Bestyrelsens beretning vil først dreje sig om det faglige, hvor jeg i år som noget nyt ser markedssituationen på verdensplan og ikke kun i Europa som vi er vant til. Lagersituationen er også sat op i forhold til prisniveauet, og på den måde håber jeg, at vi nemmere kan få et overblik over hver enkelt arts situation.

Derefter vil jeg gå over til det politiske arbejde, foreningen udfører, og til sidst kommer jeg ind på de nye tiltag i foreningen.

Frøavlsåret 1999/2000

Vejrforholdene og vækstvilkårene var i 1999/2000 i al almindelighed gunstige for frøavlen, selv om der, som det næsten altid er tilfældet, var forskelle fra egn til egn i landet og fra art til art. Fra vækstårets begyndelse var der rigelige vandreserver i jorden efter en meget nedbørsrig, men også meget varm vinter. Det betød, at frøafgrøderne kom godt igennem vinteren, og således var der ikke nogen udvintring af betydning, og afgrøderne fik en god start.

I forsommeren 2000 var nedbøren noget uens fordelt, og visse steder var der kritiske perioder med for lidt regn, hvilket især fik negative udbyttemæssige konsekvenser for engrapgræs. For andre græsser blev høsten 2000 udbyttemæssigt på niveau med eller over 10-års gennemsnittet. I blomstringsperioden var vejret ret koldt, og det hæmmede tilsyneladende biernes bestøvning af kløverafgrøderne, i hvert fald skuffede kløverfrøudbyttet.

Selv om frøhøsten flere steder var generet af for megen regn i høstperioden, har kvaliteten af den høstede vare generelt været god. De aktiviteter, der har været i gang med henblik på at forbedre råvarekvaliteten for dermed at minimere renseomkostningerne, synes således at have båret frugt.

Udviklingen i frøgræsarealerne

Frømarkedet er for længst blevet internationaliseret. De store frøfirmaer opererer globalt, både med hensyn til salg og produktion. Dvs., at frøfirmaerne, som ejer sorterne, søger at placere produktionen, hvor denne udføres bedst og billigst. Dansk frøavl står sig gennemgående godt i konkurrencen om frøavlens placering, navnlig i forhold til de andre EU-lande, men nu tilsyneladende også bedre i forhold til de store oversøiske produktionsområder som Oregon, Canada og New Zealand. Den høje dollar-kurs, der har været på det seneste, bidrager selvfølgelig stærkt til at styrke EU-frøavlens og dermed dansk frøavls konkurrencesituation i forhold til frøavlen uden for EU.

Frøgræsarealet i EU og i verdens største produktionsområde, Oregon, har udviklet sig nogenlunde parallelt de seneste 20 år. Det skal bemærkes, at EU fra 1995 inkluderer Sverige, Finland og Østrig med ca. 15.000 ha. EU-arealet har været stærkt nedadgående siden 1998, og til høst 2000 er arealet i Oregon også faldet en smule, i øvrigt for første gang i en meget lang årrække.

Det danske areal med græs- og kløverfrø har de seneste 3 år været ca. 80.000 ha. Dette er ensbetydende med en fordobling af arealet siden begyndelsen af 1980?erne og ca. 30.000 ha mere end i begyndelsen af 1990?erne. En sådan udvikling er uden sidestykke inden for dansk planteavl.

Samtidig med at frøgræsarealet i Danmark de seneste 3 år stort set har været opretholdt på det nævnte høje niveau, har arealet været vigende i de andre hovedproduktionslande i EU, Tyskland, Holland og Frankrig. UK, der ikke er medtaget på oversigten, kan ikke længere betragtes som et hovedproduktionsland, da frøgræsarealet i UK er blevet halveret i løbet af 1990?erne og nu ligger på under 7.000 ha.

Da verdensforbruget af græsfrø er temmelig konstant og ikke kan forventes udvidet af betydning, ligger fortsatte ekspansionsmuligheder for dansk frøavl i en fortrængningskonkurrence med produktionen i de andre EU-lande og i de store produktionsområder uden for EU. Da hver enkelt frøart har sin egen autonomi med hensyn til produktion og afsætning, er det mest hensigtsmæssigt at behandle forholdene art for art. Udviklingen kan normalt vurderes på grundlag af en relation mellem lagerstørrelse og afregningsprisen til avler efter devisen: Stiger EU-lagret, falder afregningen og vice versa.

Alm. rajgræs

Siden 1997 har der især på EU-markedet været et misforhold mellem produktion og forbrug af alm. rajgræs. EU-arealet har været kraftigt nedadgående siden 1998 (planche), og herunder er det ikke mindst arealet i Danmark, der er gået ned. Hoved-konkurrenten til dansk frøavl af denne art inden for EU er Holland, som havde et kraf-tigt fald i arealet fra 1998 til 1999, men et stigende areal igen til høst 2000. I Oregon er arealet til høst 2000 faldet en smule, hvilket er første gang i mange år. Arealet i New Zealand er på vej ned for 2. år i træk.

EU-lagret (planche) steg eksplosivt frem til starten af høståret 1999/00 (1. juli 1999), men kurven er knækket ved indgangen til høståret 2000/01. Det skulle signalere bedre afregningspriser for denne art, efter de er faldet kontinuerligt siden 1996. Her var gennemsnitsprisen godt seks kroner pr. kg. Høsten 1999 afregnedes kun med kr. 4,13 pr. kg i gennemsnit. Med godt 1.200 kg pr. ha. blev udbyttet af høst 2000 lidt bedre end 10-års gennemsnittet.

Mulighederne for at vinde større produktionsandele for dansk avl af denne art hænger nøje sammen med en styrkelse af konkurrencesituationen i forhold til avl i Holland. Hollandske frøavlere opnår i gennemsnit større frøudbytter end danske, men skal også konkurrere mod højere kornudbytter.

En bedre råvarekvalitet på niveau med hollænderne vil også styrke vores situation.

Ital. rajgræs

Forbruget af ital. rajgræs er meget svingende afhængig af klimatiske forhold og økonomien på kvægbedrifterne. Det gælder ikke mindst EU?s største forbrugsmarked, Tyskland, som også er EU?s dominerende producent (planche). Konsekvensen er store svingninger i produktion, lager og priser. Markedsbilledet forstyrres også af en stor opformeringsavl på europæiske sorter i østeuropæiske lande samt Canada. EU-arealet er på det nærmeste halveret over 2 år til høst 2000. Arealet er gået ned i alle EU-lande, herunder også i Danmark, hvor arten dog ikke har nogen stor produktionsmæssig betydning. Det betyder på den anden side, at der er et stort potentiale, som imidlertid kun kan udfyldes, hvis konkurrenceevnen kan forbedres, navnlig i forhold til tysk produktion. I Tyskland og Frankrig foregår frøavlen af ital. rajgræs primært på kvægbedrifter og dermed i et tæt samspil med en animalsk produktion, hvortil halm, efterslæt og evt. forslæt af afgrøden kan afsættes. Skal dansk frøavl vinde markedsandele for denne art, må man sikkert betræde samme vej. EU-lagret (planche) var pr. 1. juli 2000 oppe på et hidtil uset højt niveau, og afregningsprisen er faldet tilsvarende til kr. 3,66 pr. kg for høsten 1999 i forhold til kr. 6,80 på det højeste niveau i 1996. Med de anførte arealindskrænkninger vil udviklingen nu forventeligt gå den anden vej.

Timothé

Hen mod halvdelen af EU-forbruget af timothefrø er traditionelt blevet produceret i Canada, dvs., at EU er stærkt underforsynet med frø af egen avl for denne art. Timothé må betegnes som en nordlig art, men har ikke særlig stor produktionsmæssig betydning i Danmark (planche).

Finland har EU?s største areal foran Sverige og Tyskland i nævnte rækkefølge. Det canadiske areal med certificeret frø, som vist på oversigten, har været på vej ned de senere år, men nye tal, som lige er modtaget fra Canada, viser, at arealet til høst 2000 igen er stigende. Aktuelt må canadisk produktion kæmpe med en høj dollarkurs ved afsætning til EU.

EU-lagret har været faldende gennem nogle år, og afregningspriserne har ligget konstant højt i en 4-årig periode. 1999-høsten afregnedes med kr. 6,51 pr. kg. EU-støtten til arten er høj, nemlig kr. 6,23 pr. kg, og der kan høstes fornuftige gennemsnitsudbytter i Danmark. For høst 2000 er det gennemsnitlige udbytte anslået til 695 kg pr. ha., hvilket er rekord. Potentialet for dansk frøproduktion af denne art synes at være stort.

Hundegræs

EU?s hundegræsfrøavl har haft medvind de senere år. Konkurrencen fra polsk produktion bortfaldt i begyndelsen af 1990?erne efter markedsøkonomiens indførelse, og samtidig har den new zealandske produktion været vigende. Endnu mere betydningsfuldt er det måske, at frøavlsarealet i Oregon de seneste par år har været stærkt på vej ned. Det er nemlig især Oregon-produktionen dansk frøavl møder på verdensmarkedet. Inden for EU har hundegræsfrøarealet været nogenlunde ligeligt fordelt mellem Danmark og Frankrig. Hundegræsfrøavlens ekspansionsmuligheder ligger således inden for 2 felter, nemlig i forhold til den franske produktion på denne ene side og i forhold til konkurrencen med den amerikanske eksportproduktion på den anden side.

EU-lagret er relativt lavt, men dog stigende i øjeblikket, og det har i de seneste par år været modsvaret af en faldende afregningspris, som for 1999-høsten var kr. 5,47. Ifølge den foreløbige høstopgørelse har udbyttet pr. ha. i 2000 været 1.100 kg, hvilket er det højeste siden 1990.

Engsvingel

Hvad angår engsvingel er Tyskland EU?s største produktionsland efterfulgt af Sverige, Finland og Danmark. Frøavlsarealet i EU-landene har været svagt stigende de seneste par år. Opformeringsavl fra især Tjekkiet og Canada bringes også på EU-markedet i et betydeligt omfang.

Konkurrencen herfra synes dog at være aftagende. Dansk engsvingelfrøavl opnår de højeste gennemsnitsudbytter inden for EU, og konkurrenceevnen burde derfor være god, selv om arealstørrelsen ellers antyder noget andet. Efter 2 dårlige høstår, 1998 og 1999, er der igen i 2000 høstet et udbytte i Danmark, som ligger pænt over 10-års gennemsnittet.

Med hensyn til lagre og afregningspris, så er kurverne p.t. i en gunstig position. EU-lagret var pr. 1. juli 2000 det laveste siden 1994, og afregningsprisen for høst 1999 lå med kr. 7,56 pr. kg på sit højeste siden 1994.

Rødsvingel

Danmark er blevet EU?s helt dominerende rødsvingelfrøproducent, og rødsvingel er i 2000 blevet den største art til høst i Danmark, foran alm. rajgræs.

EU-høsten 2000 anslås at have været af størrelsesordenen 40.000 tons, hvilket er ca. 14.000 tons mere end det gennemsnitlige EU-forbrug. Der skal således afsættes meget store mængder på markederne uden for EU, og det vil først og fremmest sige Nordamerika, såfremt konsekvenserne ikke skal blive alt for uoverskuelige. Til alt held for de danske frøavlere har Canada, der anses for at være verdens største producent af rødsvingelfrø, nu i 2 år haft en dårlig høst. Samtidig begunstiges den danske afsætning til Nordamerika af den høje dollarkurs. Under alle omstændigheder må vi nok gå ud fra, at potentialet for dansk produktion af rødsvingelfrø er udfyldt så godt og vel med den nuværende produktion.

EU-lagrene har været svagt for opadgående i 1999 og 2000 og må forvendtes at stige igen pr. 1. juli 2001. Tendensen er modsatrettet for afregningsprisen, som for 1999-høsten blev kr. 6,34 pr. kg, hvilket dog stadig var noget mere end 10-års gennemsnittet. Rødsvingeludbyttet for 2000 har med 1.159 kg pr. ha ifølge den foreløbige opgørelse været lidt bedre end 10-års gennemsnittet.

Strandsvingel

Det danske areal med strandsvingel er steget eksplosivt de seneste 3 år, og til høst 2000 har der været godt 1.800 ha. Danmark har dermed passeret Holland som næstvigtigste EU-producent af denne art.

EU-lagret er for opadgående, og med baggrund i det store areal til høst 2000 vil det sikkert stige yderligere til 1. juli 2001. Afregningsprisen har til gengæld været nedadgående de seneste år, og for høsten 1999 blev den beregnet til kr. 5,37 pr. kg i gennemsnit. Bemærk, at der kun har været beregnet en gennemsnitlig afregningspris siden 1995 for denne nye art i dansk frøavl. Arten er begunstiget af en relativt høj EU-støtte, hvilket gør det lettere at få dækningsbidraget til at hænge sammen under et faldende prisniveau. Udbyttet af årets høst er anslået til ca. 1.075 kg pr. ha.

Engrapgræs

For engrapgræs tegner markedssituationen og produktionsmulighederne for dansk frøavl sig gunstigt. I EU findes der 2 producenter af betydning, nemlig Danmark og Holland. Danmark vinder klart markedsandele i disse år, hvor hollandsk produktion bl.a. er ramt som følge af bortfald af vigtige plantebeskyttelses-midler. Engrapgræsfrøproduktionen i de store produktionsområder i USA, staterne Washington og Idaho, er samtidig under pres, medens der har været mindre areal-udvidelser i Oregon.

EU-lagret er fortsat for nedadgående, og afregningsprisen for opadgående. For høsten 1999 betaltes kr. 10,53 pr. kg i gennemsnit, hvilket er den bedste afregning siden 1993. Desværre har vi haft en række år, hvor udbytterne for denne art har været relativt små, og 2000 høsten blev ingen undtagelse i den henseende med godt 800 kg pr. ha.

Hvidkløver

New Zealand er verdens største hvidkløverfrøproducent, og Danmark den største i Europa . Ca. 60% af EU?s forbrug af hvidkløverfrø produceres i New Zealand, og en betydelig del heraf er opformering på europæiske sorter. Arealet i Danmark har imidlertid været svagt stigende gennem nogle år, og samtidig er det new zealandske areal stærkt på vej ned, og det gælder ikke mindst det areal, der er høstet frø på her i januar 2001. Der foregår uden tvivl i disse år en vis overførsel af produktionsarealer fra New Zealand til Australien, men udviklingen tegner ellers et mere positivt billede for dansk hvidkløverfrøavl fremover.

EU-lagret har ligget højt de seneste 5 år, men er nu på vej ned. Det skulle så også varsle bedre tider for afregningsprisen, som har ligget relativt lavt de seneste par år. Gennemsnitsudbyttet for hvidkløverfrø for høst 2000 blev kun ca. 400 kg pr. ha, et tal der dog dækkede et meget bredt spektrum fra næsten intet udbytte nogle steder til pæne udbytter andre steder.

Rødkløver

For rødkløver har dansk produktion en ret ubetydelig position. I EU er Frankrig den helt dominerende producent foran Sverige og Tyskland. Rødkløver er den helt dominerende kløverart til forbrug i Øst og Centraleuropa, og Tjekkiet alene har et areal på niveau med EU?s. EU er også en betydelig nettoimportør af rødkløverfrø, som primært kommer øst fra.

Især det franske og det svenske areal har været stærkt på vej op de seneste år, og EU-lagret steg til et meget højt niveau pr. 1. juli 2000. Afregningsprisen har ligget højt i en lang periode, hvor EU-lagret har været i bund, men prisen er nu på vej ned. Afregningsprisen for 1999-høsten lå med kr. 13,23 pr. kg, dog lidt højere end 10-års gennemsnittet. Den forholdsvis ringe danske frøproduktion af denne art er et paradoks i betragtning af, at danske frøavlere normalt opnår højere udbytter, end der opnås andre steder. Udbyttet i 2000 var dog en skuffelse med ca. 375 kg pr. ha som foreløbigt beregnet.

Økologisk frøproduktion

Den økologiske frøavl har udviklet sig hurtigt siden starten for 3 år siden. Til høst 2000 har det økologiske græs- og kløverfrøareal været ca. 1.475 ha. Frøbehovet til økologiske bedrifter på hjemmemarkedet kan nu dækkes fuldt ud for græsfrø, hvoraf der også er mængder tilovers til eksport. For nærværende er der kun forsyningsproblemer for hvidkløverfrø, som det synes vanskeligt at dyrke økologisk. Med henblik på at løse dette problem, er der iværksat forskningsprojekter for økologisk kløverfrøavl.

Ekspansionsmulighederne for den økologiske græsfrøavl ligger nu på eksportmarkederne, og det vil først og fremmest sige markedet i EU. Målsætningen er at gøre dansk økologisk frøavl lige så dominerende på eksportmarkedet som den konventionelle frøavl. Af konventionelt græsfrø har vi nu en eksportandel på over 90%, og dansk produceret frø dækker godt og vel 45% af EU?s behov.

Foreløbigt er det kun Danmark, der har en økologisk markfrøproduktion af betydning i EU. Vi er kommet først i gang med denne produktion, og det giver os en styrkeposition, som vi skal forsøge at udnytte videre frem.

I henhold til EU-reglerne skal der anvendes økologisk produceret frø på økologiske bedrifter, såfremt der findes økologisk frø af passende sort på markedet. Hvis ikke, kan der gives dispensation til anvendelse af konventionelt frø. Håndhævelsen af disse EU-regler synes dog at være noget mangelfuld i visse medlemslande, og vi arbejder derfor politisk med denne problemstilling over for EU-Kommissionen. Ligesom tilfældet er for dansk økologisk produktion på andre områder, er der vanskeligheder forbundet med at få den økologiske frøproduktion placeret på eksportmarkedet.

Som økologisk frøavler vil det være nødvendigt med den overpris vi kender i dag, men på den anden side, vil det sikkert blive svært at komme ud på eksportmarkederne, fordi de ikke er vant til den dobbelte pris, vi kender i Danmark.

EU-markfrøstøtten

Markfrøstøtten er en afgørende forudsætning for at sikre frøavlerne et tilstrækkeligt dækningsbidrag i forhold til korn samt at sikre EU-produktionens konkurrencedygtighed i forhold til frøavl uden for EU. Markfrøstøtten bidrager i gennemsnit til ca. 30% af den samlede afregningspris for frø, og i 1999/00 udbetaltes der et samlet støttebeløb til dansk frøavl på kr. 226 mio., hvilket er det største beløb udbetalt nogensinde.

Støttebeløbene blev senest fastsat i 1999 og gældende for høsten 2000 og 2001. Støtten for efterfølgende år, altså fra høsten 2002, skal fastsættes i år. Vi har som sædvanlig fastlagt en dansk politik for støtteforhandlingerne, som via de europæiske organisationer er fremført over for EU-Kommissionen. Kort beskrevet er vores ønsker til støtteforhandlingerne, at det nuværende støttesystem med udbetaling af støtten pr. kg produceret frø fastholdes, samt at det nuværende støtteniveau ligeledes fastholdes som minimum. Endvidere har vi foreslået, at EU-støtten fastsættes for en længere periode end den nuværende 2-års periode, f.eks. for 5 år og i det mindste for en periode, der ikke er kortere end for korn og landbrugets hovedafgrøder i øvrigt.

Kommissionens forslag forventes at foreligge i slutningen af februar, og må afventes afgjort inden høst i år.

Frøkontrol og certificering på vej mod akkreditering

I henhold til internationalt trufne beslutninger er det nu muligt at flytte væsentlige dele af frøkontrollen væk fra det offentlige regi og ud i frøfirmaerne. Gennembruddet kom med en beslutning i ISTA (ISTA er den internationale organisation af frøkontrolstationer) i foråret 2000 om iværksættelse af en forsøgsordning om prøvetagning og analysering i firmaregi efter nogenlunde samme model som EU-forsøgsordningen, der iværksattes for 3 år siden. Beslutningen betyder, at al prøvetagning og analysering vil kunne overføres til frøfirmaernes ansatte og til firmalaboratorier bortset fra en officiel stikprøvekontrol på 5% for prøvetagning og 10% for analysering.

