og udvidet brug af en ny metode til at nedfælde gyllen, hvilket reducerer udbringningstabet til et minimum.

Nye regler begejstrer deltidslandmænd

60.000 deltidslandmænd er nu ligestillet med almindelige lønmodtagere og kan få dagpenge i fire år, hvis de skulle miste jobbet. Hidtil har deltidslandmænd kun været berettiget til dagpenge i halvandet år, selvom de er fuldt betalende medlemmer af en A-kasse.

Hos Danske Deltidslandmænd, der er en del af Dansk Landbrug, er man naturligvis begejstrede over de nye regler, der også omfatter deltidslandmænd med landbrug på over 10 hektar.

Deltidslandmændene skal dog opfylde en række betingelser for at få dagpenge i den fulde ledig-hedsperiode.

Blandt andet skal man have boet på og drevet deltidslandbruget, inden man bliver ledig fra sin hovedbeskæftigelse. Man må ikke udvide deltidslandbruget, mens man er ledig, og hvis man har en ansat, eller f.eks. bruger maskinstation til at udføre noget af arbejdet, skal ASE (Arbejds-løshedskassen for Selvstændigt Erhvervsdrivende) efter de nye regler først give tilladelse, inden man kan fritages for begrænsningen i sine dagpenge.

Sporenes Dag

Søndag den 23. oktober 2005 - den sidste søndag i efterårsferien - er sporenes dag. Det betyder, at der er særlige arrangementer på og omkring de mange spor i landskabet.

Spor i landskabet er frivilligt etablerede vandrestier på lodsejeres jorder, i skove og eller i det åbne land. De markerede spor er med til at give befolkningen nye oplevelser af naturen, øge kendskabet til denne samt skabe interesse og forståelse for produktion i landskabet.

I alt 17 spor, hovedsagligt i det nordlige Jylland, holder åbent på Sporenes Dag.

Besøg et af sporene eller gå en efterårstur på et af de øvrige mere end 100 spor på landsplan. Flere af gårdene er i øvrigt også kig-ind-gårde. Det betyder, at man ikke behøver at begrænse sig til at gå en tur på jorderne, men også er velkommen i staldene.

Find spor, der deltager i sporenes dag på www.spor.dk

Har vi nok natur

- Tilsyneladende mener fødevareministeren, at vi har natur nok her i landet, siger Dansk Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening. I hvert fald er der ikke sat tilstrækkelige midler af til de såkaldte miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) i 2006.

Kun Natura 2000-områderne kan komme i betragtning til tilskud, og det finder såvel formanden for Dansk Landbrug, Peter Gæmelke, som præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Poul Henrik Harritz, stærkt kritisabelt.

- Vi er enige i, at pengene skal anvendes til de ansøgninger, hvor effekten af den miljøvenlige drift er størst - det vil sige, at arealer indenfor Natura 2000-områder skal prioriteres. Men det er helt galt, at der ikke er penge nok til også at fremme MVJ-ordningerne udenfor Natura 2000-områderne, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Landbrug.

De to organisationer foreslår, at der fortsat skal kunne tegnes MVJ-aftaler udenfor Natura 2000-områder, når arealet indgår i et større naturgenopretningsprojekt, når arealet er en fortsættelse af tidligere aftale om miljøvenlig drift af stor natur- og/eller miljømæssig værdi eller når arealet er af stor miljø- og/eller naturværdi, herunder sikring af overfladevand, drikkevand eller kulturværdier.

Grundvandet er i bedring

En rapport fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse viser, at kvælstofsindholdet og antallet af pesticider i grundvandet på landsplan er på vej ned.

Det har man blandt andet bemærket i Sønderjylland, oplyser DR Radio Syd.

I Sønderjyllands Amt kan de ansvarlige se, at mængden af kvælstof og pesticider er blevet mindre i det såkaldte yngste og øverste lag af grundvandet, som med tiden siver ned til de store lagre af vand i undergrunden.

Og det glæder afdelingslederen i grundvandsafdelingen, Poul-Frederik Christensen.

- Det som vi har kunnet se de sidste år, er, at de foranstaltninger, man besluttede sidst i 80'erne med vandmiljøplanerne, har betydet, at udvaskningen af næringsstoffer til grundvandet er mindsket, siger han til DR Radio Syd. Resultaterne kan først ses om 20 til 40 år.

- Men grundvandet får det bedre. Opholdstiden er jo stor, så der skal nogle år til, men fortsætter den her tendens, så vil grundvandet på sigt få det bedre, end det har det i dag, siger Poul-Frederik Christensen.

Eksport af landbrugsrådgivning

Der er penge i Dansk Landbrug og det er ikke kun fødevareproduktionen, der hiver fremmed valuta til landet. LandbrugsRådgivning Østjylland (LRØ I/S) har netop indgået en millionkontrakt på rådgivning til den kroatiske fødevarevirksomhed AGROKOR. Virksomheden er landets største private virksomhed og beskæftiger sig med jord-til-bord produktion.

Aftalen lyder på et fire-årigt samarbejde omkring udvikling af landbrugsproduktionen. Landbruget er på 30.000 hektar og producerer årligt 600.000 slagtesvin og 80 mio. kilo mælk.

Det er LRØ’s nystiftede datterselskab LBR Consult, der har fået til opgave at rådgive den kroatiske virksomhed på alle områder af landbrugsproduktionen. Alsidigheden var formentlig årsagen til, at valgte faldt på den danske virksomhed, vurderer LRØ’s direktør Per Bardrum, der også lægger op til et fremtidigt samarbejde med danske landbrugsskoler omkring uddannelse af AGROKORs personale.