Dansk Landbrug er helt klart en medspiller, når det drejer sig om at gøre mere for miljøet. Det slog Peter Gæmelke fast, da han aflagde sin formandsberetning på Dansk Landbrugs delegeretmøde i Herning den 19. november.

Men området er præget af usikkerhed pga. nye stramninger i forbindelse med EU's vandramme- og habitatdirektiv og vedtagelse af en vandmiljøplan III. Derfor havde han også et klart bud på, hvordan politikerne bør håndtere det kommende miljøarbejde.

-Den fremtidige miljøindsats skal være mere målrettet. Vi skal have nogle klare og realistiske miljømål. Vi skal kende effekten af de virkemidler, der anvendes, og sidst men ikke mindst inden vi sætter nye mål, skal vi have styr på de økonomiske konsekvenser, yderligere stramninger vil få for landbruget, følgeindustrien og samfundet, sagde han.

Viceformand Henrik Høegh gjorde i sit oplæg til eftermiddagens temadrøftelse om miljøreguleringerne klart, at det var på tide, samfundet tager stilling til, hvor uberørt naturen må være. Han henviste til, at fosforkoncentrationen i nogle fynske søer for 7-800 år siden var 3-4 gange højere, end den "uberørte natur", der arbejdes med i de kommende miljømål.

-Allerede da menneskene begyndte at bevæge sig for at søge føde, begyndte vi at påvirke naturen. Hvor langt tilbage skal vi, før biologer, politikere og grønne organisationer er tilfredse, spurgte han.

Regeringen har varslet, at den vil fremlægge en ny vandmiljøplan III, som skal begrænse landbrugets udledning af næringsstoffer til et niveau, som sikrer vandmiljøet. Men det er hverken defineret, hvad der skal til for at sikre vandmiljøet, eller hvilken tilstand det er, man vil sikre.

-En klar mangel, understregede de to formænd.

Peter Gæmelke mindede regeringen om dens eget løfte om "vælge de midler, der giver den største effekt, og som ikke pålægger familier eller virksomheder en unødvendig belastning". Han henviste til, at landbruget har ramt vandmiljøplan II lige i plet, og at landbrugets belastning af vandmiljøet ifølge bl.a. DMU er blevet væsentlig mindre og vil blive yderligere forbedret.

-Derfor er der ikke brug for flere generelle reguleringer. Tværtimod. Det, der er brug for, er en indsat i risikoområderne, understregede Peter Gæmelke. Der vil indsatsen være mest mærkbar.