Leder 03-2008 - Udfordringer på fodersiden
På de internationale råvarebørser ligger priserne på et rekordhøjt niveau og med en fortsat stigende tendens. Markedet for specielt hvede er meget nervøst her først i marts med store (mere end 10 pct.) daglige udsving i prisen, og efterhånden som høsten nærmer sig på den sydlige halvkugle, skal der kun nogle få dårlige vejrmeldinger til, før panikken breder sig.
Figur 1: Prisstigninger på de væsentligste råvarer til fjerkræfoder
| x |
Marts 07 -> Marts 08, pct. |
August 07 -> Marts 08, pct. |
| Hvede |
140 |
90 |
| Majs |
30 |
50 |
| Sojaolie |
100 |
60 |
| Sojaskrå |
50 |
50 |
Kilde: Chicago Board of Trade.
Priserne på hjælpestoffer som mineraler og vitaminer stiger også voldsomt her i 2008, og der er i det hele taget problemer med at få foderfosfater i tilstrækkelige mængder.
En del af forklaringen på dette er, at med de rekordhøje priser på korn inddrages der mange nye arealer til dyrkningen, og så skal der bruges større mængder handelsgødning.
Da specielt fosfor er en begrænset ressource, har fosforproducenterne nu i stigende grad valgt at producere gødningsfosfater, fordi priserne har ligget og ligger betydeligt højere end på foderfosfater. Markedskræfterne gør så, at priserne på foderfosfater har været voldsomt stigende siden nytår, hvor prisen er blevet mere end fordoblet, og det betyder godt 4 kr. pr. 100 kg i en foderbladning til fjerkræ.
Tilsammen betydet det, at foderpriserne fortsætter med at stige, og vi oplever netop nu de vel nok største forskelle i dækningsbidragene mellem producenterne.
De producenter, der handlede foder til slagtekyllinger i eftersommeren til en pris på omkring 235 kr., har et fornuftigt dækningsbidrag, mens de producenter, der har handlet fra hold til hold, nu betaler omkring 275 kr. for foderet, og de har problemer med at have et positivt dækningsbidrag. Blandt ægproducenterne ser vi den samme spredning i dækningsbidragene.
Det er lykkedes for fjerkræslagterierne og ægpakkerierne at komme igennem med prisstigninger til detailhandelen, men der bør være flere på vej, for der er ikke umiddelbart udsigt til fald i foderpriserne.
I forhold til de øvrige animalske produktioner er fjerkræbranchen dog bedre stillet, fordi fjerkræ bruger mindre foder pr. produceret kg kød eller æg end fx svin og kvæg.
I de kommende måneder og år vil der desuden ligge problematikken om GMO-fri råvarer, for dyrkningen af GMO-afgrøder spreder sig hurtigt i både Nord- og Sydamerika, hvor vi henter store mængder af råvarer til foderproduktionen, især soja, men også majs, og det vil blive vanskeligt og dyrt at skaffe de nødvendige mængder, hvis vi fastholder brugen af GMO-fri råvarer i fjerkræbranchen – en praksis, som fx svinebranchen har forladt for flere år siden.
Selvom vi skifter til brugen af GMO-råvarer, så vil den meget sendrægtige godkendelsesprocedure i EU (op til 30 måneder) skabe problemer, for der kommer til stadighed nye sorter på markedet, og 0-tolerancen i EU betyder, at selv små iblandinger eller urenheder i afgrøden eller på skibet betyder, at foderstofferne risikerer at få hele lasten afvist, så der bør snarest indføres nogle tolerancetærskler ligesom godkendelsesprocedurerne skal foregå hurtigere.
Ellers er risikoen, at produktionen i Danmark falder, så vi i stedet ender med at importere æg og fjerkrækød, som er opfodret med de råvarer, som vi ikke ville acceptere at bruge herhjemme.
Jørgen Nyberg Larsen
LANDBRUG & FØDEVARER - Axelborg - Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 39 40 00 - Fax: 33 39 41 41 - Email: