Strukturudviklingen er nærmest eksplosiv i disse år. Mange landbrug nedlægges, og der skal ryddes op. Men stop lige en halv, inden du ringer til jernhandleren og skraldebilen. Måske er der ting i mellem, som kunne have værdi for andre og dem, som kommer efter os.

Historien om&

Landbruget har spillet en stor rolle for vores samfund. Det var en gang samfundets bærende erhverv  endnu i 50'erne boede knap halvdelen af befolkningen på landet, og heraf var knap halvdelen igen beskæftiget direkte ved landbruget. I dag er stadig mere end 60 pct. af landskabet landbrugsland. Når vi anlægger en historisk dimension, må vi også forholde os til landbrugshistorien. Den er en væsentlig del af vores allesammmens kulturarv.

Jeg hørte for nylig på Gammel Estrup Landbrugsmuseum, at mange gamle ting smides ud eller sendes til skrothandleren, uden at man først havde spurgt museumsfolk, om der var noget af værdi for eftertiden. Nogle ting eks. gamle tærskeværker er der rigeligt af, mens andre er mere sjældne og sværere at finde. Dét, mange ikke helt forstår, er, at det også kan være vigtigt for museet at få historien bag genstandene med. Hvordan er denne maskine eller værktøj kommet til gården, hvordan og hvor længe har det været brugt?

Det er straks sværere med bygninger. Hvad er bevaringsværdigt, og hvem skal betale, hvis der skal istandsættes eller vedligeholdes? Skal bygningerne stå tomme, eller kan de anvendes til andre og stadigt rentable ting?

Hembygd på dansk

Ser vi mød øst - over til Sverige, så passer man der meget på sin kulturarvshistorie. Der har man ca. 1.900 såkaldte "hembygdsforeninger" med i alt ca. 450.000 medlemmer, der driver omkring 1.400 hembygdsgårde. De er hver især små frilandsmuseer i de mange landsbyer og drives og vedligeholdes af den lokale hembygdsforening. Rigtig mange landsbyer har dette samlingspunkt, hvor der også kan være tilknyttet helt andre faciliteter som fx sport eller forlystelse.

Nu er kulturen jo på dette punkt noget anderledes i Sverige. Deres landskab, struktur og befolkningstæthed er også anderledes end vores og indbyder mere til det. Men vi skal også tage vare på vores kulturarv - tilpasset dansk mentalitet.

Landbrugshistorien kan ikke blive komplet, hvis der er huller i vores viden om, hvordan danske landmænd har ageret gennem tiderne. Det er vores pligt ikke at skabe de huller. Derfor: Står du overfor Store-Oprydningsdag - det gælder også markplaner, notater mv. - så ring til en museumskyndig.