Log på Kontakt Oversigt Forside
Udbetaling af enkeltbetaling 
19-12-2008

Helt utilfredsstillende er der mange landmænd, der i år ikke får deres EU-støtte udbetalt inden årsskiftet. Fødevareministeriet har en målsætning om, at mindst 95 pct. af ansøgningerne skal være færdigbehandlet og udbetalt inden den 31. december. Dette mål når de ikke, da foreløbige tal angiver et niveau på omkring 92 pct. af de ca. 57.000 ansøgere.

Peter Gæmelke har haft drøftelser med fødevareministeren om situationen, som primært skyldes, at der fortsat ligger mange sager, der endnu ikke er fysisk kontrolleret. De fleste af disse kontrolsager skyldes alene et EU-krav om kontrol af 7½ pct. af ansøgerne, og der er således ikke tale om fejl/mangler hos ansøgerne. EU-reglerne foreskriver, at der ikke må udbetales forskud til kontrolsager. Derfor er der som udgangspunkt ikke en sådan mulighed. Men vi presser på for evt. at få indført en forskudsbetaling samt at få afviklet kontrolsagerne hurtigst muligt.

Vi forventer en tilbagemelding fra ministeren i dag (torsdag den 18. december), og ministeriet forventes også i denne uge at udsende en pressemeddelelse om status og evt. tiltag.

Yderligere informationer hos Svend Friis Bak
LANDBRUG & FØDEVARER - Axelborg - Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 39 40 00 - Fax: 33 39 41 41 - Email: