Årsmøde 8. januar 2008
Bestyrelsens beretning for 2007
Beretningen som pdf-fil kan hentes her (pdf 443 KB)
Jeg vil gerne byde velkommen til Frøsektionens fjerde årsmøde.
Der er en særlig velkomst til alle fremmødte medlemmer fra de lokale frøavlerforeninger.
Der er også en særlig velkomst til de indbudte, der er mødt frem til dette årsmøde i Frøsektionen Dansk Landbrug.
Med erfaringerne fra sidste års årsmøde har vi nu forsøgt at gøre årsmødet endnu bedre, så I som avlere får fuld valuta for jeres deltagelse.
Vi lever i en globaliseret verden, hvor vi skal producere til verdensmarkedets vilkår. Samtidig skal markdriften på vore bedrifter give så stort økonomisk udbytte som muligt. Det behøver ikke altid at hænge sammen med frøproduktionen som en del af markplanen. Det vil jeg komme mere ind på senere i beretningen.
Ved tidligere årsmøder er jeg begyndt med en gennemgang af det sidste års produktion, udbytter og prissætninger, men af flere årsager gør jeg ikke det så meget i år.
For at give et billede af den danske frøproduktions fremtid har vi i år inviteret to avlschefer, Anders Mondrup fra DLF og Carsten Jørgensen fra Hunsballe Frø, til at give deres bud på, hvordan frø skal være konkurrencedygtigt i vores fremtidige markdrift.
Her vil komme de informationer, vi ligger inde med fra vore kollegaer i EU, Oregon, Canada og New Zealand. Det sidste jeg har hørt i USA er, at man i Argentina er begyndt at øge sin egen produktion af græsfrø, hvilket ikke er særlig gode rygter af få, men alt dette vil jeg komme ind på senere.
Først har vi i Frøsektionen været gennem et år, hvor meget skulle læres. Thomas Holst har nu været gennem sit første år, og det har ikke været nemt, fordi Brancheudvalget for Frø også har fået ny sekretær, der også skulle lære alt helt fra bunden. Sidst, men ikke mindst valgte Christian Haldrup at søge nye græsgange. Inden for et år har vi skiftet tre nøglepersoner i det danske frøorganisatoriske arbejde.
Det er vanskeligt at finde medarbejdere, der er i besiddelse af den fagspecifikke kompetence, vi har behov for i frøbranchen. Selvfølgelig kan man stadig finde nye kvalificerede personer, der kan lære det nødvendige, men det tager tid, før vi er oppe på fuldt blus igen.
Samtidig har vi måttet erkende, at de normale indberetningsaftaler om produktion og priser, som vi har været vant til, ikke længere kommer af sig selv.
Det er selvfølgelig noget I som medlemmer har kunnet mærke, fordi I ikke har fået de informationer, I tidligere har været vant til.
Ingen landmænd er i tvivl om, at 2007 blev et prøvelsens år, hvor alle blev overbevist om, at træerne ikke vokser ind i himlen.
Produktions- og markedsforhold
Høst- og markedsåret 2005 og 2006 var rekordernes år, hvor vi både havde store arealer og rigtig gode udbytter. I den forbindelse vil jeg understrege, at opnåelse af høje frøudbytter er særdeles vigtig for dansk frøavls konkurrenceevne. Når priserne ikke er for gode samtidig med rigtig dårlige udbytter, så mærkes forskellen rigtig.
Fremgangen i frøavlsarealet er fortsat (planche). Græs- og kløverfrøarealet til høst 2006 blev knap 93.000 ha svarende til 2.000 ha mere end i det hidtidige rekordår 2005. For græsfrø er der tale om
en absolut rekord med knap 88.000 ha.
For både græs og kløver så vi et fald i arealet for 2007, og arealet forventes at falde lidt i 2008. Firmaerne har reduceret arealet, samtidig med en våd høst hvor halmen ikke blev fjernet i tide, så udlægsarealer gik tabt. Det ser dog ikke ud til at blive så galt som i 2002/03. Huskes tilbage til diskussionen i frøbranchen for et år siden, var det denne situation jeg advarede mod, hvor arealet falder for meget, så der åbnes op for nye dyrkningsområder i verden.
Havefrø
For havefrø (planche) har arealfremgangen i 2007 nået en ny rekord. For et par år siden troede vi, at det maksimale areal med spinat i Danmark var nået. Selv med de store pollenspredningsfaktorer er arealet steget. Stigningen er primært kommet ved, at de enkelte avlere har fået større arealer.
Om havefrøarealet kan udvides mere, bliver spændende at se i de kommende år. Det mere tørre klima i Sydeuropa, hvor meget havefrø normalt dyrkes, kan give Danmark en mulighed for yderligere udvidelse af arealet og ikke kun inden for spinatfrø
Græsfrø
Græs- og kløverfrøhøsten 2006 (planche) er foreløbig opgjort til at være godt 110.000 tons, heraf 107.000 tons græsfrø. Endnu et rekordår. Baggrunden har været relativt høje udbytter pr. ha for næsten alle arter i 2006.
Denne planche ville jeg gerne have vist med de rigtige og godkendte tal, men det kan vi ikke. De gennemsnitlige afregningspriser for forudgående høstår offentliggøres normalt på dette møde, men beklageligvis har vi kun fået priserne fra DLF. Derfor kan vi kun give en estimeret pris i dag. Det er ellers en klar aftale mellem Frøsektionen og de frøfirmaer, der dyrker frø i Danmark, at vi offentliggør priserne fra det foregående høstår på vores årsmøde, det der før i tiden hed repræsentantskabsmøde.
Vi må beklage dette aftalebrud, og vi finder det også betænkeligt, at vi heller ikke har alle firmaers velvillighed til at frigøre tal til Sortsundersøgelsen og til at være med til at lave vores prissammenligninger. Det er afgørende for Frøsektionen, at der er de nødvendige informationer til rådighed, inden de laver deres sædskifteplaner. Jeg forstår ikke denne sendrægtighed, fordi ingen alligevel kan ændre på historiens faktiske tal. Hvad der er høstet pr. hektar af en sort, og hvad der er betalt for den kan aldrig på sigt holdes hemmeligt. Derfor er det til alles bedste, at vi får oplyst avlerne om historien, så hurtigt som muligt. Hvis vi producerer på urentabelt sortsmateriale for længe, svækker vi vores konkurrenceevne enten i forhold til andre frøproducerende lande eller i forhold til andre afgrøder.
Udviklingen i den gennemsnitlige afregningspris for græs- og kløver-frø¬produk¬tionen er som vist (planche). Efter rekordprisen på kr. 7,43 pr. kg i 2005, er prisen faldet drastisk for høsten 2006. Prisen for høsten 2007 kendes ikke endeligt endnu.
Konkurrencen om det fremtidige produktionsmarked
Frøavlen opererer i et frit globaliseret handels- og produktionsmæssigt marked. Globalt udbud og efterspørgsel styrer markedet. Erfaringsmæssigt betyder den cykliske udvikling i markedet, at perioder med større produktion end forbrug følges af stigende lagerdannelse og faldende priser. Under denne proces falder de mindst effektive producenter fra. Dette uanset om de måtte befinde sig i Danmark, det øvrige EU eller de store konkurrentlande på verdensplan som USA, Canada og New Zealand. Derefter fortsætter den cykliske udvikling, nu med faldende produktion, faldende lager og stigende pris.
Det er min overbevisning, at dansk frøavl står stærkt i udskilningsløbet om den fremtidige frøproduktion. Konkurrencen må derfor forudses, at blive en sag mellem Danmark og de 3 nævnte oversøiske produktionslande, alt afhængig af hvilke arter der er tale om.
De 3 lande har de seneste år (planche) øget deres græsfrøeksport ganske betragteligt til vort naturlige hjemmemarked i EU. Eksporten har dog været aftagende det sidste år efter to år med store høstudbytter i Danmark (fremgår ikke på planchen). I 2004/05 importerede EU næsten 28.000 tons græsfrø fra disse lande, svarende til et areal på ca. 30.000 ha.
I december 2007 deltog jeg i Oregon Seed Growers Leagues årsmøde. Deres eksport er igen stærkt stigende til lave priser. Frøavlerne derovre bliver informeret om vores store eksport til USA i 2006, men de får ikke besked om katastrofehøsten i 2007. Vi har en opgave i at informere frøavleren derovre om, hvordan forsyningssituationen er i EU. Usande informationer er med til at presse priserne ned på niveauer, som kun ulødige frøfirmaer kan være tjent med.
Fra USA importeres græsfrø af de fleste arter, såsom engrapgræs, strandsvingel, rødsvingel, alm. og ital. rajgræs. For engrapgræs er USA den eneste nævneværdige konkurrent til den danske produktion. På grund af afbrændingsforbud i de vigtigste produktionsområder har USA's produktion af engrapgræs mistet betydelig konkurrencekraft de seneste år. De høje hvede og rapspriser får også de amerikanske frøavlere til at fravælge græsfrø i sædskiftet.
Fra Canada importeres især rødsvingel og timothe, medens græsfrøimporten fra New Zealand hovedsageligt er alm. rajgræs. New Zealand leverer sammen med Australien omkring halvdelen af EU’s hvidkløverfrøforbrug.
Pris-, produktions- og lagerudviklingen for hovedarterne
Høståret 2007 vil gå over i historien med mange særlige indtryk. Det begyndte rigtig godt med en mild vinter, hvorefter det gik over i et tidligt og varmt forår. Der var vækst i afgrøderne, som sjældent set tidligere. Ved blomstrings- og bestøvningsperioden så det rigtig godt ud, og mange marker fik en rigtig god bestøvning. Desværre var det efterhånden blevet lidt for tørt de fleste steder. Alligevel så det rigtig godt ud, og hvis træerne skulle have chance for at vokse ind i himlen, så var det i år.
Sammen med St. Hans kom regnen. I de første dage var alle glade, fordi det kom i sidste øjeblik. Der, hvor regnen skulle have stoppet, satte det ind med endnu mere regn og stærk blæst, så afgrøderne lagde sig.
Det blev ved med at regne og var koldt, så frømarkerne fik ikke den normale udvikling. Ved høst var det vådt og besværligt at tærske mellem bygerne. Udbytterne skuffede allerede på udbyttemåleren i mejetærskeren for ikke at tale om skuffelsen ved leveringen af frøet.
Humøret blev holdt lidt oppe af de stærkt stigende kornpriser. Det gav forhåbning om stigende frøpriser, ellers havde det set rigtig skidt ud.
Frøhøsten 2007 vil næppe blive husket for særlig meget godt. Arealet var klart mindre end året før, og udbytterne var generelt dårlige. Samtidig var lagrene ved indgangen til markedsåret meget store, så firmaerne havde svært ved at komme med samme positive prismeldinger, som der var for korn og raps. Det var ikke kun i Danmark, det så skidt ud. Det var stort set samme billede i vores konkurrentlande. Høsten i EU-27 anslås til ca. 190.000 tons – eller et fald på over 70.000 tons fra året før.
Hvad alt dette betyder, er det endnu lidt tidligt at sige. Forhåbentlig bliver vi klogere i løbet af dette møde. Alt peger i retning af stigende priser for næsten alle frøarter. Både på grund af kornprisernes himmelflugt og udsigten til en decideret mangelsituation for de fleste græsarter på kort sigt. 2007-frøudbyttet i Danmark blev på ca. 76.000 tons (ikke endeligt opgjort) fra et areal på ’kun’ 79.300 ha. Et skuffende resultat og et fald på ca. 35 % i forhold til 2006. En lavere høst var forventet som følge af det mindre areal. Ingen havde regnet med så lave udbytter pr. ha. Udsigten for 2008 tegner til et lidt lavere areal – et bud er 75.000 ha. Så vi kan kun håbe på bedre udbytter i den kommende sæson og har store forventninger til prisstigninger.
På lidt længere sigt forventes frøarealet igen at stige i Danmark. Der er dog tydeligvis tabt flere arealer i efteråret. Udlægsmarkerne har af mange forskellige årsager ikke været gode nok. Flere frømarker har også mærket ploven her i vintersæsonen, fordi flere frøavlere ikke har været tilfredse med decembers acontoudbetaling. Derfor må vi nok forvente et større vinterfrafald end et gennemsnitsår, så arealet stiger nok ikke så hurtigt som forventet.
Situationen i vores konkurrentlande i EU peger i retning af endnu større fald end i Danmark. Dette er tilfældet i Holland, hvor arealet ventes at falde fra ca. 20.000 ha i 2007 til omkring 15.000 ha i 2008. Hvorvidt Holland vil komme op i produktion igen vil afhænge af, om prisen kommer op. Det bemærkelsesværdige ved Holland er, at de næsten har halveret deres areal på 5 år. Landmændenes tillid til frøproduktion er ikke særlig stor. I Tyskland forventes et svagt fald. Frankrig har igen et fald på ca. 15 %. Den franske frøavlerformand Robert Pillerin mener, der skal uset store prisstigninger til, hvis det franske frøareal ikke skal blive ved med at falde. Det franske frøareal består meget af flerårige marker, så derfor falder deres areal langsomt. Samtidigt var det i Frankrig meget vådt i efterårets såtid. Det er endnu uvist, om det frø, avlerne har fået udleveret i efteråret, også er sået ud. Om arealet bliver så stort som ventet, er meget uvist på nuværende tidspunkt. I de ’nye’ EU lande er det især Tjekkiet, Polen og Ungarn, der har betydende frøarealer. Det er desværre vanskeligt at få brugbare produktionstal herfra.
Alm.rajgræs
Den største art i både EU og i Danmark oplevede i 2007 et kraftigt dyk i høstudbyttet til ’kun’ ca. 76.000 tons (estimeret). Faldet er fra 111.000 tons i rekordåret 2006. 2007 har det laveste udbytte i EU siden 2002-høsten. Udbyttet pr. ha i Danmark i 2007 var det laveste i mange år – kun godt 1.000 kg/ha.
Det danske lager pr. 1. juli 2007 var det højeste siden 2000. EU lagrene formodes på samme tidspunkt at være meget store. Når der alligevel er forventninger om stigende priser, skyldes det udsigten til en mangelsituation, da høsten var betydeligt lavere end det gennemsnitlige forbrug i EU.
Høstarealet i Danmark i 2008 antages at blive nogenlunde på niveau med 2007, dvs. i omegnen af 30.000 ha.
Prisen er også vist på denne planche. Normalt offentliggøres de endelig priser for det foregående år på dette årsmøde, men det kan vi ikke i år, fordi kun et firma (DLF) har været villig til, at indlevere deres priser til aftalt tid. Derfor er priser, jeg viser i dag, priser, vi kender eller selv har indsamlet direkte fra avlere eller fra de prislister, vi har kunnet få fat på.
Alm. Rajgræs er Danmarks og EU's største art. Derfor vil jeg vise noget netop for denne art, der ikke er vist tidligere.
Vi har altid haft den holdning, at alle frøavlere i verden skal producere ud fra åbne informationer om, hvordan situationen ser ud nu og i fremtiden.
For 14 år siden offentliggjorde vi danske tal, for 10 år siden begyndte vi at offentliggøre EU data, og nu begynder vi som de første at offentliggøre verdensdata.
Denne sammenligning er kun for EU og USA på vores største art Alm. Rajgræs. Vi har nu de nødvendige og pålidelige data fra USA om deres samlede produktion. Det vi ikke kan se er, hvor meget der er certificeret. Som de siger i USA, det har kun betydning for EU markedet.
Det vi tydelig kan se er, at produktionen er faldet drastisk begge steder de sidste par år, og meldinger fortæller, at faldet fortsætter begge steder i 2008. Høsten på New Zealand har været rigtig god denne vinter/sommer. Det betyder ikke så meget, da deres produktion svarer til Frankrigs, og deres udbyttestigning svarer ca. til, hvad Frankrig taber i produktion.
I fremtiden vil I se flere af disse opgørelser, fordi vi i Frøsektionen mener, at frøavlerne skal vide alt om det globaliserede marked, der produceres til.
Italiensk rajgræs
Italiensk rajgræs, som er en mindre art i Danmark, oplevede i 2007 et kraftigt dyk i såvel areal som høstudbyttet. Udbyttet blev i forhold til året før næsten halveret til under 1.900 tons. Det laveste i over 15 år. Arealet til høst 2007 i EU-27 faldt noget, ligesom udbyttet faldt. Italiensk rajgræs bliver en mangelvare i Europa på kort sigt, så priserne vil få et stort løft.
Hybrid rajgræs
Hybrid rajgræs lå arealmæssigt i 2007 over Danmarks 10 års gennemsnittet med godt 1.300 ha. Udbyttet skuffede fælt på kun ca. 975 kg/ha – eller det laveste ha-udbytte siden 1992. Billedet er det samme i nogle af de andre EU-lande (Frankrig, Holland og UK), som producerer denne art.
Der vil også for denne art opstå mangel på kort sigt i EU.
Til top
Rødsvingel
Den næststørste art i Danmark oplevede i 2007 et kraftigt dyk i høstudbyttet til kun godt 22.000 tons eller ca. ⅔ af 2006-høsten. Høsten i EU blev ligeledes lavere end året før og endte på ca. 30.000 tons. Udbyttet for EU som gennemsnit var det laveste i 15 år.
Ved indgangen til dette markedsår var lageret i Danmark på samme niveau som året før, nemlig ca. 15.000 tons. Lagrene i EU kendes endnu ikke.
Forventningen til høstarealet i Danmark i 2008 er, at det bliver betydeligt mindre end 2007. På længere sigt forventes arealet igen at stige.
Stivbladet svingel
Stivbladet svingel var en af de få arter, hvor arealet i Danmark til høst 2007 var større end året før. I alt blev der høstet næsten 1.500 ha, dog med et skuffende udbytte på godt 650 kg/ha. Til sammenligning havde det andet betydelige produktionsland i EU, Tyskland, et udbytte under 500 kg/ha.
Der er tegn på, at arealet med denne art vil stige til høst i 2008 i Danmark.
Til top
Strandsvingel
En art med stigende udbredelse i Danmark, der i 2007 oplevede en kraftig stigning i høstudbyttet til over 4.700 tons – det største nogensinde. Høstarealet var dog også det største nogensinde i Danmark med næsten 4.000 ha. Udbyttet blev kun lidt lavere end 10 årsgennemsnittet.
Udbyttet i EU steg ligeledes til den største produktion nogen sinde, nemlig til ca.12.000 tons. Danmark var i 2007 største producentland med Frankrig og Holland bag sig. Danmark har her en klar konkurrencemæssig fordel for denne art på grund af høje hektarudbytter.
Udsigten for 2008 har pil opad med større arealer og med små lagre i Danmark.
Engsvingel
Engsvingelarealet steg til høst i 2007 i forhold til året før og nåede næsten 1.140 ha, men udbyttet kunne ikke følge med. Gennemsnitsudbyttet blev knap 730 kg/ha, hvilket er ca. 10 % under 10 års-gennemsnittet.
Danmark er ikke dominerende i denne art, idet Tyskland, Tjekkiet og Sverige har betydeligt større arealer. Vi kunne dog i 2007 måle os udbyttemæssigt over for Tyskland, idet de kun nåede et udbytte på 560 kg/ha.
Udsigterne for de kommende år tyder på arealmæssig fremgang i Danmark.
Rajsvingel
Rajsvingel er en art i rivende udvikling i Danmark. I 2007 nåede det høstede areal næsten 1.000 ha, hvilket er det største nogensinde i Danmark. Udbyttemæssigt blev resultatet klart under de to foregående år med kun godt 860 kg/ha.
I EU er den væsentligste konkurrent Tjekkiet med nogenlunde samme produktionsomfang. Udsigten for Danmarks areal med rajsvingel for de kommende år viser pil opad.
Engrapgræs
Engrapgræs er den tredjestørste art i Danmark. I 2007 var der et mindre høstet areal end de foregående 6 år, ligesom udbyttet faldt til under 7.000 tons. Der er dog ikke tale om et voldsomt fald i udbyttet pr. ha i forhold til 10 års gennemsnittet.
Situationen i EU er den, at høstudbyttet kun nåede 9.000 tons – ligesom i Danmark det laveste i 7 år. Gennemsnitsudbyttet pr. ha var lidt lavere end det danske. Arealet med engrapgræs i EU er relativt stabilt med Danmark som langt det vigtigste produktionsland.
Det forventes, at arealet til høst 2008 vil være på samme niveau som i 2007 (eller lidt lavere). Med den forventede mangelsituation vil vi nok igen fra 2009 se stigende arealer i Danmark.
Hundegræs
Høstudbyttet i Danmark blev det største i tre år (godt 3.100 tons) på baggrund af et stigende areal (ca. 3.400 ha). Det gennemsnitlige udbytte pr. ha er ’tilbage’ på 10 års-gennemsnittet efter to gode år i 2005 og 2006. Gennemsnitsudbyttet i 2007 lå på ca. 950 kg/ha.
Hundegræs er en art, der i Danmark tegner lyst med meget lille lager pr. 1. juli 2007 og stigende arealer til høst i de kommende år.
Timothe
Arealet med timothe i Danmark er faldet kraftigt de senere år og blev i 2007 på 428 ha. Udbyttet pr. ha blev faktisk bedre end året før – godt 400 kg/ha. Udbytteniveauet i Danmark har generelt svært ved at måle sig med de andre nordiske lande. Der forventes på kort sigt et faldende areal i Danmark.
Alm. rapgræs
Alm. rapgræs er arealmæssigt en meget lille art i Danmark. I 2007 var arealet på 159 ha, hvilket er mindre end i mange år. Udbyttet pr. ha blev forholdsvis lavt med ca. 560 kg/ha. Den samlede høst blev den laveste siden 1991 med under 100 tons. Danmark er praktisk taget det eneste land i EU, hvor alm. rapgræs dyrkes.
Hvene
Med kun 185 ha udgør hvene et ret lille areal i Danmark, hvilket dog var betydeligt større end året før. Den samlede høst på ca. 90 tons er et særdeles acceptabelt udbytte også målt pr. ha. Danmark står for ca. halvdelen af EU-27 produktionen.
Hvidkløver
Hvidkløver havde i Danmark (såvel som i EU) i 2007 et meget skuffende år. Høstudbyttet i Danmark blev på sølle 800 tons fordelt på godt 4.300 ha – eller kun lige lidt over 185 kg/ha. Høståret var meget skidt og må - på trods af stigende afregningspriser - huskes som et absolut lavpunkt.
Før høst var lageret i Danmark til gengæld forholdsvis stort efter et par rigtigt gode år i 2005 og 2006. Danmark tegner sig sædvanligvis for langt den væsentligste del af EU’s produktion, og 2007 blev ingen undtagelse. Ud over Danmark er der en betydelig hvidkløver¬produktion i bl.a. New Zealand.
EU’s samlede høstudbytte blev på under 1.200 tons, hvilket man skal 15 år tilbage for at se lavere.
Det danske areal forventes at falde lidt i det kommende år for derefter at stige igen.
Rødkløver
Rødkløver er smertensbarnet i dansk frøavl. Høstarealet i 2007 lå stabilt på godt 430 ha, men udbyttet var katastrofalt lavt. Det tyder på, at der kun blev høstet godt 50 tons frø i alt, hvilket giver et gennemsnitsudbytte på ca. 120 kg/ha.