ISTA-akkrediteringen vil blive gennemført i løbet af 2001 som et fælles projekt i regi af Brancheudvalget for Frø. Der er tale om et meget omfattende projekt, hvori de fleste frøfirmaer deltager. Akkrediteringsprocessen bliver gennemført i et tæt samarbejde med Plantedirektoratet, der bliver konsulent på opgaven og bl.a. forestår et omfattende kursusprogram. For frøfirmaerne har det været et stort ønske at opnå denne mulighed for selv i videst mulig udstrækning at forestå frøkontrollen. Som frøavler må vi håbe, at firmaerne kan klare opgaven og gøre det på en omkostningsbevidst måde, så det ikke går ud over afregningen af frøavlerne og frøavlens konkurrenceevne. Indtil nu har det været klart for dyrt sammenlignet med vore konkurrenter på verdensmarkedet, på trods af store tilskud i form af CO2 tilbageførsler.

CO2-tilbageførsel til frøbranchen

Årets finanslovsforhandlinger resulterede i endnu en stærk reduktion af CO2-refusionen til nedsættelse af Plantedirektoratets gebyrer på frøkontrolområdet. I alt blev der fjernet 7 mio. kr. til sædekorn og frø, hvoraf frøs andel udgør kr. 4,5 mio. Reduktionen følger oven i en lignende reduktion i 1999 på kr. 6,5 mio., heraf ca. kr. 4,2 mio. for frø. Frøområdet har således i alt mistet kr. 8,7 mio. over 3 år til reduktion af gebyrerne på Plantedirektoratet. Med den aktuelle produktion på hen mod 87.000 tons frø svarer reduktionen til ca. 10 øre pr. kg.

Denne planche har de fleste sikkert set før. Den er noget indviklet, men den giver et "klart" billede af, hvordan udgifterne til analysering og certificering fordeles, og hvor pengene kommer fra.

Hvis vi ser på, hvad frøavlerne samlet har betalt for analyserne, når tilskud har betalt deres del, så er det noget af en stigning de sidste 5 år. Omkostningerne er fordoblet, mens frøproduktionen kun er steget ca. 35%. Det kritisable er, at selvom 80% af analysearbejdet er flyttet ud i firmaerne, er udgiften til Plantedirektoratet ikke faldet tilsvarende.

Hvad det koster i firmaerne, ved vi ikke, men jeg vil håbe, at der kommer lidt mere åbenhed fra frøfirmaerne på dette område, så der ikke bliver skjult et overforbrug. Målet bør være, at vi i Danmark ikke har højere omkostninger på dette område, end vore konkurrenter i resten af verden.

Arbejdsgruppen til gennemgang af Plantedirektoratets kontrolområde

Der blev sidste år nedsat en arbejdsgruppe fra staten og landbruget, der skulle gennemgå alle Plantedirektoratets kontrolområder. Gruppen skulle gennemgå alle regler og love og finde frem til, om reglerne var nødvendige og om de kunne udføres på en mere hensigtsmæssig måde.

De samvirkende danske Frøavlerforeninger er med i denne arbejdsgruppe, hvilket jeg også havde forventet på baggrund af den meget grove kritik, vi tidligere var fremkommet med. Arbejdet er langt fra færdigt, men jeg takker meget for den åbenhed og imødekommenhed som Plantedirektoratet indtil videre har vist. Der er en rimelig god forståelse for hinandens situation, og det er jo ikke Plantedirektoratet, der laver lovene. I frøbranchen går vi på den ene side meget op i dette arbejde, og på den anden side arbejder vi hårdt på det før omtalte ISTA projekt, der gerne skulle minimere vores behov for brugen af Plantedirektoratet og dermed reducere vores udgifter til et acceptabelt niveau.

Regeringen og Miljøet

Aldrig før er dansk landbrug blevet nævnt i det tonelag i en statsministers nytårstale. Som den eneste samfundsgruppe blev landbruget hængt ud som den gruppe mennesker, der skulle gøre det lidt bedre og svine mindre. Nu er frøproduktion noget af det reneste vi har, men alligevel er udtalelsen forkastelig, for vi ved, at der kommer indgreb over for landbruget, der ikke bygger på saglighed.

I frøbranchen har vi umiddelbart ikke noget at frygte, men alligevel. Hvis der bliver begrænsninger for brødhvedeproduktionen, vil landmændene automatisk begynde at regne på, om andre afgrøder giver bedre økonomisk afkast. Mange landmænd vil også se på, hvor meget tid pr. ha man skal bruge. Er timelønnen for lille i kornproduktionen i forhold til staldarbejde, så kunne frøproduktion være meget interessant for rigtig mange. Græsfrø er meget lidt arbejdskrævende, bortset fra høsten, men meget frø høstes uden for kornhøsten. Derfor vil mange gå over til eller opretholde frøproduktionen, uanset om priserne falder lidt, og sådan skal det også være.

Et samlet dansk areal på op mod 100.000 ha er ikke usandsynlig, hvis der kommer for store miljøkrav fra regeringen, men det vil ikke blive en umiddelbar succes for os frøavlere. Hvis frøfirmaerne skal have "råd" til at tage alt det frø ind og sælge det eller lægge det på lager, så vil priserne garanteret skulle noget ned for at fortrænge andre landes produktioner. Vi kan ikke kritisere frøavleren, for han skal have det bedste DB pr. ha. Vi kan heller ikke kritisere frøfirmaerne, for hvis det ene firma ikke tegner kontrakten gør det næste firma. Ansvaret ligger hos regeringen. Hvis de indfører regler, der indebærer ubalance mellem planteproduktionerne i Danmark i forhold til andre land. De samvirkende danske Frøavlerforeninger er ikke bange for en øget produktion, men det skulle helst ske på almindelige konkurrencebetingelser.

Fremtidens rådgivning

For nogle år siden besluttede De samvirkende danske Frøavlerforeninger at opbygge en database, hvor alt, der var værd at vide om frø, kunne findes. Ingen troede på værdien af det, og kun de færreste mente, at der var nogen ide i, at det kom på nettet. Vi skulle i hvert fald ikke være de første. I dag har De samvirkende danske Frøavlerforeninger en af verdens største databaser om frø. Den er rigtig godt besøgt af alle, der har interesse for frø. Nu skal vi bare videre. Fremtidens rådgivning skal være, at frøavleren får den faglige rådgivning direkte ind i planlægning, når der er brug for det. Den skal kunne bruges som sparringspartner for frøavleren, når han tager sine beslutninger. Rådgivningen skal være målrettet til den enkelte frøavler og lige til hans forhold i hans lokale område.

De samvirkende danske Frøavlerforeninger lancerer i år et nyt tilbud til frøavlerne, der langt hen ad vejen vil kunne opfylde disse ønsker fra frøavlerne. Selvfølgelig vil der være begyndervanskeligheder, men vi er nødt til at gå i luften for at lære af tilbagemeldingerne om, hvordan rådgivningen skal serveres.

Vi tilbyder en rådgivning, der tager udgangspunkt i vejrudsigten for dit postnummer, din frøart og din sort. Derefter vil rådgivningen blive sendt direkte via E-maile og/eller SMS.

Samarbejdsaftale med LRC

Samarbejdsaftalen mellem De samvirkende danske Frøavlerforeninger og Landbrugets Rådgivningscenter har nu kørt gennem flere år. I de kommende år vil vi forsøge at opbygge den direkte rådgivning med udgangspunkt i den faglige rådgivning på Landskontoret.

Sortsundersøgelsen 1999

Sortsundersøgelsen for 1999 er udarbejdet i lighed med tidligere år. Resultaterne er på artsniveau delt op i 7 regioner, mens opdelingen på sortsniveau er opdelt på de fem hidtidige regioner. Der arbejdes fortsat på at få såvel arter som sorter delt op i 7 regioner.

De samvirkende danske Frøavlerforeninger vil overveje, om dette arbejde skal hjemtages med det formål at påbegynde udviklingen af en bedre udgave.

Forsøg

Der blev i 2000 gennemført 17 forskellige forsøg med frø- og industriafgrøder i de landøkonomiske foreninger til en værdi af ca. 500.000 kr. Frøafgiftsfonden har gennem samarbejdsaftalen mellem De samvirkende danske Frøavlerforeninger og Landbrugets Rådgivningscenter støttet disse forsøg med godt halvdelen.

Kontaktudvalget

Kontaktudvalget er det udvalg mellem De samvirkende danske Frøavlerforeninger og Landbrugets Rådgivningscenter, der får afklaret de praktiske spørgsmål i samarbejdet.

Der har fra vores bagland været kritik af samarbejdet. Vi har taget kritikken til os, og forsøger fremover at løse disse og tilpasse arbejdsgangene, så ny kritik ikke opstår.

Bladvirksomheden

Det har været et rigtig godt år for vores bladvirksomhed. I det forløbne år er der udkommet 9 numre af Dansk Frøavl. Det er utrolig vigtigt, at bladstrategien er nøje tilrettelagt i god tid, og at vi hele tiden stiller trykkerierne i en konkurrencesituation, så vi får bladet til den mest fordelagtige pris.

Dansk Frøavl er hele tiden under udvikling, og det skal et blad også være for ikke at blive kedeligt. Jeg må sige, at først Frederik Thalbitzer og siden hen Morten Bak Pedersen i samarbejde med redaktionsudvalget laver Dansk Frøavl som det mest saglige, interessante og flotteste frøblad, vi har i Danmark. Jeg hører mange roser rundt omkring i landet om vores blad, så vi kan godt være bekendt at gå ud og reklamere for et så godt produkt.

I fremtiden vil vi se flere af numrene udgivet som temanumre, hvor specielle emner bliver belyst.

Bladvirksomheden har været en rigtig god overskudsforretning det seneste år.

Brancheudvalgets arbejde

Brancheudvalget for Frø fik ny sammensætning ved indgangen af 2000, og det er absolut ikke blevet dårligere. Der er et rigtig godt samarbejde mellem alle, og der er ro, som ikke set før.

