Høsten er på vej i hus mange steder. Andre er vel ca. halvvejs nu i denne regnvejrspause, hvor der stadig står en del regnvåde marker og kigger langt efter en mejetærsker. Efter den tørreste sommer i mange år har vi her på gården fået 141 mm regn inden for fjorten dage. Det er en fornøjelse at konstatere fornyet liv i græs, majs og sukkerroer. Men lad os nu alligevel håbe, at høsten er i gang igen, når dette læses.

Sjældent har høstens resultater været så forskellige fra sogn til sogn. Selv på korte afstande er der store forskelle i udbytterne. Generelt set er det dog en kendsgerning, at det samlede høstresultat bliver lavere end flere års gennemsnit. Derfor har den i forvejen trængte planteavl mere end nogensinde brug for, at optimismen med hensyn til kornpriserne holder.

Politisk har sommeren budt på en række historier i medierne, som ikke umiddelbart har lettet arbejdet med at skabe en bedre konkurrenceevne for dansk planteavl.

Vores brug af pesticider er en af historierne. Vi har valgt at stå frem og erkende, at set fra vores gårdsplads er målet ikke opnåeligt. Forudsætningerne holder simpelthen ikke i praksis, så nu må forskere og fagfolk kigge os over skulderen og finde ud af, hvad der er ret og vrang i denne sag.

Vi skal hele tiden arbejde med at finde lavest mulige dosering. Det er en politisk kendsgerning og i øvrigt en del af den daglige økonomiske optimering. Men det er det skrappe danske godkendelsessystem - ikke behandlingshyppigheden - der sikrer vores rene drikkevand.

Også vores knapt tilmålte kvælstofnormer har været genstand for diskussion. Fra pilotsædet på mejetærskeren har jeg registreret store udbytteforskelle op over marken afhængig af jordens evne til at holde på vandet. Men den helt store sladrehank har igen i år været manglen på kvælstof. Det er meget tydeligt, hvor der er større eller mindre overlap med gødningen - her viser markens reelle ydeevne sig.

Økonomisk optimal kvælstoftildeling er ganske enkelt et must for os og en opgave, vi SKAL have løst. Det er desværre også politisk utænkeligt, hvis det medfører større udvaskning. Men opgaven er ikke af den årsag umulig. Vi planlægger en politisk indsats for at nå målet gennem et velkendt regeringsprincip om "noget for noget". Eller sagt med andre ord: At give politikerne et rigtig godt tilbud.

I sådan en situation er en varm og vindstille sommer med alger og iltsvind ikke den bedste hjælp. Men faktisk er årets forekomster af iltsvind netop et bevis på, at klimaet har langt større betydning end kvælstofudvaskningen. Vi fik jo netop reduceret kvælstofnormerne i foråret på grund af vinterens lille udvaskning!

Med emner som kornpriser, behandlingshyppighed og kvælstofnormer på den politiske dagsorden er scenen således sat for fastlæggelsen af de rammer, der skal sikre en bæredygtig og konkurrencedygtig dansk planteproduktion. Lad os håbe, at det bliver en seværdig forestilling.