Antallet af grise falder

Trods megen røre om store svinefarme, viser nye tal fra Danmarks Statistik, at der bliver stadigt færre svin i Danmark.

Den 1. juli 2005 opgjorde Danmarks Statistik således antallet af svin i Danmark til 13 millioner. Det er et fald på godt to procent i forhold til foregående tælling tre måneder forinden. Tallene er sæsonkorrigerede.

Faldet i antallet af svin gælder alle grene af svineproduktionen. Kun antallet af diegivende søer er steget med en procent, mens bestanden af slagtesvin er faldet med to procent og antallet af drægtige søer er faldet med en-to procent.

Svinebestanden opgøres på grundlag af en stikprøvetælling, der omfatter syv procent af alle landbrugsbedrifter over fem hektar. Det drejede sig ved tællingen den 1. juli om 3.500 bedrifter.

Lodsejere vil skabe natur

Private lodsejere er vilde med at skabe ny natur. Det gælder både skov og små vandhuller til gavn for fugle, vildt, padder og planter.

Med tilskud fra Skov- og Naturstyrelsen er der i de forløbne år skabt eller genskabt omkring 400 vandhuller, og sammen med de dyrkningsfri zoner omkring dem er det blevet til ca. 100 hektar ny natur. De nye vandhuller er især blevet skabt i det åbne land, hvor mange vildtarter nyder godt af vådområderne.

De gode resultater har betydet, at ordningen nu forlænges med yderligere tre år.

Også interessen for at plante skov på landbrugsjord er stigende. Skov- og Naturstyrelsen har modtaget 380 ansøgninger om at plante skov på et landbrugsareal på i alt 2.650 hektar. Det svarer til halvdelen af Grib Skov, som er en af Danmarks største skove.

Brak tiltrækker bomlærker

Takket være braklægning er den danske bomlærke nu igen i fremgang.

Den danske bestand af den lille buttede spurvefugl blev ellers mere end halveret fra 1976 til 1993, men nu vurderer Dansk Ornitologisk, at der er blevet flere bomlærker.

Æren for bomlærkens fremgang tillægges EU braklægningsordning fra 1992. Braklægning af landbrugsjorden vendte øjeblikkeligt den negative udvikling og siden da har bomlærken været i ubrudt fremgang. Fra omkring 31.000 fugle i begyndelsen af 90’erne til omkring 50.000 i dag - og også agerhøns, sanglærker og sommerfugle har nytte af brakmarkerne.

Selv om bomlærken er stærkt knyttet til kornlandet, så kan den ikke klare sig i landskaber, der er for ensformigt dyrkede. På trods af, at den har en bred smag og æder både insekter og forskellig planteføde, kræver den et varieret landbrug med en mosaik af forskellige afgrøder og små udyrkede fristeder.

Dansk landbrug mester i ammoniakreduktion

Set i forhold til de 15 gamle EU-lande har dansk landbrug været blandt de aller-flinkeste til at skære ned på ammoniaktabet. Mens reduktion for EU-15 som helhed ligger på 8 pct. i perioden 1990-2002, er den danske reduktion tre gange så stor - nemlig 24 pct. eller 32.000 tons.

Ammoniaktabet fra landbruget er jævnligt til debat, fordi ammoniak fremmer de kvælstofkrævende planter på bekostning af de mere nøjsomme og sårbare arter.

Ser man på hver enkelt land for sig i EU-15, har kun Holland opnået en procentuel større reduktion end Danmark.

For at opfylde reduktionsmålene skal Danmark skære yderligere 32.000 tons af ammoniaktabet inden 2010. Det anses for opnåeligt men besværliggøres dog af, at bl.a. trafikkens ammoniak-belastning stiger, mens landbrugets falder.

Selv om Danmark kun tegner sig for 3-4 pct. af EU’s samlede ammoniaktab, hører vi til blandt de EU-lande, der har den største ammoniakbelastning målt pr. ha.

Tallene er offentliggjort i Dansk Landbrugs Statistik Nyt og stammer fra EMEP - et institut der er udsprunget af OECD’s program for luftbåren forurening.

Spelt

Det er blevet moderne at spise spelt. Den såkaldte urhvede, der næsten helt blev fortrængt af de moderne højtydende kornsorter, dyrkes nu igen på de danske marker.

Den spirende interesse for spelt bunder til dels i, at spelt er en god historie. Den har været dyrket i tusinder af år og giver producenterne mulighed for at markedsføre sig. Men det er ikke kun varm luft. Fordi spelt er en gammel og ikke så forædlet kornart har den stadig mange af de oprindelige nærings- og smagsmæssige værdier. Desuden kan glutenallergikere ofte tåle produkter, der er lavet på spelt, fordi glutenstrukturen er anderledes end for almindelige kornsorter.

Set fra landmændenes side er spelt en nem afgrøde at have med at gøre. Men den adskiller sig fra korn på et væsentligt punkt: Kernerne falder ikke af ved høst, og det betyder, at de først skal afskalles inden kornet kan bruges til mel.

I Danmark er der kun få mindre anlæg, der kan afskalle spelt. En stor del af den hjemlige produktion afskalles derfor i Tyskland, og hele processen betyder naturligvis noget både for økonomien for landmanden og for prisen på det endelige produkt.

Kartoflerne går på nettet

Nu er der hjælp at hente for husmødre, der savner inspiration til nye kartoffelretter, ernærings-eksperter, der søger videnskabelige resultater og livsstilseksperter på jagt efter information om kar-toflens fremtid.

Alle kan de finde hjælp på hjemmesiden www.tofler.dk, som er sat i verden af ’Kartoffel-partnerskabet’, der blandt andet tæller Familielandbrugets familieudvalg.

www.tofler.dk skal få danskerne til at spise flere kartofler. Her vil man kunne finde information om de projekter, partnerskabet er involveret i, materiale fra tidligere projekter, nyheder fra kartoffel-branchen, opskrifter og meget andet.

I første omgang kan man finde materialet fra forsommerens store kartoffelseminar, men det er meningen, at www.tofler.dk skal samle alt, hvad Kartoffelpartnerskabet arbejder på. Det er derfor også på www.tofler.dk at man kan læse om kartoffelbegivenheder, aktiviteter og events lavet med afsæt i Kartoffelpartnerskabet.

Kartoffelpartnerskabet består af 15 forskellige virksomheder, organisationer og myndigheder, der ønsker at øge forbruget af kartofler gennem markedsføring, innovation og kommunikation.