Log på Kontakt Oversigt Forside
Driftslederkursus den 17.-18. januar 2008 
14-12-2007

Driftsledere på store, moderne landbrug skal opdateres og have ny inspiration ligesom andre moderne erhvervsledere. Derfor afholder Tolvmandssektionen i Dansk Landbrug driftslederkursus den 17.-18. januar i Vejle.

Kurset er primært rettet mod ejere og ledere af de største jordbrugsejendomme, men er åbent for alle interesserede.

Den første dag er spækket med faglige landbrugsindlæg samt input fra eksperter på økonomi, klimaændringernes betydning for landbrug og fremtidige ejer- og finansieringsformer inden for erhvervet.

Næste dag står der management på programmet med bl.a. strategi, fastholdelse og rekruttering af medarbejdere. For landmænd med planer om at etablere bedrifter i udlandet er der inspiration at hente fra Laurids Søndergaard, som har overtaget en statsdrevet svinefarm i Rumænien og skabt øget beskæftigelse i lokalsamfundet.

- Sidste år fik kurset topkarakterer af deltagerne. Vi har gjort os de største anstrengelser for, at succesen gentager sig. Programmet giver i hvert fald relevant viden og inspiration til landmænd på forkant med udviklingen, siger Lars Hvidtfeldt, formand for Tolvmandsudvalget.

Program og tilmelding på www.dansklandbrug.dk/Tolvmand.

Frist den 27. december 2007.

LANDBRUG & FØDEVARER - Axelborg - Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 39 40 00 - Fax: 33 39 41 41 - Email: