Leder 09-2007 - Antibiotikaforbrug og fødevaresikkerhed
Fra 2005 til 2006 steg forbruget af medicin til dyr fra 114,1 tons til 116,5 tons, eller med 2 %.
I fjerkræ steg forbruget fra 435 kg til 502 kg, eller med 20 %. Stigningen skyldes hovedsagelig et stigende forbrug til kalkuner, hvor forbruget steg med over 100 % til 194 kg i 2006. Kalkuner er traditionelt sarte dyr, og de sygdomsproblemer, som man har haft i andre lande i Europa, dukker nu også op i Danmark, men selvom tallet er højt, så bruges der meget mindre medicin i danske kalkunproduktion i forhold til produktionen i det øvrige Europa.
Hos rugeægsbesætningerne steg forbruget med 45 % til ca. 85 kg og nåede dermed op på samme niveau som i 2004, mens der i slagtekyllingeproduktionen var et fald i forbruget med 20 % til ca. 40 kg. Hos ægproducenterne og opdrættet hertil faldt forbruget med 37 % til 14 kg, og det kom efter et tilsvarende fald fra 2004 til 2005. Hovedparten af resten af forbruget går til ænder, gær og fasaner.
Hvis man sammenligner med de andre brancher med alle de forbehold, der så skal tages (f.eks. at kvægbranchen også producerede 4.492 mio. kg mælk), så giver det er tydeligt billede af, at fjerkræbranchen producerer sunde fødevarer med et minimum forbrug af medicin.
Fra 2003 til 2005 er der sket en fordobling af importen af kyllingekød, og i 2006 udgjorde importen 33 % af forbruget. I løbet af 2006 blev der lavet en undersøgelse som del at det intensiverede kontrolprogram mod salmonella, og der blev taget prøver af både dansk produceret og importeret kyllingekød. Der blev ikke fundet salmonella i de 17 prøver af dansk produceret kyllingekød, mens der blev fundet Salmonella Typhimurium eller Salmonella Enteritidis i 13 % af de 52 prøver af importeret fjerkrækød.
I Danmark er det typisk Salmonella Typhimurium og Salmonella Enteritidis, som isoleres fra mennesker, men i de seneste år er frekvensen af andre salmonella typer steget til ca. 30 %, og det er vel at mærke typer som man sjældent kan finde i den danske husdyrproduktion, så de stammer altså fra importerede fødevarer eller fra rejser i udlandet.
De bakterier, som isoleres fra dansk produceret kød, viser sig sjældent at være resistente overfor antibiotika, hvilket skyldes den begrænsede brug af medicin i den danske produktion, mens en række af de salmonellatyper, der er importerede, er resistente overfor en eller flere antibiotika. Denne multireststens kunne tyde på, at disse bakterier har samme multiresistens region i deres arvemateriale, som kendes fra S. Typhimurium DT 104, så tilstedeværelsen af disse importerede bakterier udgør en risiko for folkesundheden.
I undersøgelser af resistensforholdene i Campylobacter Jejuni viser det sig, at isolater fra mennesker er meget mere resistente end isolater fra danske slagtekyllinger. Prøver af dansk og udenlandsk kyllingekød viste, at 12 % af de danske prøver indeholdt campylobacter, mens 52 % af prøverne af udenlandsk kød campylobacter. Importeret kyllingekød kan derfor være forklaringen på de høje resistensniveauer, som man finder hos mennesker, der er blevet smittet i Danmark.
Det samme billede ses for Enterococcer, hvor der er signifikant højere resistens i prøver fra importeret kyllingekød end i dansk produceret, og for første gang blev der i 2006 fundet vancomycin resistente Enterococci Faecalis i importeret kalkunkød.
I øjeblikket arbejder branchen og myndighederne sammen på en ansøgning til EU om særstatus, og det ser ud til, at den danske produktion af slagtekyllinger kan risikere at blive pålagt en række nye regler. Når man studerer tallene i den netop publicerede DANMAP rapport, så burde det være rigeligt at beskrive, hvordan produktionen foregår i dag, for der er tydelig dokumentation for, at det giver resultater for folkesundheden.
Jørgen Nyberg Larsen
LANDBRUG & FØDEVARER - Axelborg - Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 39 40 00 - Fax: 33 39 41 41 - Email: