Går man argumenterne for forslaget om et midlertidig svinestop fra Pernille Blach Hansen, Jørn Jespersen og Elsebeth Gerner Nielsen efter i sømmene, klinger kravet hul, siger Dansk Landbrugs viceformand, Henrik Høegh, i en kommentar, hvor han piller argumenterne fra hinanden.

Opgørelser tyder på, at antallet af ansøgninger om staldbyggeri falder i år, samtidig tegner svineproduktionen sig kun for 1/8 af det samlede ammoniaknedfald over Danmark, mens halvdelen stammer fra transport og industri.

Men det koster selvfølgelig ikke så mange stemmer at genere 2400 svineproducenter, som at lægge restriktioner på 3-4 mio. privatbilister, siger han.    

Det ser pænt ud på papiret, når Socialdemokraterne, SF og de radikale forslår et midlertidigt stop for al svineproduktion. Men går man deres argumenter efter i sømmene, er der alene tale om politisk profilering eller hvis man skal være flink: Manglende viden om, hvor det virkelig batter at sætte ind.

Det siger viceformand i Dansk Landbrug, Henrik Høegh, i en skarp kommentar.

For det første argumenterer Pernille Blach Hansen, (S), Jørn Jespersen (SF) og Elsebeth Gerner Nielsen fra de radikale med, at antallet af ansøgninger om udvidelse eller ændringer af svineproduktion er steget "eksplosivt".

Sagen er, at før 2000 skulle landmanden ikke søge myndighederne om lov, men bare meddele, hvis han ville bygge til sin stald. Loven om screeninger kom i 1999, og administrationen af den faldt først på plads i løbet af 2000. Derfor blev året et slags fjumreår for både landmænd og myndigheder, hvilket kan begrunde de kun 400 ansøgninger. 2001 blev det første hele år med den nye ordning. Her var ansøgertallet 2200. Året efter steg det til 2400, mens antallet i første halvdel af 2003 er opgjort til 1133.

-Tager vi de skarpe briller på, tyder det altså på et mindre fald i år, og i hvert fald langt fra den eksplosive vækst, Blach Hansen, Jespersen og Gerner Nielsen truer med, siger Henrik Høegh og henviser til, at svineproduktionen gennem de seneste 10 år er vokset med ½-1 procent årligt.

Han påpeger, at de tre politikere opfører sig som om, der er tale om 2400 nye svineproducenter oveni de nuværende. Men mange stalde er ved at være forældet, samtidig med at mange landmænd holder op fra 2000 til 2001 faldt antallet af svineproducenter med ca. 300. Det betyder, at svinene samles på færre adresser, og i nye stalde, der tilgodeser dyrevelfærd og miljøet i form af mindre ammoniakfordampning. Netop dét, de samme tre politikere påberåber sig at være fortalere for.

Argumentet om en voldsom forøgelse af kvælstofnedfaldet er endnu tyndere. Der falder i gennemsnit 20 kg. kvælstof pr. hektar ned over Danmark. De 6,5 kg stammer fra dansk landbrug, og heraf kan 2,5 kg henføres til svineproduktionen. Af de 20 kg kvælstof kommer de 10 kg fra transport og industri i Danmark og vore nabolande, mens udenlandsk landbrug tegner sig for resten.

-Det er da interessant, at de tre forslagsstillere fokuserer på dét, der er årsag til den mindste del af kvælstofbelastning. Hvorfor tager de ikke fat om privatbilismen, der er den helt store synder? Men det koster selvfølgelig ikke så mange stemmer at genere 2400 svineproducenter, som 3-4 mio. danske bilister, mener Henrik Høegh.

Endelig er der argumentet om, at den danske natur aldrig har været fattigere, men ifølge Wilhjelmudvalget skyldes det primært, at enge og andre lysåbne halvkulturarealer gror til, fordi de ikke afgræsses. Arealerne må ikke gødes, kvæget må ikke få tilskudsfoder og vokser derfor så langsomt, at kun er få penge i opfedningen.

-Jeg har fuld respekt for politikere, der arbejder ud fra faglige og saglige kriterier. Men dette her kan jeg ikke opfatte som andet end ren politisk profilering på landmandsfamiliernes bekostning, fastslår Henrik Høegh.