I den øjeblikkelige særdeles vanskelige situation for slagtekyllingeproduktionen gøres der mange overvejelser om produktionens fremtid. Og den første spådom om, at der ikke er megen produktion tilbage om 10 år, er nået frem til pensionistens bord.
Det er ikke første gang, at mørkemænd også agerer som spåmænd.
I 1980'erne arbejdede økonomerne på Landbohøjskolen meget med prognoser. Lektor Frede Andersen fra skolens økonomiske institut fortalte om dette på Landsudvalget for Fjerkræ's regionsmøder i efteråret 1987, og ifølge Landbrugsmagasinets referat sagde han følgende om fremtidsudsigterne for slagtekyllinger, svin og æg:
"Den danske eksport af slagtekyllinger, hvoraf 2/3 går til Mellemøsten, vil stort set være afviklet, når vi når ind i 90'erne. Årsagen er overskuddet på verdensplan, ikke blot af korn, men også proteinafgrøder. Der ligger - og vil komme til at ligge en anselig mængde fjerkræ- og svinefoder rundt om i verden, der ikke vil kunne sælges, og det må nødvendigvis føre til øget produktion af ikke mindst slagtekyllinger, der er en nem produktion at starte.
I den situation vil danske landmænd ikke kunne sælge hverken fjerkræ- eller svinekød på tredjelandsmarkederne, og fjerkræsektoren vil blive hårdest ramt, da man stort set ikke eksporterer til EF landene i øjeblikket.
For ægproducenterne ser det lige så slemt ud om ikke værre. Prognosen siger, at ægproduktionen i løbet af de næste fire år vil være reduceret fra 78 til 50 mio. kg."
Citat slut.
Hvordan gik det så? Slagtekyllingeproduktionen er steget fra 95 mio. kg i 1987 til 180 mio. kg i 2004 og var den hurtigst voksende produktion i dansk landbrug både i 1980'erne og i 1990'erne. Ægproduktionen har i store træk været uforandret omkring og lidt under selvforsyningsgrænsen siden 1987.
Storm P's udsagn om, at det er svært at spå især om fremtiden - gælder også for fjerkræsektoren.
Den nuværende krise er ikke den første i slagtekyllingeproduktionen. Men det er langtfra den værste, hvis det ellers kan være en trøst. Både i 1967 og 1974 måtte producenter opleve hold med negative dækningsbidrag. Det var slemt. I 1974 blev krisen endda så voldsom, at Danpo gik fallit, og det havde KFK Fjerkræ også gjort, hvis ikke moderselskabet havde tilført kapital.
Erfaringen siger, at kriser er noget, man skal arbejde sig ud af, og der er slet ikke tid til at høre efter mørkemænd.
ys