EU-reformen vil ændre EU's landbrugspolitik fundamentalt. Fremover fjernes det meste af støtten fra produktionen. Det betyder øget markedsorientering, så vi i højere grad kan producere det, der er efterspørgsel på. Og det er en klar fordel, sagde Peter Gæmelke i sin formandsberetning på Dansk Landbrugs delegeretmøde i Herning den 19. november.

Selv om de overordnede rammer for landbrugspolitikken er lagt, resterer stadig en del spørgsmål. Det gælder bl.a. valg af model: Den såkaldte Fischler-model, hvor støtten afkobles ud fra situationen, som den var i 2000-2002, eller den regionale model, hvor støttes afkobles ud fra en her og nu situationen.

Dansk Landbrug vælger regionalmodellen, fordi næsten hele det danske støttebeløb på 7,4 mia. kr. derved fordeles til alle de aktive landmænd. Modellen er klart bedst for helheden, mest ubureaukratisk og mest fremadrettet, sagde Peter Gæmelke, der også ønsker at udnytte muligheden for at afkoble landbrugsstøtten fra 2005. Det vil begrænse overgangsperioden og usikkerheden for den enkelte landmand.

Der var dog i beretningen en klar utilfredshed med regeringens uvilje i forbindelse med landdistriktspolitikken, hvor EU kræver en national krone-til-krone medfinansiering.

-Men her hylder regeringen tilsyneladende ikke "noget for noget"-princippet, konkluderede han.

I øvrigt beklagede Peter Gæmelke den fodnote-politik, som Folketingets flertal har indført med kravet om, at den danske regering skal stemme imod enhver brug af markedsordningerne i EU. Senest set i forbindelse med den såkaldte "spanske nødde-krig ".

-Det er en både uforståelig og uansvarlig politik, fastslog formanden.