Krav om barrierer om gyllebeholdere udskudt til foråret 2010
19-12-2008
Onsdag aften var der møde mellem forligspartierne (regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale) bag aftalen om gyllebarrierer. Miljøministeren Troels Lund Poulsen (V) har udtalt, at tiltaget er blevet udsat til foråret 2010. Problemet har ifølge ministeren været at finde en løsning, som kan føres ud i livet, uden at landmændene skal søge særskilte tilladelser.
Gyllebarrierer er ikke et overstået kapitel, men det synes nu at være gået op for forligspartierne bag forslaget, at gyllebarrierer ikke er en let og rationel løsning til at hindre gylleuheld.
Dansk Landbrug har gennem hele debatten lagt vægt på, at det er tekniske tiltag, der kan hindre gylleuheld. Vi har hele tiden arbejdet for, at der vedtages en løsning, som bedst beskytter mod gylleuheld. Generelle gyllebarrierer kan på ingen måde klassificeres som en god løsning. Et krav om opbygning af gyllebarrierer er en både ufornuftigt og utilstrækkelig løsning til at hindre uheld med gylle. Dette vil også være udgangspunket for det videre arbejde med sagen.
Yderligere informationer hos Marianne Drachmann
LANDBRUG & FØDEVARER - Axelborg - Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 39 40 00 - Fax: 33 39 41 41 - Email: