TV2 nyhederne havde forleden en historie: " Flere danskere får svin som nabo" hed den, og understreger den myte, der forsøges bygget op fra flere sider, nemlig at Danmark plastres til med svinefarme - for nu at blive i mediernes sprogbrug.

Indslaget er et godt udtryk for hvor trange kår, faktuelle oplysninger har i en ophedet debat. Pt. er antallet af svinebedrifter kun 1/5 af hvad det var for 20 år siden. Med færre bedrifter er det svært at forstå, at flere skulle få svin til nabo - og når husdyrene koncentreres i stalde med moderne teknologi mindskes miljøpåvirkningen endda.

Hver sin fortolkning

Og det var faktisk miljøbelastningen indslaget handlede om. Naturklagenævnet har hos ministeren efterlyst klare retningslinjer for, hvad der er acceptable påvirkninger i de sårbare områder. Det har vi i Dansk Landbrug netop efterspurgt i mange år. Så vi hilser med tilfredshed, at ankeinstansen for vore VVM-regler nu også bakker op om vores ønsker. Kun med klare regler undgår vi mytedannelser og mistillid.

Som landmænd er vi udsat for mange regler og megen kontrol, men mange steder er kontrollen vilkårlig, fordi reglerne ikke er entydige. Så fortolker hver myndighed tingene på sin måde. Et eksempel er dyrevelfærdsbesøg. De uklare retningslinier om eks. rodemateriale og halm til svin, eller om fast adskillelse mellem kalve giver grobund for myte om manglende dyrevelfærd i landbruget. Efter bearbejdning i den "offentlige mening" er byboer, medier og andre af den klippefaste overbevisning, at landmænd mishandler deres dyr. Også her forventer, at myndighederne lytter til vores krav om klare retningslinjer.

I mediernes kølvand

Et andet område er der har været genstand for megen mistillid og myter er opgørelsen af størrelsen på vores husdyrproduktion. Medierne har slået sagerne stort op, og politikere er fulgt direkte i deres kølvand med krav om stramninger.

Dansk Landbrug har fra første færd understreget, at opgørelser af husdyrproduktionen er meget kompliceret med de gældende regler, fordi det afhænger af tidspunkt for miljøgodkendelsen, om opgørelsen bygger på det ene eller andet etc. etc. Derfor er det grund til at glæde sig, når ministeren nu omsider efter pres fra vores side - kommet med et såkaldt afklaringsnotat. Notatet redegør for overfor kommunerne, hvordan tilladelser og anmeldelser om produktionen hen over årene skal opgøres i forhold til den aktuelle situation.

Vi kræver klare regler. Vi forventer en kontrol, der udføres efter regelsættet og med respekt for hinanden. Sådan foregår kontrollen også i en lang række tilfælde, men lad os få de sidste områder med.

Det glæder os, at myndighederne nu omsider har samme indstilling som os om klare regler og retningslinjer. Så kan myterne og mistilliden aflives, og respekten fremmes.