20 minutters arbejde for et kg ost
Yderligere oplysninger hos:
Arne Lauridsen, Dansk Landbrug, tlf. 33 39 46 00
Danskerne skal stadig arbejde færre minutter for at få sig et mejeririgtigt morgenbord. Helt konkret kostede et kilo ost 37 arbejdsminutter i 1981 mod 20 minutter i dag. Mens de blødkogte æg koster fem minutter mindre i dag end dengang for en faglært industriarbejder. Samme billede tegner sig for en række kødvarer.
Det skriver Dansk Landbrug i det seneste nummer af Statistik Nyt.
Sidste år fik landmændene i gennemsnit 2,2 pct. mere for deres varer end i 2001. Prisen for andre forbrugsvarer steg med 2,4 pct. Dermed stiger det gab, der er mellem den almindelige udvikling i forbrugerpriser og fødevareprisen.
"Det er teknologiske forbedringer og effektiviseringer hos landmændene og på deres virksomheder, som har medført faldende realpriser på fødevarer", siger økonom Arne Lauridsen i Dansk Landbrug.
Danske forbrugere brugte 70 mia. kr. på fødevarer i 2002. Hertil kommer forbruget af fødevarer på restauranter og kantiner. Fødevarer udgør 11 pct. af det private forbrug, mod 13 pct. i 1990.
LANDBRUG & FØDEVARER - Axelborg - Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 39 40 00 - Fax: 33 39 41 41 - Email: