Miljøgodkendelsesordningen
15-05-2009
Afgørelser i 2009
I første kvartal i år har kommunerne truffet 210 afgørelser i sager om miljøgodkendelse, hvilket svarer til niveauet fra sidste år. Regeringens aftale med KL fra februar i år har endnu ikke haft effekt på antallet af afgjorte sager. Antallet af afgørelser pr. måned skal mere end tredobles for resten af året, hvis målet om 2.352 afgjorte sager i 2009 skal realiseres.
Miljøstyrelsen har meldt ud, at kommunelisten med antallet af ansøgninger og afgørelser af miljøgodkendelser fordelt på kommunerne, ikke offentliggøres frem til august 2009. Dansk Landbrug følger udviklingen nøje og har allerede nu anmodet om en opgørelse fra januar 2009 til maj 2009. Vi presser fortsat på hos Miljøstyrelsen og KL for at sikre den nødvendige fremdrift.
Møde mellem Miljøstyrelsen og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret
Dansk Landbrug har stillet sig meget kritisk over for, at det kun er kommunerne, der kan gøre brug af Miljøstyrelsens helpdesk til fortolkning af reglerne om godkendelse af husdyrbrug.
Det er dog positiv, at Miljøstyrelsen nu har åbnet op for en løbende kontakt, inklusiv månedligt møde med Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, og landbrugets konsulenter, så fortolkningsspørgsmål i forbindelse med miljøgodkendelsesordningen kan afklares så tidligt i processen som muligt.
Dansk Landbrug forholder sig fortsat kritisk over for, at der ingen hjælp er at hente for kommunerne, når det drejer sig om konkret sagsbehandling.
LANDBRUG & FØDEVARER - Axelborg - Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 39 40 00 - Fax: 33 39 41 41 - Email: