Danske svineproducenter mest effektive
De danske svineproducenter får en lavere pris for deres grise end de tyske landmænd. Kun fordi de danske producenter er de mest effektive i Europa, hænger økonomien sammen, viser en analyse foretaget af Landsudvalget for Svin.
Danske svineproducenter er langt mere effektive end deres europæiske konkurrenter. Danske svine-avlere kan producere svinekød til en pris, der ligger 60 øre under omkostningsniveauet i Tyskland og 70 øre under hvad det koster at producere svinekød i Sverige. Og det selv om lønniveauet i Danmark er højere.
Landsudvalgets direktør Orla Grøn Petersen forventer, at svineproducenterne også i de kommende år vil foretage store investeringer i effektivisering af deres produktion.
Konkurrencestyrelsen ser på halmmarkedet
Konkurrencestyrelsen vil undersøge om handelen med halm mellem danske landmænd og kraft-varmeværkerne foregår på reelle markedsvilkår.
Det sker gennem en spørgeskemaundersøgelse, der skal klarlægge vilkårene for de halmkontrakter, der er indgået mellem landmænd og kraftvarmeværkerne.
- Jeg ser positivt på, at Konkurrencestyrelsen nu undersøger forholdene. Vi ønsker en åben, ærlig og gennemskuelig handel også med halm, siger Morten Bak Pedersen, landskonsulent i Dansk Landbrug.
Hans Stougaard fra Danske Halmleverandører glæder sig også over Konkurrencestyrelsens initiativ. Han opfordrer til, at branchen spiller med åbne kort og ikke levner mulighed for at opsige en kontrakt for at tage lavere bud ind fra anden side. Desuden foreslår han, at der tages uvildige op-mænd med, når der skrives halmkontrakter.
Ny bog om landbrug og Natura 2000
Danske landmænd og skovejere skal vide mere om, hvordan de kan bidrage til at beskytte og bevare de såkaldte Natura 2000 områder. Det er særlige naturbeskyttelsesområder, beskyttet af EU-direktiver.
Derfor udgiver Dansk Landbrugsrådgivning og Skov- og Naturstyrelsen nu bogen ”Landbrugsdrift og Natura 2000”.
Bogen er i første omgang henvendt til de konsulenter, der skal rådgive landmanden. Det er nemlig ikke så lige til at drive landbrug i et naturbeskyttelsesområde. Bogen giver vejledning i, hvordan man lever op til eventuelle indskrænkninger, og gør opmærksom på den udvidede indberetningspligt, der også er tale om i Natura 2000-områderne.
Desuden fremhæver bogen de muligheder, der også ligger i at eje jord i et naturområde, hvor indtjeningen ikke kun behøver komme fra driften af jorden, men også kan hentes gennem turisme, jagt og herlighedsværdier.
Bedre vilkår for biavl
Biavlens betydning skal frem i lyset, mener Fødevareministeriet, der har taget initiativ til en modernisering af den 23 år gamle lov, der regulerer biavlen i Danmark.
Biavlen rækker længere end til kredsen af biavlere og forbrugere, der kan nyde resultatet af biernes anstrengelser. Honningbier spiller en meget væsentlig rolle for bestøvningen af en lang række afgrøder og vilde planter til gavn for såvel erhverv som for naturen. Derfor inviterer Fødevare-ministeriet også en meget bred kreds, når man i nærmeste fremtid skal debattere vilkårene i en kommende bilov.
Dialogmødet vil være optakten til en åben diskussion om formålet med en ny lov - og hvilke forbedringer der kan ske i forhold til den eksisterende lov.
Den nugældende lov er fra 1982 og trænger derfor til en modernisering. Ideerne til indholdet af den nye lov omfatter blandt andet en bedre forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme hos honningbier, ligesom der skal ses på Bisygdomsnævns rolle, voldgiftssystemet ved biforgiftningsskader, erstat-ninger og uddannelse af kyndige biavlere.
Plant blomster, opfordrer en landmand
Et kilo blomsterfrø blandet i kløvergræsset betyder, at Landmand Jens Thygesen og hans naboer foruden sommerfugle, bier og andre insekter nu kan fryde sig over en syv meter bred markstribe med 18 forskellige blomster.
Han vil gerne slå et slag for, at landmændene pynter lidt mere omkring deres gårde, og mener, at de fleste landmænd nemt kan finde en lille trekant, hvor et kilo blandet blomsterfrø kan pynte til glæde for både landmand og forbipasserende.
Jens Thygesen fik selv ideen, da han tidligere havde et stykke brak, som efter hans mening så kedelig ud, og nu opfordrer han altså andre til at gøre det samme. Foreløbig har to andre jordejere på egnen fulgt trop og sået blomster i deres dyrkningsfrie områder.
Økokød er blevet billigere
Forbrugerne betaler lavere merpris for det økologiske kød. Gennem de seneste fem år er prisforskel-len på almindeligt kød og økologisk kød blevet væsentlig mindre.
Hvor man skulle betale næsten 40 procent i merpris for økologisk oksekød i 2001, er merprisen i 2005 reduceret til 20 procent. For svinekød er merprisen ligeledes reduceret fra 67 procent til 46 procent. Merpriserne på kød er ikke længere markant højere end de merpriser, man finder på andre økologiske produkter, viser beregninger foretaget af Dansk Landbrug på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. Den lavere merpris har ikke betydet, at de økologiske landmænd får mindre for deres produkter. De har tværtimod oplevet stigende afregningspriser gennem de seneste år, viser Dansk Landbrugs opgørelse.