Storbønder opgiver landbrug i Danmark

Hvad gør man som landmand, når ens jord er lukket inde mellem by og fjord og derfor bliver pålagt opfattende restriktioner? Man opgiver og udlægger i stedet landbrugsjorden til golf.

Godsejer Henrik Ahlefeldt-Laurvig trak sig tirsdag fra sin post i Dansk Landbrugs tolvmands-sektion, fordi han nedlægger sin landbrugsproduktion og i stedet satser på at etablere en golfbane på sine jorder. Men Godsejeren fra Horsens er langtfra alene med sine fremtidsvisioner. Ifølge fremtidsforsker Johan Peter Paludan, der holdt oplæg på Tolvmandssektionens årsmøde har det traditionelle produktionslandbrug ringe fremtidsudsigter i et lille og strengt reguleret land som Danmark. Ifølge ham, må fremtidens landmænd vælge spor. De kan satse på den industrielle produktion - evt. suppleret med investeringer i udlandet - eller fungere som en form for park-bestyrere.

Nyt system til at beskrive naturens tilstand

I mange år har man rutinemæssigt bedømt vandkvaliteten i vores vandløb på basis af en liste over smådyr, men har manglet et tilsvarende system til vurdering af naturen på landjorden.

Nu skal en række formaliserede kriterier danne grundlag for objektive vurderinger.

I Dansk Landbrug glæder Viceformand Henrik Høegh sig over, at man nu vil være i stand til at måle mere sikkert på, om det går frem eller tilbage med miljø og naturudvikling.

- Vi ser frem til at få mere konkrete beviser på, at de store miljømæssige fremskridt, der er sket i landbrugsproduktionen, bærer frugt, siger han.

Også i DMU ser seniorrådgiver Jesper Fredshavn frem til at myndighederne får et enkelt og objektivt system til rådighed, når de skal vurdere om indsatsen er god nok i forhold til de mål der er sat for et stykke natur. Det gælder især større internationalt beskyttede naturområder, nationalparker og naturgenopretning.

På basis af en række simple oplysninger om plantevækst, plantearter, vandstand og afgræsning mm. giver systemet karakterer fra 1 til 5, der afspejler fra ’høj’ over ’moderat’ til ’ringe’ naturtilstand svarende til de tilstandsklasser, der benyttes i vandrammedirektivet.

7 mia. til landdistrikter

Det skal være lige så attraktivt at bo på landet som i byerne. Derfor vil regeringen investere 7 mia. kr. i landdistriktsudvikling frem til 2013.

Halvdelen af pengene kommer fra EU, men stat, kommuner, fonde etc. forventes at bidrage med de resterende 3,5 mia. Det oplyster fødevareminister Hans Chr. Schmidt på sidste uges konference om landdistriktsudvikling.

Ministeren pegede bl.a. på udvikling af lokale specialiteter på fødevareområdet, som kan skaffe nye jobs, mens Danmarks Naturfredningsforening slog til lyd for, at natur og miljø skal styrkes, hvis det skal blive attraktivt at bo på landet.

Dansk Landbrugs formand Peter Gæmelke, er enig i, at det er vigtigt med større fokus på natur og miljø, men det er ikke nok.

- Det skal være en bred indsats, der også handler om job, innovation og gode levevilkår, siger han.

Køer skal skabe natur

Naturen betyder ikke, at man skal lade alting gå sin naturlige gang. Naturen skal også passes - bl.a. i Gjern Ådal, hvor Fødevareministeriet nu har bevilget penge til afgræsning.

Projektet bygger på at samle en stor flok køer, der kan afgræsse og dermed pleje området i Gjern Ådal. For at det kan lade sig gøre, skal de lokale landmænd med engarealer i ådalen deltage i et såkaldt græsningsselskab, der lader køer få adgang til jorden for at holde bevoksningen nede.
De græssende køer vil holde ådalen åben og medvirke til at bevare den biologiske mangfoldighed.
Foreløbig har 12 landmænd med jord ned til Gjern Å sagt ja til at være med i græsningsselskabet.

Årets danske landbohave

Valborg og Holger Nielsen har grund til at være stolte af deres have.

På Familielandbrugssektionens årsmøde i Dansk Landbrug modtog ægteparret nemlig såvel hæder som diplom, vandrepokal og en buket som tegn på, at de er valgt som den bedste eksponent for de danske landbohaver.

Valborg og Holger Nielsen skal dog fortsætte det gode arbejde, for titlen gælder først fra 2006, når den nye havesæson begynder.

Formanden for Havebrugsudvalget, Inger Bach, begrundede kåringen med den meget smukke harmoni, ægteparret har formået at skabe mellem stuehus, stald og den forholdsvis beskedne landbohave på 700 kvm. Inger Bach peger bl.a. på den gode udnyttelse af arealet med et imponerende indhold af blomster, især georginer og et særligt område, hvor havebassin, sten og brolægning går op i en højere enhed.

Valborg og Holger Nielsen har boet på Nyborgvej 33 i Sødinge ved Ringe siden 1958. Dengang dannede de 17 td. land plus forpagtning grundlaget for 30 jerseykøer. I dag er besætningen reduceret til 11 - med stadig med leverance til mejeriet.

Årets familielandbruger

Formanden for Nordjysk Familielandbrug, Jens Kristoffersen, var i det poetiske hjørne, da han begrundede valget af Agnete og Jørgen Hald, Sulsted, som Årets Familielandbruger.

- Jeg vil sammenligne dem med et godt dansk æble. Der skal bides lidt i det, før man fornemmer kvaliteten af både mennesker og det landbrug, de driver, sagde Jens Kristoffersen.

Der er ægte husmandskvalitet i dem begge, pointerede Jens Kristoffersen. - Begge er født og opvokset i en husmandsfamilie. Som nogle af de første lagde de bedriften om til økologi og leverer i dag mælk til Thise mejeri fra 53 højtydende jerseykøer.

Naturen har en høj stjerne hos ægteparret, der gennem årene har plantet flere km tre rækkers læhegn, hvor Jørgen nyder at gå på jagt med kikkert.

I det hele taget lagde Jens Kristoffersen i sin tale stor vægt på ægteparret evne til at bevare jordforbindelsen til det nære samfund - med hverv i skolenævn, bestyrelsesposter i faglige sammenhænge.