Landbrugskommissær Mariann Fischer Boel har bebudet, at alle landbrugsordningerne skal have et helbredstjek i 2008. En af de ting, der ligger hende meget på sinde, er forenklinger og klare budskaber. Jeg håber meget, at noget af det lykkes. Man må i sandhed sige, at det for mange landmænd er blevet et bureaukratisk mareridt, når nationalstaterne - og måske især den danske - har mikset EU´s lovgivning med det enkelte lands egen lovgivning. Alle bliver vi derfor belastet af meget bøvl og omkostninger, som bestemt burde kunne være meget mindre. For alle os, der også mener, at strukturudviklingen godt måtte skynde sig lidt langsommere, er bureaukratiet også noget, der trækker i den forkerte retning. Selv om alle får byrder, er det jo alt andet lige alle de mindre og mellemstore landbrug, der rammes hårdest. Og som af samme grund måske opgiver og smider håndklædet i ringen. Ærgerligt når nu de allerfleste er enige i, at selve det at drive landbrug er et utroligt livsbekræftende og spændende erhverv.

For at vende tilbage til det med de klare budskaber, så er det fx utroligt vigtigt, at EU igen og igen melder ud, at mælkekvoterne ophører i 2015 som besluttet, så alle kan indrette sig efter dét.

I relation til det er Arla lige kommet med en ny udmelding om, at man hurtigst muligt skal i gang med debatten om, at EU´s mælkekvote måske skal afløses af en ny kvoteordning - de såkaldte leveringsbeviser til det enkelte mejeriselskab. Det er bestemt ikke uvæsentligt for den enkelte mælkeproducent, hvor den ender henne.

Hvis man bestemmer sig for at indfører en ny kvoteordning til det enkelte mejeriselskab, vil det bestemt ikke få den virkning, at kvoteprisen falder, som de fleste fremtidige mælkeproducenter gerne vil have. Omvendt kan det være svært at vide, hvad der sker, hvis kvoten bliver helt fri.

Fortsætter kvoterne – bare i en ny form - er alle de, der vil fortsætte, nødt til at sikre sig leveringsrettigheder i et antal, som passer til den produktion, de ønsker.

Hvis EU som foreslået vil til at uddele gratis kvotemængder til de enkelte lande, vil det utvivlsomt føre til en anden debat om, hvordan disse mængder så skal fordeles blandt de enkelte producenter. Nu er retfærdighed jo ikke nogen simpel ting. Men i mit verdensbillede er det ikke sådan, at fordi man er stor, så er man også kvalificeret til en stor gave og omvendt.

En mere retfærdig måde at flytte mælkekvoter rundt på ville være at tillade kvotehandel over grænserne. I nogle lande - som Sverige fx - er kvoteprisen meget lav.

Hvis der var fri handel, ville priserne falde væsentligt i lande som Danmark og Holland, og kvoterne flytte hen, hvor man er mest konkurrencedygtige. Hvis man ellers kunne blive enige i EU, ville det være en anden måde at gøre det på.

Endnu er der tid til at få debatteret, hvor vi vil hen.

Indlæg i LandbrugsAvisen 15. dec. 2006
Af Ib W. Jensen
Viceformand for Dansk Landbrug