Tjekkiet, Tyskland, Frankrig og Sverige har betydelig produktion af denne art og har ligeledes haft et dårligt år. Kun Sverige er på samme lave udbytteniveau som os.
Humlesneglebælg
Humlesneglebælg blev i 2007 høstet på knap 100 ha. Udbyttet var under middel. Danmark er klart den betydeligste aktør i EU med denne art.
Frøets konkurrenceevne
Som frøavlere kender vil alle til regnestykket om det bedre dækningsbidrag pr. hektar. Ingen dyrker vel frø gennem længere tid, uden der er tjek på, om det giver større indtjening end alternativafgrøderne kan give i sædskiftet.
De fleste landmænd er meget glade for de store prisstigninger, vi har set på planteprodukter det sidste års tid. Ingen havde vel drømt om, at det kunne gå så hurtigt på bare et år.
Rapsen er solgt og afregnet. For de flestes vedkommende er kornet det også. Her kender vi prisen, så vi kan regne dækningsbidrag II ud på afgrøderne. Sådan er det ikke for frøet, her kender vi kun a-contopriserne fra DLF, og det er kun en enkelt sort, som jeg kender til.
Planchen har jeg taget med som illustration på hvilket niveau frøpriserne skal op på, hvis vi skal være dem, der forsyner EU med frø.
Hvis frøfirmaerne går og venter på at priserne falder igen, så tager de fejl.
I USA hørte jeg et meget interessant indlæg, om fremtidens kornpriser for vore kollegaer i Oregon. Et par dage senere i Danmark, hørte jeg et lignende indlæg af DLG’s direktør Asbjørn Børsting. Budskaberne var meget ens og meget klare.
Fremtidens kornpriser vil fremover i højere grad afspejle råolieprisen. I forhold til de kurver planchen viser, så er olieprisen nu over 100US$. Som gennemsnit ser det ud til, at prisen mindst vil ligge på ca. 165,- kr. pr. tønde.
Rapsen fik en stor prisstigning fra 2005 til 2006 og igen i 2007 steg prisen meget. Der er store prisstigninger på alle afgrøder, og især dem der er alternativafgrøde til frø i Danmark. Når soja stiger, bliver andre proteinafgrøder interessante i Danmark. Måske bliver ærter igen interessant. Det er efterhånden umuligt at skaffe garanteret GMO fri sojaskrå. Ingen vil dyrke GMO fri soja længere.
Hvor længe bliver priserne oppe?
Jeg har ikke svaret, men verdens kornbalance ser bedre og bedre ud for en planteavler.
Verdens kornlagre bliver mindre for hvert år, og de er nu for andet år i træk langt under det minimum, som FAO anbefaler. Ikke engang rekordhøst over hele verden i 2008 vil kunne få lagrene op på det anbefalede minimum. En god høst 2008 vil sætte en dæmper på prisstigningerne, men priserne vil stadig være minimum i forhold til råolieprisen på verdensmarkedet. En dårlig høst 2008 kan sende priserne endnu højere op, end dem vi har set til dato.
Jeg viser disse plancher for at give et vink til dem, der køber vores frø.
Prisen skal noget højere op, end det vi har set indtil videre. Læg mærke til stigningerne på hvedepriserne.
Det er de prisstigninger, vi taler om for frø også. Sig ikke det er billigere at importere fra USA og Canada. Frøavlerne der er også ved at lægge om. Så hvis firmaerne og forbrugerne ønsker græs, så skal priserne meget op og det hurtigst muligt. Der er ingen tvivl om, at de frøområder i verden med de laveste udbytter er dem, der har den største ompløjning de næste måneder.
Derfor er udsigterne for dygtige danske frøavlere rigtig gode, men priserne skal op, hvis ikke alt for mange frøarealer skal mærke ploven, inden forårssåningen er overstået.
Danmarks position inden for markfrøproduktion er i hvert fald uanfægtet af dette kortvarige ’intermezzo’. Vore konkurrentlande har endnu sværere ved at opretholde arealet. Danmark står med gode muligheder for at vinde yderligere markedsandele. Desuden går eksporten strygende, så er der absolut grund til optimisme.
Min krystalkugle viser, at 2009 kan blive et af de bedste frøavlerår i mange år.
EU-reformens sundhedstjek
De fleste af jer ved sikkert, at CAP-reformen skal gennem et såkaldt sundhedstjek.
Det hele skal være mere ”simpelt”, og derfor er der blevet afholdt konferencer i EU om simplificering, hvor vi har deltaget. Vi er selvfølgelig kommet med vores bud på, hvordan det kunne gøres meget mere simpelt. Blandt andet ved kun at tillade omsætning af certificeret frø og udsæd i EU. Der er ikke umiddelbart opbakning til forslaget, så i EU kan man nøjes med markfrø i første omgang.
Der har også været afholdt konference om ”Better Regulations”, bedre lovgivning eller bedre regler. Min opfattelse fra disse konferencer er, at vi fra landmandssiden har mange gode forslag til forenklinger og rationaliseringer. På disse konferencer deltager også embedsmænd fra nationalstaterne. Der er ingen tvivl om, det er embedsmænd fra andre EU lande, der i den grad holder fast i regler og styringsredskaber. Jeg vil gerne bemærke, at danske embedsmænd ikke på nogen måde hindrer forenklinger, tværtimod.
Får embedsmændene fra de store lande opbakning til deres udtalelser, vil det resultere i endnu mere bureaukrati for os landmænd.
Arbejdet er ikke færdigt, og vi forsøger stadig at påvirke direkte i EU systemet. Det skulle gerne blive mere enkelt, og så kan vi komme det ucertificerede frø til livs.
Jeg tør ikke stille i udsigt, at der sker nogen mærkbar ændring for os frøavlere.
Kun certificeret frø i EU
Efter Frøsektionen i snart to år har undersøgt omfanget med ucertificeret markfrø i EU, er der i dag ingen tvivl om, at der foregår handel med ucertificeret frø.
På mine besøg i Canada og USA de sidste to år, har jeg fået forklaret og set bilag på, hvordan det foregår. Der synes at være to modeller, hvorved de eksporterer ucertificeret frø til EU. De fylder bevidst frø til overvægt i deres bigbags, og registrerer kun den normale vægt i sækken. Det giver en import på 10-20 % ekstra frø uden om certificeringen. Denne praksis er nok mere brugt end den lovlige. Derudover er der efter min opfattelse et firma, der anvender den model, at 1/3 af sækkene i en container er ucertificeret, og de 2/3 er certificeret. Importen til EU foregår via havne, hvor man ikke kender noget til reglerne om certificering af frø, og da teksten er meget kompliceret, siger man, at det forsvinder i bureaukratiet.
Det er desværre endnu ikke lykkedes at få officielle tal fra USA og Canada på, hvor meget de eksporterer af ucertificeret frø. Det siges, at det er store mængder.
COPA bakker op om mit forslag om forbud mod ucertificeret markfrø i EU. Vi vil nu forsøge at gå sammen med ESA (EU's frøhandlere), så vi som en enig branche i EU kan stille forslaget over for EU-kommissionen.
Frøforskning
Dansk Frøforskning er inde i en rigtig god gænge. Vi får gode brugbare resultater ud af forsøgsarbejdet. Så længe klimaet ændrer sig, og der er politikere på Christiansborg, vil der være stigende behov for forskning.
Frøforskningen i Danmark er efter min opfattelse en af de bedste frøforskninger i verden Med de tiltag, vi er i gang med, vil vi om få år blive verdens absolut førende inden for frøforskningen.
Vi laver forsøg med bedre udnyttelse af kvælstof, næringsstofbalance i frømarken, fruktan¬indlejring, bedre udnyttelse af blomstringsanlæg, frøfyldning, forbedret sundhed i havefrø og en masse former for pesticidforsøg både i markfrø og havefrø. På Plantekongressen i dag har vi kunnet høre om nogle af resultaterne fra dette arbejde, men der er meget nyt på vej. Det vil gøre dansk frødyrkning endnu mere konkurrencedygtigt i fremtiden.
Vi har stiftet DanSeed, der er en sammenslutning af alle i Danmark, der har interesse i alle former for frøforskning. Vi holdt i marts 2007 et symposium, hvor der var meget flot deltagelse. Målet var, at vi fik fortalt hinanden, hvad der er i gang, hvad der er behov for i fremtiden og at få stiftet kontakter på tværs af forskningen. Taget i betragtning af, at det var første gang, så må vi klart sige, at målet blev nået.
Den internationale Frøforskerkongres blev i år afholdt i Norge og Danmark, hvilket også var en meget stor succes for dansk frøforskning. Der var stor deltagelse fra udlandet.
Jeg har efterfølgende mødt nogle af deltagerne, og de har været yderst imponerede over den udvikling på forskningsområdet, vi præsterer i Danmark. De er misundelige over, at det er lykkedes os at samle penge og forskere. Set udefra er man overbevist om, at Danmark står utrolig stærkt i fremtiden med den store forskningsindsats, vi har gang i.
Jeg fortæller det her på vores årsmøde, fordi I som frøavlere betaler en stor del af det via Frøafgiftsfonden. I skal vide, at de penge på ingen måde er spildt, de øger frøavlerens konkurrenceevne på det globale marked. Denne forskning er en investering i fremtiden, der sikrer, at vi fortsat ligger i toppen af en globaliseret frøproduktion, næsten uanset hvad der sker.
Sortsundersøgelsen
Sortsundersøgelsen er af virkelig stor betydning for os frøavlere, fordi den er udgangspunkt for næsten alle de økonomi- og produktionsanalyser, vi laver i Frøsektionen. Den har også stor betydning for frøfirmaerne, selvom de ikke vil være ved det. Men de seneste år er de begyndt at modarbejde udarbejdelsen af Sortsundersøgelsen.
Sidste år hørte vi den gammelkendte argumentation om, at frøsælgerne blev mødt med Sortsundersøgelsen af deres kunder, og at Sortsundersøgelsen var med til at ødelægge markedet for gode priser. En logisk tanke er, at Sortsundersøgelsen af den naturlige konsekvens så skulle være med til at skabe grundlag for rigtig gode priser nu, hvor der er mangel på frø på EU markedet. Nej, det sker ikke, for sidste år enedes vi med firmaerne om, at Sortsundersøgelsen kun sendes i ”et” eksemplar til hvert firma og hver avler. Der er altså ikke så mange i omløb længere.
Jeg vil opfordre til, at vi igen kommer tilbage i et godt samarbejde om Sortsundersøgelsen med alle firmaer, der dyrker frø i Danmark. Den tid, hvor noget holdes skjult, findes ikke længere. Lad os fælles åbent informere avlerne om, hvilke sorter der skal være i markedet. Sorter med lave udbytter kan vi godt acceptere, hvis de kan hente den nødvendige merpris i markedet.
På den baggrund er det også Frøsektionens pligt at fortsætte med at sætte en sorts udbytte og pris sammen, så avleren kan se, fra hvilken sort han henter den største indtægt.
Bladvirksomheden
Det har igen i år været et godt år for vores bladvirksomhed. I det forløbne år er der udkommet 9 numre af Frøavleren.
Bladet har kostet os frøavlere samme pris i de sidste 10 år. Nogle år har vi tjent penge på bladet, og andre år har det kostet. Vi må erkende, at det ikke længere kan lade sig gøre at producere vores gode blad uden en prisstigning.
I bestyrelsen er vi enige om, at abonnenter, der ikke er medlem af Frøsektionen, kommer til at betale en merpris på 100 kr. om året i 2008.
Endnu engang er det lykkedes at holde medlemmerne fri for udgiftsstigninger et år mere.
Brancheudvalgets arbejde
Størstedelen af vores politiske arbejde har altid foregået gennem Brancheudvalget for Frø.
Brancheudvalget er stadig unikt inden for frøbranchen i verden. Vi mødes og lægger en fælles linje for fremtidens produktion i Danmark, og det er vi gode til.
For et år siden lovede jeg på årsmødet, at formandskabet i Brancheudvalget ville komme med rationaliseringsforslag til Brancheudvalgets fremtidige arbejde. Det har resulteret i følgende:
- Vi har lagt sekretariatet ind under Landbrugsraadet, så vi køber ydelserne gennem deres sekretariatsservice. Det vil i fremtiden blive en fordel, da vi kan trække på en bred vifte af specialister i Landbrugsraadet. Nils Elmegaard er ansat i Landbrugsraadet som Brancheudvalgets sekretær, så det er i fremtiden ham, der er ansvarlig for, at de nødvendige informationer bliver tilvejebragt for formandskabet.
- Derudover har vi ændret i vedtægterne, hvilket var nødvendigt også af redaktionelle grunde, da både Familielandbruget, Landboforeningerne og Frøavlerforeninger stod nævnt.
- Antallet af medlemmer af Brancheudvalget er reduceret. Det er frøproduktionen, der skal betale for udvalgets medlemmer, uanset om medlemmerne kommer fra et firma eller fra landmandskredse.
Vores tanke med at reducere antallet af medlemmer i udvalget var, at der kun skulle sidde en fra hver interessegruppe. Det var der ikke enighed om i udvalget.
Avlerforeningen Hunsballe mente, de var berettiget til en plads i Brancheudvalget for Frø, hvilket førte til en del diskussion.
Dansk Landbrug har den principielle holdning, at det ene og alene er Dansk Landbrug, der varetager landmandens politiske interesser. Derfor måtte en evt. repræsentation for Hunsballes avlerforening være en frøhandlerplads.
Hunsballes argument var, at DLF havde en avlerrepræsentant i Brancheudvalget. Det er rigtigt, men ingen blander sig i, hvem DLF indstiller til at varetage forskellige tillidsposter.
Vi kunne ikke acceptere at udvide Brancheudvalget for at få plads til en firmaavlerrepræsentant, tværtimod.
Resultatet af en lang diskussion blev, at Dansk Landbrug bliver repræsenteret med en markfrøavler, en havefrøavler, en fra Landsudvalget for Planteavl og en fra Dansk Landbrugs aftagerside. På den anden side har Dansk Frøhandlerforening 4 repræsentanter, og der står ikke længere i Brancheudvalgets vedtægter noget om, hvem der repræsenterer frøhandlerne.
Som tungen på vægtskålen er der Danske Havefrøgrossister, altså i alt 9 medlemmer mod tidligere 11 medlemmer.
I Frøsektionen havde vi gerne set en reduktion til 7 medlemmer, men det var der ikke opbakning til fra Dansk Frøhandlerforening.
Dansk Landbrug, Frøsektionen er meget tilfredse med, at Brancheudvalget for Frø fortsætter med uformindsket styrke og forhåbentlig større effektivitet.
COPA
COPA (de europæiske landbrugsorganisationers fællesorgan) har også været gennem en omstrukturering, så arbejdet i Bruxelles også kommer til at virke mere effektivt.
I COPAs administration er der kommet en bedre sektoropdeling af sekretariatsarbejdet, så det mere kommer til at ligne det, vi kender fra det danske landbrugsråd.
Som formand for COPAs arbejdsgruppe for markfrø arbejder jeg stadig med GMO sameksistens i Europa. Således skal jeg forsvare de europæiske landmænds interesser ved endnu en af EU Kommissionens store og forhåbentlig sidste GMO konferencer. Efter denne konference vil EU Kommissionen komme med den sidste lovgivning, hvorefter al lovgivning er på plads til frit at dyrke GMO afgrøder i EU.
Der vil også blive oprette et ”Advisory Board of Coexistence” under EU Kommissionen, som skal rådgive lande, der mangler den sidste sameksistenslovgivning. Der kommer COPA til at have den ene af 9 pladser.
Derefter får vi at se, om GMO afgrøderne kommer til EU.
ESGG
European Seed Growers Groupe (ESGG) er sammenslutningen af uafhængige europæiske frøavlerforeninger.
På ESGGs årsmøde, der blev afholdt i Ystad i Sverige i 2007, vedtog man en udefineret rationaliseringsplan, der skulle gøre det meget billigere at være medlem af ESGG.
England, Holland og Belgien har ikke længere råd til medlemskabet af ESGG. Tyskland har svært ved at se, hvad de får ud af medlemskabet. Frankrig mener ESGG er godt, måske fordi de har indtægten til sekretariatet.
Jeg har som formand haft møder med de toneangivende medlemmer, og jeg er nu ved at lægge sidste hånd på et forslag, der bliver præsenteret for ESGGs medlemmer i foråret 2008 og forhåbentlig vedtaget på årsmødet 2008.
Forslaget handler i korte træk om, at alt statistisk materiale udføres i COPAs sekretariat. De daglige funktioner i ESGG lægges ind under COPA. Det er for mig en naturlig konsekvens, da næsten alle samtidig er medlemmer af COPA, vi en gang har betalt for samme opgaver der.
Det der bliver tilbage i ESGG er et årsmøde, hvor vi i sektorgrupper diskuterer faglige aktuelle ting.
Der er grupper for markfrø, havefrø, korn/majs og en for oliefrø. Tyskerne ønsker også en for læggekartofler, men det har vi fra dansk side sagt fra over for, da der allerede findes noget lignende inden for læggekartofler.
Lokalforeningerne
Det er min opfattelse, at der har været mange gode lokalforeningsarrangementer med stor tilslutning i år. På de mange gode lokalforeningsmøder, jeg har deltaget i, er der ingen tvivl om, at der stadig er stor interesse blandt frøavlerne til at samles uden for firmaregi.
Jeg har også været ude til lokale planteavlsmøder, hvor der også samles frøavlere, hvor ikke alle er medlemmer af Frøsektionen eller de lokale frøavlerforeninger.
