Landskabet er skabt af landbruget ud fra de ønsker, samfundet gennem tiden har haft til os.

Når heden blev opdyrket, var det efter tabet af Sønderjylland, hvor det udad tabte skulle indad vindes. Udstykningen af statshusmandsbrugene var udsprunget af ønsket om at skabe en meningsfyldt tilværelse for landarbejdere og arbejdsløse byfolk. Det blev bl.a. baggrunden for den store animalske produktion og eksport, som yderligere blev fremmet af oprettelse af andelsselskaberne.

Fra mad til naturoplevelser

Samfundets ønske om øget fødevareproduktion blev gentaget i efterkrigstiden og flere årtier frem, fordi Europas befolkninger manglede mad. Også efter vores medlemskab af EU blev landbruget opfordret til at øge produktiviteten i Socialdemokratiets Perspektivplaner I og II. Og samfundet mente det så alvorligt, at der var belønninger, hæder og støtte til de, der producerede mest.   

I dag er man mæt. Nu er der andre værdier på menukortet. Man vil have naturoplevelser og den rigtige natur tilbage. Uden i øvrigt at definere hvad der er rigtig natur, og hvilken tidsalder den mest rigtige natur er fra.

Nu er man så velhavende, at man har glemt baggrunden for den udvikling, der er sket.  Man har glemt, at det var på samfundets bud vore forfædre dyrkede heden op, drænede de våde områder, rettede vandløb ud og anlagde bøgeskov og nåleskovsplantager i lige rækker.

Dobbelt skyldige

Så i dag er landbruget blevet prügelknabe. Skulle man tro Kjeld Hansens bog "Der er et yndigt land" har landbruget hele vejen igennem handlet ud fra ond vilje. Det er gennem mere end 100 års rænkespil, vi har forført politikerne til at gøre, som de har gjort. Dermed er vi fundet dobbelt skyldige i overgreb på både politikere og naturen - så nu vil vores kritikere have lov at råde over landbrugslandet til naturformål. Kræver vi kompensation for tab af den jord, vi skal leve af, får vi skyld for at være grådige.

Jeg hverken kan eller vil påstå, at naturen ikke belastes en intensive landbrugsdrift. Men landmændenes syn på natur og naturindhold har også ændret sig ligesom resten af samfundets har det. I den kommende EU-reform lægges en stor del af landbrugets støtteordninger over i landdistriktsordningerne, og her har vi foreslået, at en stor part af pengene netop bruges til natur og miljø.

Jeg holder meget af naturen. Jeg synes, vi har et smukt landskab, som jeg glæder mig over. Jeg vil gerne udvide naturindholdet på min bedrift, men jeg kan ikke leve af at kikke på naturen eller tælle løvfrøerne. Vil samfundet derfor nu bruge vores jord til andet end fødevareproduktion, så er vejen frem ikke erstatningsfrie  rådighedsindskrækninger.