I mere end ét år har det været kendt, at der skulle findes en ny formand for Fjerkrærådet, og derfor er det ærgerligt, at det ikke lykkedes medlemmerne af Fjerkrærådet at blive enige om en ny formand på deres ordinære møde den 12. juni.

Der er i de sidste dage blevet talt meget på kryds og tværs, og nogle af de faldne bemærkninger bør nok tilskrives det nærmest tropiske sommervejr, vi har oplevet den sidste uges tid.

I forbindelse med valget af formand er det vigtigt at huske på, at den erhvervspolitiske indflydelse ligger hos primærproducenterne, for ansatte direktører kommer og går. Fjerkrærådet er sammensat med 4 pladser til producenterne og 4 pladser til branchens virksomheder, så dermed er de eneste, der kan repræsentere produktionen erhvervspolitisk, repræsentanterne udpeget fra Dansk Landbrug.

Når det er sagt, så kan det også konstateres, at medlemmerne af Fjerkrærådet agerede klogt og professionelt ved i tolvte time at tage en time out i stedet for at risikere at grave så dybe grøfter, at det kunne have været meget vanskeligt at komme videre.

Denne time out giver nu mulighed for, at besindige folk kan sætte sig ned, evt. sammen med den folkevalgte ledelse i Dansk Landbrug, og sammen finde holdbare løsninger på problemerne, så fjerkræbranchen også fremover har ét fælles organ, Fjerkrærådet, der varetager interesser for både æg, slagtefjerkræ, vildtfugle m.m.

Det er også glædeligt, at forretningsudvalget, der indtil videre forestår den folkevalgte ledelse af Fjerkrærådet, består af særdeles erfarne folk med en rigtig god fornemmelse af, hvad der er muligt at opnå politisk, men en kollektiv ledelse er kun en holdbar løsning på kort sigt, for den fører meget ofte til ansvarsforflygtigelse.

Et formandsvalg er aldrig ligegyldigt, og da slet ikke i Fjerkrærådet, der favner så bredt, og der ligger en række opgaver, som venter på at blive løst, og det er derfor vigtigt at finde en person, der har bred opbakning hele vejen rundt.

Blandt de opgaver, der ventede på den nye formand var bl.a.:

• arbejdet med særstatus for den danske produktion. Især for ægsiden er det vigtigt, fordi ingen lande syd for Danmark p.t. kan producere med samme salmonellastatus, mens situationen er noget anderledes på slagtesiden, men også her vil særstatus have en væsentlig betydning for slagtekyllingeproduktionens konkurrenceevne, men da der er tale om to meget forskellige produktioner, bør ansøgningerne skilles ad 
• danske særregler og tolkning af fælles EU-regler på både æg- og slagtesiden påfører den danske produktion øgede omkostninger, og de bør reduceres så hurtigt som mulig.
• globaliseringen er kommet for at blive, og vi bør blive bedre til at hente inspiration, erfaringer og løsninger - både faglige og politiske - udefra, for der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken flere gange.
• specialprodukter har stor bevågenhed fra både presse, politikere og forbrugere, og slagtefjerkræbranchen bør, ligesom ægbranchen, kunne levere alle de produkter og produkttyper, som forbrugerne efterspørger.

Så der er nok at tage fat på.

GOD SOMMER

jnl