Kort fortalt

Nedfaldet af kvælstof fra atmosfæren belaster en række naturtyper. Med det nuværende kvælstofniveau er tålegrænsen for de mest følsomme naturtyper overskredet med en faktor 3. Landbruget er imidlertid kun én af mange bidragydere. Selvom hele landbruget nedlægges, vil tålegrænsen for den mest følsomme natur fortsat være overskredet med en faktor 2.

Hvor kommer kvælstoffet fra?

Kvælstof (N) fra atmosfæren stammer primært fra trafik-, energi- og landbrugssektoren fra såvel Danmark som udlandet. Kvælstoffet fra trafik- og energisektoren er knyttet til afbrænding af fossile brændstoffer, hvorved der dannes kvælstofilter. Desuden giver anvendelsen af katalysatorer på biler anledning til emission af ammoniak, men langt hovedparten af ammoniakudslippet - ca. 97 pct. - stammer fra landbruget.

Figur 1. Ammoniaktabet fra landbruget, tons N

Kilde: Egne beregninger

Landbrugets bidrag til kvælstofnedfaldet kommer fra udslip af ammoniak i såvel den vegetabilske som den animalske sektor. Bidraget fra den animalske sektor tegner sig for hovedparten af ammoniakudslippet, jf. figur 1.

Ammoniaktabet fra landbruget har været faldende gennem de sidste par årtier. Siden 1985 er ammoniaktabet faldet med 47 pct. De primære årsager til det faldende udslip er, at det er lykkedes at nedbringe udskillelsen af kvælstof i husdyrgødningen pr. produceret enhed, og at der i stort omfang nu anvendes mere miljøvenlig teknologi ved udbringning af husdyrgødning på marken.

Hvor stort er kvælstofnedfaldet

Nedfaldet udgør i gennemsnit knap 15 kg N pr. ha pr. år i Danmark. Heraf tegner landbruget sig for 5,5 kg N. Landbrugets andel er ikke et udtryk for udslippets størrelse. En stor del af udslippet af ammoniak afsættes tæt på kilden. 10-20 pct. af den emitterede ammoniak afsættes således inden for de første 500 meter fra kilden. Kvælstofilter transporteres derimod over længere strækninger. Det er medvirkende til, at det danske bidrag fra kvælstofilter er forholdsvis lille, og det udenlandske bidrag fra kvælstofilter fra Sydeuropa er forholdsvis stort.

Figur 2. Nedfald af atmosfærisk kvælstof fordelt på amter i 2005, kg N pr. ha pr. år



Anm. Alle bidrag er incl. reaktionsprodukter dannet i atmosfæren.
Kilde: DMU

Nedfaldet af kvælstof spænder fra 12 kg N pr. ha pr. år i hovedstadsregionen til 17 kg N i Sønderjyllands Amt. Årsagen til variationen er en kombination af kildestyrke, geografi, kemiske reaktioner i atmosfæren samt vindforhold. Bidraget fra udlandet er størst i den sydlige del af Danmark og aftager mod nord. Det danske bidrag fra kvælstofilter er størst ved de store byer, og endelig varierer det danske bidrag fra ammoniakudslippet med husdyrholdets lokalisering i de respektive amter.

På lokalniveau kan landbrugets andel være betydelig større. Ved stort husdyrhold og i kort afstand fra kilden, vil landbruget hyppigt være den altafgørende bidragsyder, hvorimod bidraget på 8-12 kg N pr. ha pr. år fra de øvrige kilder stort set vil være konstant.

Hvad betyder det

Tålegrænserne for de særligt sårbare danske naturtyper svinger mellem 5 og 20 kg N pr. ha pr. år. Vedvarende overskridelse af tålegrænsen kan medføre, at den økologiske balance forrykkes, hvorved naturområdets struktur, funktion og/eller artssammensætning kan forandres. Den aktuelle og fremtidige tilstand af et naturområde vil også være påvirket af tidligere overskridelser af tålegrænsen. Naturens tålegrænser er således en vurdering af, hvor meget kvælstof en naturtype kan tåle i en langsigtet ligevægt på typisk 30-50 år. Der kan derfor være væsentlige tidsforskydninger mellem påvirkning og effekt.

Dansk Landbrug mener

Erhvervet finder, at der skal værnes om den danske natur og har derfor også gjort en stor indsats for at nedbringe udledningen af ammoniak. Herved er ammoniaktabet næsten halveret siden 1985. Dette gode forløb agter landbruget at fortsætte med.

Landbruget er imidlertid kun én af flere bidragsydere. Det udenlandske landbrug samt trafik- og energisektoren i ind- og udland bidrager også. Der er derfor behov en helhedsorienteret tilgang, hvis naturen skal sikres gunstig bevaringsstatus. Luftforureningens grænseoverskridende karakter nødvendiggør, at man har en grænseoverskridende tilgang til problemstillingerne. På EU-niveau er der da også fastsat lofter for udledningen af kvælstofilter og ammoniak for de respektive medlemslande, jf. det såkaldte NEC- direktiv (National Emission Ceiling).

NEC-direktivet foreskriver, at Danmark senest i 2010 skal have nedbragt udledningen af ammoniak til 56.800 tons N. Dette emissionsloft omfatter alle ammoniakkilder undtagen udslip fra afgrøder og ammoniakbehandlet halm. I det faglige udredningsarbejde i forbindelse med den nye Miljøgodkendelsesordning har DMU vurderet, at målet vil være indfriet i løbet af 2006-07 uden yderligere ammoniakreducerende tiltag.

Dansk Landbrug finder imidlertid, at ambitionsniveauet i NEC-direktivet er for lavt og har derfor opfordret til, at Danmark anlægger et mere ambitiøst niveau på EU-niveau i forbindelse med den igangværende revision af NEC-direktivet. Kun gennem en helhedsorienteret håndtering af den grænseoverskridende luftforurening opnås en optimal regulering.

Yderligere oplysninger: Johnny M. Andersen, tlf. 33 39 46 76