Vores politiske arbejde foregår som altid gennem Brancheudvalget, og der kan det være svært at se, hvad vi har fået ud af arbejdet. Som nævnt har vi jo de sidste par år tabt penge ved alle forhandlinger, og vi har måttet konstatere, at regeringen og statsapparatet ikke er særlig meget for at lytte til os. Statens diktatoriske linie er noget, hele landbrugserhvervet kan mærke på sin krop.

Jeg vil her sige tak til Mogens Rasmussen, der i det forgangene år har været formand for udvalget og tak til Ole Bech Bondesen, der er sekretær. Disse to personer er de andre af det arbejdsteam, som hele frøbranchen nyder godt af.

Der vil i det kommende år blive mindre interne tilpasninger af udvalgets vedtægter for at undgå uhensigtsmæssige arbejdsgange.

Regeringen har også gjort opmærksom på, at der i Frøafgiftfonden er for få kvinder repræsenteret, og det skal vi ændre på. Til det vil jeg svare, at i frøbranchen er mænd og kvinder lige, og kønnet er ikke og har aldrig været afgørende for valgbarheden.

COPA

COPA er de europæiske landbrugsorganisationers fællesorgan. COPA har en mange forskellige arbejdsgrupper/fagudvalg, hvoraf en arbejdsgruppe står for markfrø og sædekorn. I denne gruppe er vi repræsenteret via Landbrugsrådet, og vi har på fjerde år formandsposten i dette udvalg.

Vi har haft store problemer med at komme i kontakt med EU-kommissionen gennem de sidste par år, ja siden vi fik ny kommission. Der har været rigtig mange spørgsmål inden for frøområdet, økologi og GMO til diskussion, men vi har i to år ikke fået nogen invitation fra Kommmissionen, men i stedet har jeg som formand for COPAs arbejdsgruppe taget initiativ til at invitere Kommissionen, for dialogen måtte ikke gå i stå. Vi har selvfølgelig også presset meget på for at få normaliseret forholdene, hvor vi endnu engang har spillet på alle klaverets tangenter, og hvor vi også har brugt Europaparlamentet igen. Denne gang fik vi Niels Busk til at stille spørgsmål til Kommissær Franz Fischler om, hvornår mødeforholdene blev bragt i orden.

Jeg fik så endelig for et par uger siden brev fra Kommissionen om, at nu bliver forholdene normaliseret fra februar/marts.

GMO

EU-kommissionen er i denne tid ved at udarbejde udkast til den nye EU-frølov for produktion af gensplejset frø. Der har været indkaldt til det første arbejdsgruppemøde med EU-kommissionen, om hvilke ting der bør huskes på.

Fra frøavlernes side har vi påpeget, at frøavleren ikke skal pålægges større ansvar, end han allerede har ved frøproduktionen i dag. Desuden skal man så vidt muligt have regler, der ligger så tæt på den kendte og afprøvede frølov, vi kender fra den almindelig frøproduktion.

Dette udkast vil blive færdiggjort i løbet af 2001. Der vil sikkert komme blæst omkring det, og grunden til, at ingen har hørt om det endnu, er, at al interesse samles om BSE.

ESGG

Samarbejdet i European Seed Grower?s Group (ESGG) er fortsat rigtig godt.

ESGG og COPA kører tæt parløb, men arbejdet med indsamling af oplysninger mellem avlere og andre samarbejdspartnere kan kun foregå i ESGG regi.

Arbejdet i den lille havefrøgruppe intensiveres, og vi har i år nedsat et kemikaliespecialistudvalg for at få kortlagt, hvilke kemikalier der er til rådighed i de forskellige lande.

Der er fra de andre lande meget stor beundring af vores database. De har bare det ene kritikpunkt, at de ikke forstår dansk. De er meget imponeret over vores moderne initiativer inden for den faglige rådgivning, og nogle af dem siger, at noget tilsvarende får de aldrig i deres tid.

De Danske Landboforeninger

Samarbejdet med De Danske Landboforeninger fungerer upåklageligt. De samvirkende danske Frøavlerforeninger er med i markgruppen, hvor alle de politiske spørgsmål vedr. planter bliver vendt, og der er et rigtig godt samarbejde.

Det er også min opfattelse, at Morten Bak Pedersen er faldet godt til derinde og har stort udbytte af kontorsamarbejdet. Herudover holder samarbejdet ham hele tiden opdateret til fingerspidserne. Flere af de ansatte i Landboforeningerne betragter næsten Morten som en, der er udlært i huset, og det er han også næsten, for han var faktisk volontør på et højere niveau. DDL ligger på 4.sal, DsdF på 5.sal.

Medlemssituationen i De samvirkende danske Frøavlerforeninger

De samvirkende danske Frøavlerforeninger har for fjerde år i træk medlemsfremgang og en endnu bedre økonomi. Når man tager rundt og besøger lokalforeningerne, er det tydeligt, at de mange nye unge medlemmer har været med til at skabe liv og der stille nye krav, som vi kan arbejde med.

Vi kan også se, at der hvert år er mange medlemmer, der takker af fra et mangeårigt medlemskab i forbindelse med, at de træder ud af erhvervet, hvilket kendes fra alle organisationer. Alligevel er det for De samvirkende danske Frøavlerforeninger endnu engang lykkedes at skabe medlemsfremgang.

