Download faktanotatet Udtagning af 50.000 ha miljøfølsomme arealer - og etablering af 25.000 ha vådområder i pdf

20-03-2009

Udtagning af miljøfølsomme arealer er et af de mest miljøeffektive midler, når det drejer sig om at reducere udledningen af såvel kvælstof som fosfor. Samtidig vil udtagning af disse arealer have stor effekt på udslippet af drivhusgasser.

Miljøfølsomme arealer ligger typisk tæt på vandløb og søer, så udtagning af disse arealer vil meget hurtigt og direkte komme vandmiljøet til gavn. Hvis der samtidig etableres vådområder på en del af de udtagne arealer, kan udledningen af kvælstof til vandmiljøet reduceres endnu mere.

Etablering af vådområder er særligt miljøeffektiv, fordi kvælstoffjernelsen (denitrifikationen) er særlig stor, når jorden er vandmættet. Vådområder fjerner typisk 100-300 kg kvælstof/ha. Til sammenligning fjernes der kun 20-25 kg kvælstof/ha, hvis robuste arealer tages ud af drift.

Selv relativt små vådområder, der er placeret tæt ved kysten i vandløbssystemet, kan således fritage vandmiljøet for en stor kvælstoftilførsel.

Udtagning er derudover et godt virkemiddel, hvis man ønsker at forbedre vandkvaliteten i søer, der er påvirkede af fosfor. Eksempelvis vil udtagning af 2.000-3.000 ha omkring disse søer kunne bidrage væsentligt til at opfylde vandrammedirektivets mål for reduktion af fosfor i søerne.

Forudsætningen for at få en varig miljøgevinst er, at der fremover ikke skal dyrkes på arealerne. Derfor skal der tages mindst 50.000 hektar jord permanent ud af drift og etableres vådområder på halvdelen. Det vil betyde:

• Reduktion i kvælstofudledningen til kystvandene på sammenlagt ca. 4.500 tons (baseret på udtagning af 47.000 hektar - heraf 22.000 ha vådområder)
• Reduktion i fosfortilførslen til søerne på 20-30 tons (baseret på udtagning af 3.000 ha ånære lavbundsarealer)
• Reduktion af klimapåvirkningen på ca. 0,6 mio. tons CO₂, svarende til en reduktion i landbrugets klimapåvirkning på ca. 4 procent
• Store naturgevinster, fordi etableringen af vådområder og de udyrkede arealer øger den biologiske mangfoldighed, herunder især fuglelivet
• En gevinst for vandløbene, fordi sand og andre partikler aflejres i vådområderne til gavn for vandløbets fisk, insekter og planter

Den permanente udtagning kan fx ske via 20-årige aftaler, hvor der tinglyses ændret status på jorden. Miljøgevinsten vil derved - i modsætning til stort set alle andre aftaleformer - være varig. Hvis ikke, risikerer man at løbe ind i de samme problemer som ved udløb/ophør af MVJ-aftaler og brakforpligtigelsen, hvor jorden stadig har status af dyrkningsjord og derfor kan tages ind i driften igen.

Udtagning skal ske, så den opfylder det faktiske behov i vandområdet, derfor skal udpegningen af indsatsområder ske fra centralt hold.