Her har vi en fælles interesse i, at gøre det interessant at være medlem. Det håber jeg, vi kan ved at sætte fuld knald på en fælles hvervekampagne i 2008. Medlemmerne bliver ældre for hvert år der går, så vi skal ud og have de unge landmænd med som medlemmer.
Bestyrelsens målsætning for 2008
Efter formandsmødet i Vissenbjerg er målsætningen for det næste års arbejde meget enkel.
- Flere medlemmer.
- Øget synliggørelse af vore lokale foreninger - øget brug af nyhedsmail.
- Fagligt analysearbejde skal styrkes.
Til top
Afslutning
Jeg vil slutte beretningen med at takke alle lokalforeninger og deres bestyrelser for det positive samarbejde, der har været i 2007. Der er stor forskel på aktivitetsniveauet i de forskellige foreninger, men generelt virker det som om, vi alle har en fælles opgave det kommende år.
Efter de seneste års udvikling er jeg overbevist om, at der stadig er - om ikke endnu mere behov for en uafhængig organisation, der varetager frøavlernes interesser. Alle frøavlere skal vide, at kun vi varetager deres interesser, men desværre er det alt for få, der betaler for det.
Hovedbestyrelsen har haft nogle gode arbejdsomme bestyrelsesmøder, vi har fået noget godt ud af det. Det skal I have en stor tak for.
Jeg vil også takke alle samarbejdspartnere for et rigtig godt samarbejde det sidste års tid. Det er tydeligt, at vi er en lille branche. Vi er ikke altid enige, og det er ikke de samme, der er uenige hvert år. Uanset hvor uenige vi er, så er vi også klar til at hjælpe hinanden, når der er behov for det. De sidste par år har alle været gennem omlægninger og omstruktureringer. Alle arbejder i dag på, at finde brede løsninger til branchens bedste på sigt. Tidligere lurede hver især mere og vogtede over egne snævre særinteresser.
Tak for dette gode samarbejde alle sammen.
Tusind tak til Thomas Holst, der har været gennem et helt år i frøbranchen og i dag ved noget mere om frø, takket være den vilje, der har været i frøbranchen for at lære de nye op, som jeg tidligere omtalte. Også tak til Inger Mikkelsen, der altid sikrer, at det hele kommer til at fungere så godt som muligt, selvom det nogle gange kan se lidt kaotisk ud.
Tak alle sammen, og med disse ord ser jeg frem til en spændende fremtid for dansk frøproduktion.
Tak for ordet!
Til top
Bemærkninger til beretningen samt kortfattet referat af mødet
Der var mødt flere end 100 deltagere op til Frøsektionens årsmøde den 8. januar 2008 på Plantekongressen i Herning. Deltagerne fik hørt formand Thor Gunnar Kofoed fremlægge bestyrelsens beretning for 2007. Den skriftlige beretning kan findes her og den mundtlige her.
Der var mange positive meldinger i beretningen, hvor der var lagt meget vægt på de stigende priser, der også er på frø. Meldingen var klar, ”det bliver godt at være frøavler i 2008 og rigtigt godt i 2009”. Formanden var ikke helt tilfreds med de prisstigninger, der forventes i 2007 afregningen - det må firmaerne gøre bedre. Da flere af vore konkurrerende lande har højere udbytter i kornafgrøder, der for tiden har en høj pris, giver dette Danmark en enestående chance for styrkelse af positionen på verdensmarkedet for frø. - Vi kan blive endnu større.
Der plejer at blive fremlagt prissammenligninger på årsmødet. Dette kunne ikke lade sig gøre i år, fordi der kun er kommet data ind fra DLF, hvilket gør det svært at lave en sammenligning. Bestyrelsen er skuffet over den manglende indsendelse, da Frøsektionen mener, det er en aftale i branchen, at priserne indsendes årligt.
Herudover gennemgik formanden status på avlen i 2007 for flere arter i Danmark og konkurrerende lande. Afslutningsvist fik forsamlingen en opdatering på situationen i EU, COPA/COGESA, ESGG, Brancheudvalget for Frø og Frøsektionen.
Formand Torben Lunde fra Dansk Frøhandlerforening bemærkede til beretningen, at der var stor enighed i branchen for tiden. Han var lidt overrasket over manglen på champagne, da han havde forventet en fejring af, at Danmark har nået en årseksport på 100.000 ton. Torben Lunde var meget enig i Danmarks enestående mulighed for at styrke sin position inden for frøavlen.
Erik Borgmann omtalte en sag, han har med et frøfirma, og gav i den forbindelse udtryk for skuffelse over opbakningen fra Frøsektionen. Han opfordrede Frøsektionen til at se på sagen igen.
Efter beretningen var der valg af formand og bestyrelse. Thor Gunnar Kofoed blev genvalgt til formand for endnu et år. Nyvalgt til Frøsektionens bestyrelse for Sjælland blev Bent O. Jensen fra Fakse. Bent O. Jensen afløser Christian Bencard, der ikke ønskede at genopstille. De øvrige bestyrelsesmedlemmer på valg, Rasmus Færch og Birger Schütte for Jylland og Anders Lejre for Lolland-Falster blev alle genvalgt for en ny to-årig periode.
Thor Gunnar Kofoed afsluttede årsmødet med at takke Christian Bencard for hans store arbejdsindsats for frøet i alle de år, han havde siddet i bestyrelsen.
Efter årsmødet var der to indlæg om dansk frøavls konkurrenceevne på verdensmarkedet. Det var avlsleder Carsten Jørgensen fra Hunsballe, der først fortalte forsamlingen, at vi ud fra et produktionsmæssigt synspunkt godt kan være med til at producere frø - også i fremtiden. Han blev fulgt op af avlsleder Anders Mondrup fra DLF, der gennemgik de markedsmæssige sider af sagen. Han kom heldigvis til samme konklusion - vi kan godt være med i fremtidens produktion af græsfrø.
Så alt i alt et positivt årsmøde med megen tro på fremtiden for dansk frøavl.