Log på Kontakt Oversigt Forside
Enighed om EU´s nye klima- og energipakke 

19-12-2008

I sidste uge blev EU´s 27 stats- og regeringschefer enige om EU´s nye klima- og energipakke.
 
Onsdag i denne uge vedtog også EU-Parlamentet klima- og energipakken. Alle de tidligere besluttede tekster blev vedtaget med mindre end 100 stemmer imod. Nu kan pakken derfor vedtages officielt på førstkommende Rådsmøde næste år.

Pakken betyder, at EU-landene inden 2020 forpligter sig til:

  • at nedbringe Europas CO2-udslip med 20 pct.
  • at andelen af vedvarende energi skal være 20 pct. og
  • at EU´s samlede energiforbrug skal ned med 20 pct.

Midlet til at opnå en CO2-reduktion er et kvotesystem. For de områder, som ikke er omfattet af kvotesystemet (biler, boliger og landbrug), har stats- og regeringscheferne besluttet, at de rigeste EU-lande skal skære ned på udledningen, mens de ”fattigste” lande får lov til at øge deres udslip. Konkret vil det betyde, at Danmark skal skære 20 pct. ned på udledningen af CO2 fra biler, boliger og landbrug
inden 2020.

Drivkraften til at opnå en øget andel af vedvarende energi bliver nationale støttesystemer og ikke et certifikat-marked, som tidligere har været foreslået. Denne beslutning betyder, at medlemslandene nu skal udarbejde planer om deres udbygning inden den 20. juni 2010.

Alle sektorer skal have fokus på energieffektivisering. Specielt vil det være en stor udfordring at få energiforbruget nedbragt i bygninger, boliger samt mindre og mellemstore virksomheder.

Yderligere informationer hos Anne Marie Zinck

LANDBRUG & FØDEVARER - Axelborg - Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 39 40 00 - Fax: 33 39 41 41 - Email: