Slagtefjerkræ
Importen af kyllingekød har ifølge de nyeste statistikker stabiliseret sig på små 30.000 tons (29.310 tons i 2006 og anslået 28.728 tons i 2007), hvilket er over dobbelt så meget som i 2003, hvor importen lå på 14.107 tons. Importen er altså stadig alvorlig for de danske slagtekyllingeproducenter, men stigende omkostninger i andre lande (Polen) og øget produktudvikling har stoppet stigningen i importen.
Gennem det sidste 5-6 år har vi i Danmark set et markant anderledes udbud af fjerkræprodukter – fra frosne hele kyllinger og lørdagskyllinger til diverse ferske parteringer og hele ferske kyllinger af forskellig slags – alt sammen produceret af danske slagtekyllingeproducenter og danske fjerkræslagterier – og udviklingen fortsætter med bl.a. en økologisk slagtekylling, som vil blive introduceret senere i år. (Se artiklen på side 74 i Dansk Erhvervsfjerkræ nr. 2-2008).
Det er en udvikling, som vi kun kan være glade for, for med et større og mere differentieret udvalg i forskellige prisklasser fastholdes interessen for fjerkrækødet, og middagsretter med fjerkrækød er nu igen blevet noget, man kan servere, når man får gæster, fordi det kan tilberedes på så mange forskellige måder, og fordi det ikke længere opfattes som spare- eller hverdagsmad.
Konsumæg
I Danmark har man længe opfattet skalæg mere eller mindre som en standardvare, der godt nok blev ”et spiseklart produkt” og uden salmonella for nogle år siden, men ellers er æg ”bare” produceret i 4 forskellige produktionsvarianter, bur, skrab, frit og øko.
Æg har været kedelige og usexede, så der har i høj grad været brug for at gøre noget ved imaget, og selvom man har prøvet at ændre på ægs image ved at ændre på indpakningen, så har man ikke fået nye kundegrupper i tale, og salget af skalæg er svagt faldende samtidig med, at det totale forbrug af æg er svagt stigende, så forbruget af produktæg, ofte produceret under helt andre forhold end vi kender i Danmark, er stigende.
På andre markeder, fx i USA, har det længe været muligt at købe en række forskellige typer af æg, der hver især opfylder bestemte behov hos grupper af forbrugere, og man har i stedet for at ændre på indpakningen ændret på selve ægget, og hvad det indeholder, og undervejs i udviklingsprocessen har man sikkert også stillet følgende spørgsmål:
- Er æg mere end en god proteinkilde?
- Kan æg blive bedre end de er nu?
- Hvad ønsker forbrugeren?
- Hvad kan æg tilbyde forbrugeren, der prioriterer sundhed højt?
Med introduktionen af Omega3 æg på det danske marked (se artiklen på side 80 i Dansk Erhvervsfjerkræ nr. 2-2008), har situationen imidlertid ændret sig, så man nu også producerer et helt andet produkt, der også henvender sig til nye kundegrupper.
Høners evne til at optage værdifulde næringsstoffer fra foderet og oplagre dem i ægget stopper ikke med Omega3 fedtsyrer. I USA produceres allerede i dag æg med et forhøjet indhold af ét eller flere af nedenstående næringsstoffer:
- lutein, der beskytter øjnene mod alderssvækkelse
- selen, der indgår i mange af kroppens processer og nedsætter risikoen for kræft
- folinsyre, som især gravide kvinder og deres foster har gavn af
- andre vitaminer som D, E og B12
- andre mineraler som jern og zink.
Der er altså mange flere muligheder for at producere bedre æg, hvor næringsindholdet er specielt tilpasset nogle grupper af forbrugere med særligt behov, og hvor ægs fortræffelige ernæringsmæssige egenskaber over for disse grupper er videnskabeligt veldokumenterede. Det er bare at gå i gang.
Jørgen Nyberg Larsen