Debatten om offentlighedens adgang til naturen kommer op med jævne mellemrum. Med de nye regler i naturbeskyttelsesloven, der trådte i kraft den 1. oktober 2004, er der sat et punktum for den seneste langstrakte debat, der tog sin begyndelse med Adgangskonferencen i 2000 og senere resulterede i først Adgangsudvalget og dernæst Adgangsaftalen fra 2002.

Nye regler i naturbeskyttelsesloven

Det er denne aftale, der er grundlaget for de nye bestemmelser om offentlighedens adgang til naturen. Reglerne betyder blandt andet, at der bliver bedre muligheder for gående og cyklende i det åbne land, og at der skal tages hensyn til rekreative værdier når markveje nedlægges. Set med lodsejerøjne er det vigtigt, at der stadig er områder som fx brakmarker, langs hegn og bræmmer og uden for veje og stier i de private skove, hvor færdslen som udgangspunkt ikke er tilladt, og derfor kan reguleres. Det er i den sammenhæng vigtigt at huske, at reglerne i naturbeskyttelsesloven ikke forhindrer, at en lodsejer kan vælge at åbne for yderligere færdsel på sin ejendom, fx gennem "Spor i landskabet" eller ved andre former for frivillige aftaler.

Standardskilte

En anden del af Adgangsaftalen er, at der skal gøres en indsats mod de ulovlige skilte, der stadig står i det åbne land. I den forbindelse er der i samarbejde mellem myndigheder, lodsejerorganisationer og grønne organisationer udarbejdet en serie standardskilte. Disse skilte giver sammen med den medfølgende vejledning bedre mulighed for, at der på korrekt vis informeres om hvor, og hvordan man må færdes i det åbne land.

Der skal herfra lyde en opfordring til alle medlemmer af Dansk Landbrug om en gang for alle at fjerne ulovlige skilte, og der hvor det er nødvendigt erstatte dem med et af de nye standardskilte. Tanken med skiltene er ikke, at de skal sættes op ved hver eneste markvej og hvert eneste udyrkede areal, men at de bruges der, hvor der er et reelt behov for at vejlede og informere. Hverken lodsejere eller naturgæster er interesserede i, at naturen forvandles til en skilteskov, men det rigtige skilt placeret med omtanke vil kunne være til fordel for alle parter.

Udarbejdelsen af standardskiltet viser, hvordan lodsejerorganisationerne og de grønne organisationer, på trods af meget forskellige holdninger i forhold til offentlighedens adgang, alligevel har kunnet nå til en enighed. Standardskiltet betyder ikke, at adgangsdebatten er skrinlagt for altid. Den vil uden tvivl dukke op på et senere tidspunkt igen. Men det er et eksempel på det, som vi i høj grad også ser lokalt, nemlig at selvom man umiddelbart står langt fra hinanden holdningsmæssigt, er det alligevel muligt sammen at opnå fælles resultater.