Hver tredje landmand udnytter ikke gødningskvoten

Danmark har ekstremt restriktive gødningsregler, der kun tillader landmændene at bruge 85 procent af den optimale gødningsmængde. Alligevel udnytter hver tredje landmand ikke kvoten fuldt ud, fremgår det af beregninger på grundlag af gødningsregnskaber fra 2005/2006 indsendt til Plantedirektoratet.

Tallene er et par år gamle, men peger alligevel på en generel tendens, nemlig, at der er forskel på, i hvilken grad landmændene udnytter den gødningskvote, de har til rådighed, påpeger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Landbrug Johnny M. Andersen, der står bag undersøgelsen.

Det uudnyttede gødningspotentiale kan forklares af tre omstændigheder: Økologer, der ikke må bruge kunstgødning, har af og til svært ved at levere husdyrgødning, der svarer til hele kvoten, mange landmænd holder en vis sikkerhedsmargin for ikke at risikere at komme til at gøde mere end tilladt, og endelig er der en betydelig variation i kvælstofbehovet for græsafgrøder.

Stadig vækstambitioner for øko-mælk

Trods meldinger om et fald i Arlas økologiske mælkesalg er der en vedholdende optimisme for den økologiske produktion.

- Forbrugernes villighed til at købe økologisk mælk er nok svækket som følge af den økonomiske krise, men en del af faldet drejer sig jo om, at forbrugerne generelt køber lidt mindre mælk - ikke at de fravælger økologi, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Landbrug Kirsten Lund Jensen og peger på, at salget af mælk generelt er faldet et par procent.

I bl.a. Arla fastholder man derfor også den offensive vækstambition for såvel det danske som det tyske marked, og også de danske producenter af øko-mælk tager tingene med ro, selv om afregningsprisen netop er blevet sænket med 10 øre.

- Selv om det er ærgerligt, at afregningsprisen falder, så er det jo ikke overraskende, når den konventionelle afregningspris også falder. Vi er generelt tilfredse med økologitillægget og det faktum, at Arla vælger at holde fast i vækstambitionerne på økologiområdet, siger økologiformand i Dansk Landbrug Uffe Bie.

Rekordstigning i antallet af malkekvæg

På blot et år er antallet af malkekvæg i Danmark steget med 2 pct. Dermed er stigningen fra 2007 til 2008 den største i nyere tid, skriver Dansk Landbrugs Statistik Nyt.

Mælkesektoren er om nogen præget af strukturudviklingen. Der nedlægges landbrug, udvides og etableres nye brug i en sådan grad, at hver trettende malkeko går i helt nye stalde. Men i 2008 blev der nedlagt markant færre malkekvægbesætninger.

- Mælkesektoren har gennem de seneste år været præget af høje forventninger og stor investeringslyst. Antallet af malkekvæg har over tid været faldende, men i 2008 var forventningerne så store, at der er blevet nedlagt færre besætninger, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Landbrug Johnny M. Andersen. Han forventer ikke, at den seneste tids faldende mælkepriser nu vil få antallet af kvægbesætninger til at styrtdykke.

- Vi vil nok se, at mælkeproduktionen vil forblive stabil, men produktionen bliver stadig mere effektiv, så antallet af kvæg vil falde. Men det vil ikke være en dramatisk ændring. Det vil komme i takt med, at produktionsapparatet bliver slidt ned og skal udskiftes, vurderer han.

Kappestrid om de første nye kartofler

Året første og bedste frilandskartofler plejer at komme fra Samsø. Her har man i år sat en venskabelig kappestrid i gang blandt øens kartoffelavlere, og det er marginalerne, der tæller i kampen for at komme først med kartoflerne.

- Fra år til år er der forskel på, hvilken mark og sort der giver det bedste resultat. Og samtidig er det en kunst at vælge den rette dag til at sætte kartoflerne i jorden, så de lige kommer op dagen efter den sidste nattefrost og derfor ikke tager skade af kulden, fortæller Hans Jørgen Buur, direktør for Samsø Grønt, der er en sammenslutning af 23 kartoffel- og grønsagsavlere på Samsø. Han forventer, at de første nye kartofler vil være klar i løbet af næste uge.

- Lige nu ser det ud til, at de nye kartofler bliver klar tidligere i år end sidste år. Det har ikke regnet meget henover foråret, så jorden har ikke været så våd og kold, og det er perfekt for kartoflerne. Meget koldt vejr kan give en for kraftig smag, og den slipper vi for i år. Men det er stadig altafgørende for høsten, at der ikke kommer nattefrost, når kartoflerne kommer op ad jorden, forklarer han.

Optimisme for øko-gris

Der er grund til optimisme for den økologiske gris, skriver Danish Crown på koncernens hjemmeside.

Mens salget dykkede i sidste kvartal af 2008, er der nu tilsyneladende atter ved at komme gang i efterspørgslen, oplever direktøren for Frilands internationale afdeling i Kiel, Jürgen Hansen. I øjeblikket er der en stigende afsætning af økologisk svinekød på det europæiske marked. Således er salget til det tyske marked steget med omkring 150 procent siden efteråret, og i Frankrig sælger Friland i øjeblikket et stadig større antal skinker. Og Jürgen Hansen forudser, at afsætningen vil stige yderligere.

- Vi kan se, at vores solide og stabile kunder stadig sidder stærkt på markedet, og at de nu igen er begyndt at bestille større mængder. Priserne er stadig lavere end da markedet var bedst, men jeg tror på, at de efterhånden vil rette sig op, for efterspørgslen på økologisk kød er der, og den er altså stigende, siger Jürgen Hansen.

Smågrise smertelindres

Fra 1. juni i år skal alle danske pattegrise smertelindres i forbindelse med kastration. På linie med en række lande i Europa indfører Dansk Svineproduktion nu et krav om, at alle danske soholdere pr. 1. juni 2009 skal give smertelindrende behandling af pattegrise i forbindelse med kastration.

- Jeg er glad for, at vi kan indføre smertelindring nu, men jeg vil også understrege, at smertelindring ikke er den endelige løsning. Smertelindringen lindrer, men den fjerner ikke vores problem, siger Nicolaj Nørgaard, direktør i Dansk Svineproduktion til DMAs nyhedsbrev og peger på, at forbrugerne ikke vil have kød med ornelugt.

- Danmark er førende i verden på næsten alle områder inden for svineproduktion. Derfor tror jeg også på, at vi kommer først med et alternativ til kastration af smågrise i EU, siger han.

I Dansk Svineproduktion har dyrlægerne i dag særligt fokus rettet mod kønssortering af sædceller og vaccination mod ornelugt som alternativ til kastration. Der bliver endvidere forsket i diverse fodertypers effekt på ornelugten. Endelig deltager Dansk Svineproduktion i et internationalt forskningssamarbejde vedr. genetisk kontrol af ornelugt hos hangrise.

Til top