Det er et resultat af, at alle - både lokalforeningerne og vi i København - har kæmpet og troet på, at den var en bæredygtig fremtid for De samvirkende danske Frøavlerforeninger .

Som vi kan se på grafen, skal vi helt tilbage til 1993, før der var bedre tilslutning end i dag, og det tal overhaler vi i år.

Som man kan se, så er den stagnation, vi har været inde i, vendt til fremgang, og et realistisk mål i løbet af nogle år må være over 2000 medlemmer. De samvirkende danske Frøavlerforeningers økonomiske resultat er også yderst tilfredsstillende ved, at vi i 2000 havde et af de største overskud i foreningens historie.

Det gav anledning til, at forretningsudvalget og bestyrelsen forslog en kontingentnedsættelse, men forslaget blev nedstemt på formandsmødet i november. Det blev her i stedet besluttet at igangsætte flere faglige projekter til gavn for den enkelte frøavler.

Det har vi gjort!

Lokalforeningerne

Det er min opfattelse, at der har været mange gode lokalforenings arrangementer med stor tilslutning i år 2000. De lokale bestyrelser udfører et kæmpe arbejde med at arrangere markvandringer, tærske- og maskindemonstrationer, frørensningsdemonstrationer, udflugter, frødage og hvad man ellers kan finde på at tilbyde en frøavler. Derfor er det også fortjent, når den medlemskampagne, vi altid har i gang, også giver nye medlemmer.

Frøavlerforeningen vil gøre næsten alt for at servicere og levere de oplysninger, der er behov for.

Jeg kan kun opfordre til, at I trækker så meget som muligt på Samvirksomheden. Morten og jeg har været ude hos mange af jer det sidste års tid, og I skal på intet tidspunkt tøve med at kontakte en af os igen, for vi har altid noget at fortælle, og vi kommer gerne.

Bestyrelsens målsætning for 2000

Efter at De samvirkende danske Frøavlerforeninger har brugt flere år på omstruktureringer og modernisering, så vi fik hyldevarer at gå ud og tilbyde frøavlerne, er vi nu trådt ind i det nye årtusind. Vi har opfyldt målsætningerne om flere medlemmer, en bedre økonomi og et bedre dækningsbidrag på det arbejde, vi udfører i foreningen. Vi har omlagt arbejdsgange, indført nyeste teknologi, udliciteret arbejde og har et godt og arbejdsomt personale.

Vi er i dag meget langt med opbygningen af den økologiske database, men det kan være svært at udbygge denne med materiale der ikke findes.

Vi er desværre ikke nået at komme rigtig ud i de frøavlerforeningstomme områder af landet, men vi arbejder stadig herpå.

Bestyrelsens målsætning for 2001

De samvirkende danske Frøavlerforeninger vil fortsætte det arbejde, der er sat i gang både på det faglige og politiske plan.

Som det nye i år går vi jo ud og begynder at tilbyde en rådgivning direkte til det enkelte medlem via Internet, og det er endda med udgangspunkt i en meget nøjagtig vejrudsigt i lige dit postnummer og målrettet til dine indmeldte afgrøder.

Derfor er målsætningen igen i år bygget op efter konklusionerne fra formandsmødet i november og er følgende:

• Opbygning af Direkte rådgivning incl. en sikker lokal vejrudsigt
• Bedre opdatering af lokalforeningerne på aktuelle debatter
• Blive endnu bedre til at tegne nye medlemmer
• Runde 1900 medlemmer
• Frøavlerforeningen skal ud i de tomme områder
• Blive bedre til at synliggøre foreningens politiske arbejde

Afslutning

Jeg vil slutte beretningen med at takke alle lokalforeninger og deres bestyrelser for det positive samarbejde, der har været i år. Det er fantastisk at være formand for en organisation, hvor der er blevet arbejdet positivt og fremadrettet på alle fronter.

Jeg vil også takke de foreninger, bestyrelser, organisationer, ministerier, firmaer samt enkeltpersoner, som vi har haft et samarbejde med i det forløbne år.

Hovedbestyrelsen har haft nogle gode bestyrelsesmøder, og jeg synes, vi har fået noget godt ud af det. Det skal I have en stor tak for.

Vi har i 2000 taget afsked med Frederik Thalbitzer, efter en periode i De samvirkende danske Frøavlerforeninger, hvor han udviklede sig enormt. Selvfølgelig søger unge energiske mennesker nye udfordringer, og for de dygtige af dem, bliver der viftet med nye stillinger. Sådan er udviklingen i en lille organisation, og vi har selvfølgelig takket Frederik meget for hans indsats og ønsket ham alt held fremover.

I stedet har vi så ansat Morten Bak Pedersen som Frederiks afløser, og selvom han var meget ung, da han begyndte, så kendte han meget af arbejdet, så vi skal nok ved fælles hjælp ligeså få lært Morten, hvordan man bare får det hele til at køre derudad, og det ser meget lovende ud.

Sidst og ikke mindst en stor tak til Morten Bak Pedersen, der med hjælp fra Inger Mikkelsen har gjort deres kæmpe bidrag til, at De samvirkende danske Frøavlerforeninger igen i år kører i god fart fremad.

Tak !