Log på Kontakt Oversigt Forside
Skønne spildte naturkræfter 

Yderligere oplysninger:
Sven-Aage Steenholdt, Familielandbrugssektionen i Dansk Landbrug.
Formand for Repræsentantskabet for Planteavl, tlf. 40 63 12 28

16. nov. 2005

5.000 ha natur risikerer at blive ødelagt, fordi der mangler penge til tilskudsordningen til MiljøVenligt Jordbrug (MVJ).

Landbruget har vist overvældende interesse for at skabe eller genskabe naturområder. Men interessen har været så stor, at Fødevareministeren nu har smækket kassen i. Det betyder ikke alene, at der ikke bliver inddraget nye områder udenfor de særlige naturbeskyttelsesområder. Også naturskønne områder, der har modtaget MVJ-tilskud gennem mange år, må nu se sig forbigået.

Dermed risikerer man at 5.000 hektar smuk natur igen bliver inddraget i landbrugsproduktionen.

- Det er en lang proces at få genskabt flora og fauna på naturarealer. De naturværdier, der nu er etableret, risikerer at gå tabt, hvis landmændene af hensyn til økonomien ser sig nødsaget til at genoptage dyrkningen. Så har det været penge ud af vinduet, siger Sven-Aage Steenholdt, formand for Familielandbrugssektionens repræsentantskab for planteavl, efter repræsentantskabets møde i Odense i går.

- Det er uheldigt at der ikke er penge nok i MVJ-ordningen nu hvor landmændene har fået øjnene op for at oprette natur. Især er det kritisabelt, at ministeren ikke vil finde penge til at videreføre de aftaler, der allerede er indgået. Det er få penge og meget natur, det drejer sig om, siger Sven-Aage Steenholdt.

LANDBRUG & FØDEVARER - Axelborg - Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 39 40 00 - Fax: 33 39 41 41 - Email: