05-09-2008
Randzoner har mange positive effekter på natur og miljø. Derfor indgår dyrkningsfri randzoner i Vandmiljøplan III (VMP III), mens sprøjtefri randzoner er en del af Pesticidplanen 2004-2009.
Ny rapport om randzoner
Fødevareministeriet og Miljøministeriet har den 5. september 2008 offentliggjort en rapport om arealanvendelsen i randzonerne langs vandløb og søer > 100 m2.
Denne rapport konkluderer
-
for det første, at landbruget sprøjter og dyrker langt mindre langs vandløb og søer end hidtil antaget,
-
for det andet, at det ikke er muligt at leve op til VMPIII og Pesticidplanens målsætninger, da der ikke er dyrkede arealer og sprøjtede arealer nok at tage af,
-
for det tredje, at der stort set ikke har været en udvikling i arealanvendelsen, siden planerne blev vedtaget.
Landbruget sprøjter og dyrker langt mindre
VMPIII og Pesticidplanens målsætninger holder ikke
Eftersom landbruget sprøjter og dyrker langt mindre i randzonerne end ministerierne regnede med i 2004, så holder udgangspunktet for randzonemålene i VMP III og Pesticidplanen ikke.
Sprøjtefri randzoner
Målet om, at der skal udlægges yderligere 17.000 ha sprøjtefri randzoner kan ikke lade sig gøre, for der findes kun 11.000-12.000 ha sprøjtede randzoner.
Dyrkningsfrie randzoner
Situationen er tilsvarende for målet i VMP III på yderligere 50.000 ha dyrkningsfri randzoner inden 2015. Her konkluderer rapporten, at kun ca. 40.000 ha dyrkes, mens resten allerede er udyrkede.
Ingen udvikling
Rapporten konkluderer for det andet, at der stort set ikke har været en udvikling i arealanvendelsen, siden planerne blev vedtaget. Det sprøjtede areal er faldet en smule, mens det dyrkede randzoneareal er steget med ca. 4.000 ha.
Tallene bag rapporten
I det følgende er der redegjort for randzonerapportens resultater og de oprindelige mål, der er vedtaget ifm. Pesticidplanen 2004-2009 og VMP III.
Randzonerapporten 2008
I forbindelse med forberedelserne til midtvejsevalueringen af VMP III i 2008 og evalueringen af Pesticidplanen er der gennemført en analyse af arealanvendelsen i randzonerne langs søer og vandløb i 2004 og 2006, henholdsvis før og efter iværksættelsen af planerne. Analysen, der er udført og afrapporteret af Grontmilj Carl Bro, indeholder en samlet opgørelse over:
-
Arealet af udyrkede og dyrkede randzoner langs alle vandløb og søer
-
Arealet af usprøjtede og sprøjtede randzoner langs målsatte vandløb og søer
-
Udviklingen i de forskellige anvendelsestyper; stigning, fald eller status quo
Sprøjtefri randzoner
Flere usprøjtede randzoner langs målsatte søer og vandløb end hidtil antaget
Rapporten viser, at landbruget havde udlagt langt flere 10 m usprøjtede randzoner langs de målsatte vandløb og søer, end man regnede med, da Pesticidplanen blev udarbejdet.
Undersøgelsen viser, at der kun blev sprøjtet på 12.458 ha randzoner langs målsatte vandløb og søer > 100 m2) i 2004. I 2006 var det tilsvarende areal endda faldet til 11.321 ha.
Rapporten konkluderer på den baggrund, at det ikke er muligt at udlægge de yderligere 17.000 ha sprøjtefri randzoner, som planen ellers kræver. Selv hvis der etableres sprøjtefri randzoner langs samtlige målsatte vandløb og søer, vil der mangle 5.000-6.000 ha i at nå op på ekstra 17.000 ha.
Dyrkningsfrie randzoner
Flere udyrkede randzoner end forventet
Randzonerapporten viser, at der allerede var langt flere udyrkede 10 m randzoner langs vandløb og søer, end man skønnede i forbindelse med forberedelsen af VMP III - nemlig omkring 100.000.
Analysen af arealanvendelsen langs alle vandløb og søer viser, at der i 2004 kun blev dyrket på 36.730 ha. Det tilsvarende tal for 2006 var 39.397 ha, svarende til en stigning i andelen af dyrkede arealer på 2.667 ha.
De udyrkede randzoner udgjorde hhv. 104.006 ha i 2004 og 99.954 ha i 2006.
VMP III-målet om, at der skal udlægges yderligere i alt 50.000 ha udyrkede randzoner inden 2015, er ikke opnåeligt i praksis, da der ikke er dyrkede arealer nok at tage af.
| Dyrknings- og sprøjtefri randzoner: Definitioner, virkning og målsætning
10 m Sprøjtefri randzoner indgår som et virkemiddel i Pesticidplanen 2004-2009. Randzonerne nedbringer utilsigtet tilførsel af sprøjtemidler til vandmiljøet, da afdriften til søer og vandløb reduceres markant. Det er målet, at der senest i 2009 skal være udlagt i alt 25.000 ha sprøjtefri randzoner langs de målsatte vandløb og søer. Ved planens tilblivelse blev det skønnet, at der allerede var udlagt ca. 8.000 ha, så der skal udlægges yderligere ca. 17.000 ha i perioden 2004-2009. Der kan søges tilskud til sprøjtefri randzoner under MVJ-ordningen (750 kroner/ha).
Dyrkningsfri randzoner på 10-20 m langs alle vandløb og søer, hvor der hverken må jordbearbejdes, sprøjtes eller gødes, indgår som virkemiddel i Vandmiljøplan III. De dyrkningsfri randzoner mindsker fosfortilførslen til vandmiljøet, som især er problematisk for miljøtilstanden i en række søer og fjorde. Det er målet, at der skal udlægges 30.000 ha dyrkningsfri randzoner senest i 2009, og yderligere 20.000 ha frem mod 2015. De i alt 50.000 ha blev skønnet at modsvare udlægning af 10 m dyrkningsfri randzoner langs 50-75 pct. af alle vandløb og søer > 100 m2. Der kan søges MVJ-tilskud til udlægning af dyrkningsfri randzoner (1.200 kroner/ha). |