Nyt integrationsprojekt på vej

Dansk Landbrug og Sammenslutningen Af Landbrugets Arbejdsgivere (SALA) har netop fået bevilget penge til et etårigt integrationsprojekt for flygtninge og indvandrere samt deres efterkommere.

Projektet, der retter sig mod de 16 til 30-årige, skal gennem uddannelse og arbejde på almindelige landbrugsbedrifter styrke integrationen i fire udvalgte områder: Bornholm, Midtsjælland, Fyn og Midtjylland. Desuden har projektet fokus på at skaffe praktikpladser inden for mejeribruget og i anlægsgartnerier.

Kommuner og sprogcentre kan i samarbejde med landbrugets ungdomskonsulenter henvise elever til projekterne, der med 1,6 millioner fra Integrationsministeriet foreløbig løber et år.

Landmænd etablerer natur

Hver anden landmand har i det forløbne år etableret læhegn, vildtstriber, randzoner eller vandhuller på sin ejendom. Og lige så mange planlægger at etablere natur næste år. Det viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet GfK for Dansk Landbrug.

Det er især de store husdyrbrug med mere end 250 dyreenheder, der har fokus på naturen. Tre ud af fire store husdyrbrug har etableret natur i det forløbne år. De store husdyrbrug har især fokuseret på at etablere småbevoksninger, vildtstriber og randzoner langs våde naturtyper.

I deres planer for det kommende år viser landmændene især interesse for at etablere vandhuller. Det er særligt svineproducenterne, der har fokus på vådområder, mens planteavlerne også forventer at etablere flere levende hegn.

Landmænd til madfestival

Madfestivalen i Tivoli har fået en lang række landmænd landet over til at trodse vejrudsigternes løfter om høstvejr. I stedet drager de til hovedstaden fra den 20. til 24. august for at fortælle om deres produktion, servere smagsprøver og sælge et udvalg af de produkter, de er så stolte af.

Landmændene byder på bl.a. grillede majs, shi-take svampe på egestammer, honning, bornholmsk rapsolie, hjemmebrygget øl, ribsgele, æblemost og råsaft foruden en lang række kød- og oste-produkter. Blandt andet den berømte bunkerost, der lagres i de gamle tyskerbunkere ved den jyske vestkyst.

Også landbrugets gårdkøbs-portal www.landkoeb.dk er repræsenteret, og programkoordinator Else Nørgaard fra Dansk Landbrug glæder sig over den store tilslutning:

- Vi har bestræbt os på at sammensætte programmet, så vi kan vise forskellige produkter fra alle egne af landet, siger hun, og henviser til bl.a. en gruppe landmænd fra Nordjylland, der er gået sammen om at præsentere vildmosekartofler, oste, råsaft, pålæg og lokalt øl.

Landmændene viser produkter frem i teltet ”Smag på dansk landbrug” fra lørdag den 20. til onsdag den 24. Alle dage fra kl. 15 til 22.

Kåring af bedste arbejdsplads

Landbruget skal for første gang kåre landbrugets bedste arbejdsplads. Det sker ved Dansk Landbrugs delegeretmøde i november. Samtidig skal konkurrencen sætte fokus på, hvad en god arbejdsplads i landbruget er.

LandboUngdom, der sammen med Dansk Landbrugs Medier står for konkurrencen, har opstillet en række formelle kriterier for den gode landbrugsarbejdsplads.

Den gode arbejdsplads skal opfylde en række kriterier og bl.a. lave arbejdspladsvurderinger og medarbejdersamtaler, give de ansatte ansvar, inddrage dem i bedriftens målsætninger og give dem mulighed for at planlægge eget arbejde. Derudover skal den gode landbrugsarbejdsplads leve op til Dansk Landbrugs målsætninger om Godt Landmandskab og bl.a. have styr på bedriftens dyre-velfærd.

Astrologiske kartofler

Et aldeles uvidenskabeligt forsøg antyder, at det kan betale sig at sætte sine kartofler en dag, hvor planeternes stilling er gunstig.

Det kunne kartoffelavler Mads Lystbæk fra Spjald i Vestjylland berette om på dyrskuet i Aulum den 13. august.

Forsøget gik i al sin enkelhed ud på at plante kartofler i to rækker. Den ene række var sat efter Maria Thuns såtidskalender, den anden var ikke.

Første række gav otte spande kartofler, i den anden var udbytte kun på seks en halv spand. En forskel på rundt regnet atten procent.

- Det tyder jo på, at der er noget om snakken, siger Mads Lystbæk, der nu håber på, at der kan laves kontrollerede forsøg på landsbasis, som officielt kan afsløre, hvorvidt der er noget om snakken.

Landbrugsstrategier på vej

Fire amter landet over arbejder sammen med landbruget i pilotprojekter om regionale landbrugs-strategier. Strategierne er vidt forskellige, men fælles for dem er, at det er visioner for, hvordan landbruget skal udvikle sig i amtet de næste 10-20 år.

Formålet med projekterne er at anvise konkrete ideer til, hvordan landbrugserhvervet kan udvikle sig. Samtidig skal landbrugsstrategierne tage hensyn til udviklingsmål for områder som miljø, natur, økonomi og på det sociale område.

Fra konsulentfirmaet COWI, der er tilknyttet projekterne, ser man store perspektiver i landbrugs-strategierne:

- Man kunne f.eks. forestille sig, at landmænd og politikere i et amt som Ringkøbing, hvor husdyrtætheden allerede er stor, går sammen om at gøre plads til 20 procent flere husdyr, siger landinspektør Karsten Leopold Willeberg til LandbrugsAvisen.

Sådan en målsætning vil f.eks. kræve, at landmænd og teknologifolk arbejder sammen om at udvikle en teknologi, der kan fjerne lugt og næringsstoffer, mens amtets opgave er at garantere, at den miljømæssige side af sagen er i orden.