- Vi vil have retten til at udvikle vores bedrifter tilbage. Men landbrugsloven er en blokering. Det kan blive nødvendigt at genindføre fortrinsstillingen.

Med dette frontale angreb på landbrugsloven tog formanden for Danske Deltidslandmænd i Dansk Landbrug, Tage Hansen, på deltidslandmændenes årsmøde i Middelfart lørdag, fat på et af de mest følsomme emner i lovgivningen,

Fortrinsstillingen giver mindre jordbrugere førsteret til - under visse forudsætninger - at købe en bedrift. Denne regel skal igen indføres for bedrifter under 30 ha, mener han.

-Retten til at udvikle sit landbrug må også gælde mindre bedrifter, fastslog Tage Hansen i sin formandsberetning. -Men landbrugsloven kombineret med strukturudviklingen skaber nogle helt åbenlyse urimeligheder for os.

Han pegede på, at de mindre landmænds ønske om at tilkøbe 5-10 eller 20 ha til deres ejendom ofte mødes med krav om, at de så må købe hele den bedrift, der er udbudt til salg.

-Men hvad skal vi med 100 ha mælkekvote, stor besætning og maskinpark. Det er ikke det, vi ønsker, sagde han.

Danske Deltidslandmænds forslag er, at landmænd, der sætter deres ejendom til salg, skal have pligt til at tilbyde fx 5-10 ha af deres jord til landmænd med under 30 ha. Også retten til at opnå et uddannelsesbevis bør med i en ændring af landbrugsloven, så deltidslandmænd kan erhverve en ejendom over de 30 ha eller købe suppleringsjord.

-Vi så allerhelst, at problemerne blev løst ad frivillighedens vej, men det ser ud til at have særdeles trange kår. Men vi skal have fundet en fornuftig løsning på disse problemer, pointerede Tage Hansen. Han understregede, at også Dansk Landbrug har en klar interesse i en løsning, hvis der skal holdes sammen på organisationen.

På årsmødet blev såvel formanden, Tage Hansen, som næstformanden, Grethe Rasmussen, genvalgt.