Enten taler Fyns Amt mod bedre viden, eller også har de ikke fulgt med i timen. I hvert fald er der intet i amtets målinger, der indikerer, at VMP II ikke er opfyldt.

Det fastslår viceformand i Dansk Landbrug, Henrik Høegh, der er godt træt af amtets forsøg på at rejse tvivl om effekten af Vandmiljøplan II. Det er utroligt. Nu er landbruget gennem 15-20 år blevet hængt ud som den store miljøsynder. Når vi så efter autoriserede eksperters udsagn har nået målet, tror amtet ikke på det. Magen til konservatisme skal man lede længe efter, siger han.

Det er helt efter bogen, at Fyns Amt kan måle en reduktion på 25% i Odense Å. Den målte reduktion er i overensstemmelse med det, man kunne forvente, og som det bl.a. er beskrevet i midtvejsevalueringen af VMP II i 2000. Amtet ved godt eller burde vide - at man ikke kan sammenligne aktuelle målinger i et vandløb med prognoser for udvaskningen fra rodzonen. Dels modtager vandløbene kvælstof fra andre kilder end landbruget, derfor vil kvælstofreduktionen i vandløbene altid være lavere end faldet i udvaskningen fra de dyrkede arealer. Dels er der en tidsforsinkelse på helt op til 50 år, inden den fulde effekt slår igennem.

-Vi har reduceret input med over 200.000 tons kvælstof. Og når man hælder mindre i en si, kommer der altså også mindre ud. Men det er selvfølgelig frustrerede, at en god gammel syndebuk er forsvundet, siger Henrik Høegh. -Derfor går hele øvelsen vel ud på fra de sædvanlige kritikeres side at skabe så meget mudder om resultatet som muligt.

Det er Henrik Høeghs opfattelse, at DMU og DJF har været meget forsigtige i deres skøn og nok snarere undervurderer effekten af landbrugets indsats.

Vi kan i hvert fald i vores afgrøder direkte aflæse den mindre brug af kvælstof. Den fastslåste kvælstofkvote har givet en stor kvalitetsforringelse som følge af for lavt proteinindhold og i form af en udbyttenedgang, så vi ikke længere kan følge med konkurrenterne i udlandet. Med den overopfyldelse vi har af VMP-kravene, bør vi få lov til at rette op på dette forhold ved at anvende dynamiske kvælstofkvoter, der gør det muligt at følge udbyttestigningen.