Skal man straffes for at lave miljøforbedringer?
05-12-2008
Miljøgodkendelse er et ord, der hænger mange landmænd langt ud af halsen. Det betyder nemlig bøvl og besvær langt ud over, hvad der er rimeligt i et ellers velorganiseret og civiliseret samfund.
Jeg bakker fuldt og helt op om, at vi skal have styr på vores produktion og tage hensyn til miljø og natur. Men i et retssamfund må vi vel også som landmænd – store som små - kunne forvente at blive behandlet ordentligt, og det vil i dette tilfælde også sige inden for rimelig tid.
Det kan vist ikke komme bag på nogen, at det stadig halter med kommunernes sagsbehandling af miljøgodkendelserne. Miljøministeriet har offentliggjort en liste over kommunernes indkomne og afgjorte sager, og det er et trist syn. Bunkerne med sager, der venter, bare vokser og vokser. I nogle kommuner kan man simpelthen komme i tvivl om, hvorvidt det er evnen eller ligefrem viljen, det kniber med. Uanset hvad det er, så er det er ikke ordentlig behandling af landets borgere, når en miljøgodkendelse kan tage flere år.
Problemet er endda endnu større, end det officielt ser ud. Vi var fra starten blevet lovet, at alle de mange ”små” sager - dem under 75 DE - kunne blive ekspederet hurtigt og meget mindre bureaukratisk, medmindre det drejede sig om områder, der lå tæt på meget sårbar natur. Nu viser det sig, at rigtig mange kommuner kan puste selv den mindste sag op til at være en ”stor miljøgodkendelsessag” uanset 75 DE grænsen. Og hvad værre er: De mange små sager under 75 dyreenheder tæller slet ikke med i statistikken!
Så i virkeligheden - som om det hele ikke så slemt nok ud i forvejen - skal der altså lægges en hel masse sager oven i de ca. 2.400 sager, der endnu ikke er afsluttede.
Mange af de små sager er tilfælde, hvor en landmand fx har solgt mælkekvoten og nu vil gå over til anden og mindre produktion. Det kan typisk være kødkvæg eller kviehotel, men også hestepension og andet.
Her bliver det endnu mere absurd, at man skal sælge sin mælkekvote til en bestemt dato i nær fremtid, mens miljøgodkendelsen til den nye produktion kan tage flere år. I de allerfleste tilfælde betyder produktionsændringen jo et lavere antal dyreenheder på ejendommen og dermed lavere miljøbelastning.
Jeg går nu og tænker på, hvorfor man skal forhindres i eller måske straffes økonomisk for at ville ændre sin produktion og lave naturpleje som fx afgræsning af enge og naturarealer. Det var da ikke det, der var meningen med miljøgodkendelsesordningen?
Formandsbrev i LandbrugsAvisen
Af Ib W. Jensen, viceformand i Dansk Landbrug
LANDBRUG & FØDEVARER - Axelborg - Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 39 40 00 - Fax: 33 39 41 41 - Email: