Kort fortalt
Den 17. december 2005 faldt en aftale om EU's budget for 2007 frem til 2013 endelig på plads. Undervejs var der stor diskussion om den britiske EU-rabat. EU har et solidarisk betalingssystem, hvor de rige lande betaler relativt mest, men flere lande er utilfredse med at være nettobidragydere.
Et af de lande, som netto bidrager allermest til samarbejdet er England. Derfor har landet siden 1984 haft en rabatordning. Automatikken i den ordning ville reelt have betydet, at Storbritannien ville slippe for at betale til budgetudvidelsen som følge af udvidelsen med de ti nye medlemslande. I det endelige forhandlingsresultat måtte briterne acceptere en beskæring af rabatten. De skal således bidrage fuldt ud til udvidelsen med undtagelse af de øgede udgifter på landbrugsområdet.
Finansiering af budgettet
Den Europæiske Union finansieres med egne indtægter, som opkræves af medlemslandene. De egne indtægter omfatter:
- landbrugs- og toldafgifter
- nationale bidrag baseret på momsindtægter
- en andel af landets bruttonationalindkomst
Nettobidragydere
De rigeste lande bidrager mest til budgettet, og lande med en lille landbrugsproduktion får færrest penge udbetalt. Storbritannien er et rigt land med en lille landbrugsproduktion. Det er årsagen til, at briterne i 1984 fik en særlig rabatordning, så der kom bedre balance mellem, hvad de betaler til EU, og hvad de får tilbage i støtte. De får derfor to tredjedele af deres nettoindbetaling retur.
Rabat på rabat
I budgetforhandlingerne for perioden 2007-13 blev det besluttet, at særligt store ubalancer mellem hvad et land betaler til EU, og hvad det får udbetalt, bør give anledning til korrektioner.
Indtil 2002 blev rabatordningen kun brugt på Storbritannien. Men fra 2002 har flere lande fået lov til at bryde med det solidariske princip. Det blev besluttet, at Tyskland, Holland Sverige og Østrig kun betaler en fjerdedel af deres normale andel af finansieringen af den britiske korrektion. De resterende tre fjerdedele dækkes af de ti øvrige gamle medlemslande, som nu betaler tilsvarende mere for Englands rabat. Den ordning bibeholdes i det nye budget.
Samtidig påberåbte flere medlemslande sig retten til rabatordninger. Både Tyskland, Sverige og Holland opnåede reduktioner i deres bidrag til budgettet. De får altså både rabat på deres egne bidrag til unionen ligesom de får rabat på at betale for briternes rabat.
Dansk Landbrug mener
Dansk landbrug støtter en solidarisk model for finansiering af EU's budget, hvor de rigeste lande bidrager relativt mest, uanset om udgifterne går til finansiering af landbrugspolitikken eller til de øvrige områder i samarbejdet. Derfor har Dansk Landbrug altid været imod Storbritanniens rabataftale. Ligeledes er vi modstandere af de yderligere særordninger for Tyskland, Holland, Sverige og Østrig.
Fordelene ved at være medlem af EU kan ikke måles ved en simpel sammenligning af et lands ind- og udbetalinger. Fordele - som for eksempel højere økonomisk vækst - tilfalder unionen som helhed. Ligesom EU-støttet forskning ofte kommer virksomheder i hele Europa til gode og ikke kun det land, hvor forskningen er placeret. På den måde er der talrige eksempler på, hvor en simpel sammenligning af ind- og udbetalinger giver et forkert billede af medlemslandenes udbytte af et EU-medlemskab.
Yderligere oplysninger: Ole Henrik Larsen, tlf. 33 39 46 70