Begrænset interesse for gylle-sms

Der er gode muligheder for at blive advaret, når landmændene til foråret begynder at køre gylle ud på markerne. Mange landmænd har tilmeldt sig ordningen www.gyllesms.dk og kan dermed sende beskeder til beboere i lokalområdet, før de kører ud med gyllen. I systemet har naboerne også mulighed for at gøre opmærksom på, hvis de f.eks. holder familiefest en dag og gerne vil undgå gyllelugt. Det kræver dog, at naboerne selv tilmelder sig og det kniber det med, forklarer landmand Carstens Christiansen. Han har annonceret både i lokaleblad og ugeavis. Alligevel har kun 20 af ca. 300 husstande i området tilmeldt sig.

- Jeg havde håbet på stor succes. Men måske er det bare os landmænd, der gør gyllelugten til et større problem, end hvad naboerne egentlig synes, siger han til Jydske Vestkysten.

Klimavenlige mælkekartoner på vej

To nye typer klimavenlige mælkekartoner vil i de næste seks uger blive sendt ud i supermarkederne på prøve. Det er Arla, der med de nye lette kartoner, der dels er tyndere, dels er brunlige indvendig som ublegede kaffefiltre.

Det er forbrugerne, der skal være med til at afgøre, om man fremover vil kunne købe mælk, fløde og yoghurt i de nye miljøvenlige kartoner. Tilbagemeldinger om, hvordan kartonerne fungerer i køleskabe og på køkkenborde vil være afgørende for, om Arla beslutter sig til at gøre forsøget permanent. I givet fald vil det dreje sig om 560 mio. kartoner årligt.

Et permanent skifte vil betyde en besparelse i CO2-udledningen på 4.400 ton om året. Det svarer ifølge Arla til den mængde CO2, som en opvaskemaskine udleder ved 12 mio. vaske.

Arla Foods har en ambition om at reducere koncernens CO2-udslip med 25 procent. De nye kartoner bidrager til en reduktion på ca. en procent.

Designere skal indrette svinestalde

Landbruget opfordrer unge designere, ingeniører og arkitekter til at komme med deres bud på indretningen af den bedste stald til farende søer, så de ikke behøver at blive fikseret under faringen og dagene derefter. Initiativet kommer fra Roskilde Dyrskue, der på årets skue vil uddele priser til de bedste tre forslag. Forventningen er, at landbruget ved at inddrage designstuderende i idé- og udviklingsprocessen, vil skabe nye muligheder for innovation, som erhvervet ikke selv kan generere. Konkurrencen er tænkt som et supplement til landbrugets igangværende udviklingsarbejde inden for dyrevelfærd.

- Vores ønske med konkurrencen er at muliggøre en anden tilgang og indgangsvinkel til opbygningen af en faresti og derigennem sikre, at der bliver set med nye øjne på problemstillingen omkring farende søer, siger leder af Roskilde Dyrskue Thor Nielsen til ugenserhverv.dk.

Nul huller med mælke-protein

Et længerevarende forskningsarbejde har nu gjort det muligt at udvinde proteinet osteopontin (OPN) af komælk i stor skala, så proteinet kan tilsættes andre fødevarer som f.eks. modermælkserstatning, tandpasta, mundskyllevand eller tyggegummi.

OPN kan forbygge huller i tænderne, fordi det hæmmer væksten af de bakterier, der giver huller i tænderne. Desuden kan proteinet aktivere immunceller og derved muligvis bidrage til at hele sår hos patienter med diabetes eller kroniske bensår. Proteinet findes overalt i kroppen hos både mennesker og køer - og især i mælk. Komælk indeholder således 20 mg pr. liter, og Arla kan i dag producere store mængder OPN som kan tilsættes som ingrediens.

- Vi er kommercielt aktive inden for modermælkserstatning, og arbejder intenst med de to andre områder, siger udviklingschef i Arla Foods Ingredients, Kristian Albertsen.

Irland vil støtte økologi

Den irske regering har lanceret en ny støtteordning, som skal få flere irske landmænd til at lægge om til økologisk produktion. Med den nye ordning håber regeringen, at man i løbet af fem år vil kunne omlægge fem procent af Irlands landbrugsareal og tilfredsstille forbrugernes stigende efterspørgsel.

Der er meget stor forskel på, hvor meget de enkelte lande støtter deres økologiske landbrug. I Danmark opvejer omlægningsstøtten de meromkostninger, der er ved at lægge om til økologisk drift, men de giver ingen særlige incitamenter til at vælge den økologiske driftsform, forklarer specialkonsulent Birgit Ingvorsen fra Dansk Landbrugsrådgivning.

- Vi har meget få oplysninger om, hvordan støtten til økologisk jordbrug er i EU generelt. Mange steder er omlægningsstøtten højere end i Danmark, men den svinger enormt meget. Alene mellem de tyske delstater er der stor forskel på, hvor meget man støtter landmændene i omlægningen til økologi, forklarer hun.

Mange flere ørne i Danmark

Årets ørnetælling afslørede 200 ørne i det danske landskab - det er ny dansk ørnerekord. Dansk Ornitologisk Forening er overrasket over tællingens 191 havørne og 9 kongeørne, men gætter på, at der kan være endnu flere ørnepar, som endnu ikke er registreret.

Tallene viser tydeligt, at de store fugle trives i det danske landskab - primært fordi der bliver taget hensyn til de rugende fugle, så de får fred og ro til at opfostre deres unger. Erfaringerne viser, at ørnene særligt i den fase, hvor de tidligt på ynglesæsonen etablerer sig har brug for fuldkommen ro omkring deres redested.

Størsteparten af ørnetællingens havørne blev set på Lolland og Falster, der i disse dage huser mindst 60 havørne. På Sydsjælland opholder omkring 40 havørne sig. De fleste kongeørne er at finde i Østhimmerland og Thy.