Kort fortalt
Europaparlamentet stemte torsdag den 16. februar 2006 om servicedirektivet. Der var flertal i Parlamentet for at anbefale en udvandet udgave af EU-Kommissionens oprindelige forslag.
Det oprindelige forslag får skyld for at være den direkte årsag til, at franskmænd og hollændere stemte nej til forfatningstraktaten i sommeren 2005 og dermed kastede EU ud i den nuværende krise.
Servicedirektivet skal gøre det lettere at levere tjenesteydelser over landegrænser ved at skabe et reelt indre marked på serviceområdet, ligesom der har været det for varer i mange år. Modstanden mod direktivet går især på risikoen for social dumping og konkurrence på laveste fællesnævner, når det gælder løn- og arbejdsforhold.
Serviceerhvervene
Servicesektoren står for over 50 pct. af den samlede økonomiske aktivitet og er dermed EU's vigtigste erhvervsområde. Direktivet omfatter blandt andet:
- håndværk
- rengøring
- turisme
- rådgivning
- reklame
- juridisk bistand
- revision og ejendomsformidling
En del områder er dækket af andre direktiver og er derfor ikke med i servicedirektivet. Det gælder:
- post
- tele
- el, vand og gas
- bankforretning
- transport
Samtidig er det endnu uklart, hvilke offentlige tjenesteydelser direktivet vil omfatte.
Kommissionens forslag
Hovedessensen i Kommissionens oprindelige forslag er, at virksomheder skal opfylde vilkårene i deres oprindelsesland, når de leverer service i et andet EU-land - det såkaldte oprindelseslandprincip.
Det vil for eksempel give en dansk optiker mulighed for at åbne en afdeling i Tyskland selv om han arbejder efter danske standarder.
Princippet førte til frygt for, at for eksempel polske blikkenslagere eller andre østeuropæiske arbejdere skulle underminere sociale standarder i de gamle EU-lande.
Et flertal i Europaparlamentet stemte derfor torsdag den 16. februar for at erstatte oprindelseslandprincippet med en model, hvor virksomheden ikke kan nøjes med at være godkendt i sit eget land, men skal leve op til minimumsregler for offentlig service, sundhed og miljø i det land, hvor den leverer servicen. Derudover skal virksomheden overholde modtagerlandets løn- og arbejdsvilkår uanset virksomhedens nationalitet.
EU-Kommissionen har tilkendegivet, at den vil ændre sit forslag i overensstemmelse med parlamentets anbefalinger. Ministerrådet har vedtaget det reviderede forslag.
Dansk Landbrug mener
I EU har der længe været fri konkurrence på varemarkedet. Danske landmænd sælger deres varer i fri konkurrence med varer fra eksempelvis Østeuropa, hvor løn- og omkostningsniveauet er lavere end i Danmark. Produktudvikling og højere effektivitet er nødvendig for at klare sig i globaliseringen. Servicevirksomhederne bør underkaste sig samme vilkår, som resten af erhvervslivet.
Det nuværende flertal i Europaparlamentet ønsker direktivet udvandet, så det reelt ikke vil gøre en forskel. En lang række brancher kan undtages fra markedsåbningen - for eksempel sundhedsvæsenet - og bestemmelserne omkring løn- og arbejdsforhold vil hæmme konkurrencen på arbejdsmarkedet, og dermed hæmme den økonomiske vækst i hele EU.
Yderligere oplysninger: Ole H. Larsen, tlf. 33 39 46 70