Kvinder kan, men vil og tør de?

Kvinderne på landet lever og har det godt. De lever deres liv på egne præmisser, og flytter væk, hvis de ikke længere trives. Kvinder kommer også til orde og mange kvindestemmer høres rundt omkring i erhvervets foreningsliv og lokale netværk, viser en ny undersøgelse fra Dansk Landbrugs Medier.

Det er dog noget ganske andet at gå efter politisk indflydelse og blive valgt ind på et højt niveau i organisationen. Her står det temmelig sløjt til.

- Kvinder glimrer mere og mere ved deres fravær jo højere, vi kommer i det organisationspolitiske hierarki. Det er et enormt ressourcespild, og det kan ikke fortsætte år efter år. Derfor har vi sat emnet til debat på konferencen ”Flere kvinder i landbrugets bestemmende organisationer” den 9. juni i år, siger vicedirektør Heidi Alsing i Dansk Landbrug.

KILO, Kvinder i Landbrugets Organisationer, står for arrangementet. Her skal det blandt andet debatteres, om vejen til bestyrelsesposter går gennem kønskvotering, og markante kvinder inden for erhvervet vil fortælle om, hvordan det er at lægge arm med de mandlige bestyrelsesmedlemmer.
Tilmelding kan ske her.

Roden til alt godt

De grove grønsager har fået et comeback. Gulerod, rødbede, knoldselleri, pastinak, persillerod og skorzonerødder kommer under kniven på mange danske skærebrætter og ender i gryder og salatskåle. Tal fra den største af de danske afsætningsorganisationer viser, at salget af rodfrugter er næsten fordoblet på tre år, skriver FoodCulture.

Erhvervskonsulent Else Nørgaard i Dansk Landbrug er ikke overrasket over udviklingen. Rodfrugter har fået stor bevågenhed over en bred kam, og derudover er de dybt rodfæstet i den nordiske madtradition.

- Nordiske gourmetkokke og ernæringsformidlere priser grønsagerne i høje toner. Både fordi de smager godt, og fordi de er sprængfyldte med vitaminer, mineraler, fibre, og antioxidanter. De har haft et skær af kedelig husmandskost, men det er helt væk. Nu er det både sundt og trendy og det bruges både til hverdag og til fest, siger hun.

Rodfrugter scorer også højt på klimahensyn. De bliver i mindre grad angrebet af skadedyr og er derfor perfekte til dyrkning på friland.

Hold øko-sommer med Spar

Det er ikke nødvendigt at slække på kravene til øko-kosten, selv om du sidder ude i det danske sommerland langt fra velassorterede supermarkeder og specialforretninger, hvis ellers sommeradressen er tæt på en Sparkøbmand, som er med i konceptet Øko-sommer.

Indtil nu har 82 af Spars 450 butikker tilmeldt sig Øko-sommer. 50 forskellige varenumre er repræsenteret i udbuddet, og de er valgt ud efter den typiske menuplan i et dansk sommerhuskøkken med kød, specialøl og andre drikkevarer, koldskål, grønt, frugt og is.

Erhvervkonsulent Kirsten Lund Jensen fra Dansk Landbrug håber, at endnu flere Sparbutikker vil slutte sig til Øko-sommer.

- Det er jo netop i ferien, at man vil kræse for sig selv, familie og venner. Derfor er tilgængeligheden også vigtig i en tid, hvor man skal have det rart med hinanden. Jeg har selv stået i en Sparkøbmand i det vestjyske sommerland og kigget langt efter øko-produkter - det er forhåbentlig slut nu. I dag efterspørger et bredt udsnit af befolkningen økologisk mad både til hverdag og fest, siger hun.

Nyt center mod invasive arter

En række forskere og eksperter forener kræfterne i et nyt Center for Invasive arter under Københavns Universitet. Formålet er at få bugt med uønskede invasive arter som bjørneklo og dræbersnegle og forebygge, at lignende uvelkomne skabninger finder vej over de danske grænser.

Globalisering og klimaforandringer gør det nødvendigt at være ekstra omhyggelig med overvågningen af, hvad der kommer ind i landet, siger erhvervskonsulent Anne Marie Zinck fra Dansk Landbrug.

- Når først de invasive arter er inde, er de ikke til at få bugt med. Derfor er det vigtigt at forebygge mest muligt. Man kan fx ikke bare rejse ind i landet med nyt plantemateriale. Vi risikerer at få nye skadevoldere ind til skade for plantesundheden. Vi skal have mere styr på, hvad der kommer ind, og nøgleordene er forebyggelse, information og bekæmpelse, siger hun.

Venskaber mellem heste

Når heste er gode venner, nusser de om hinanden. Forskere vil undersøge, hvad der sker, før hestene bliver så gode venner.

Det tager tid at blive accepteret af flokken, og den nye hest kan blive udsat for mange prøvelser som isolation, spark, bid eller skub. Med større kendskab til hestes adfærd kan man komme med råd og vejledning og måske forhindre, at processen bliver sværere end nødvendigt, oplyser forskere fra Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring på Aarhus Universitet.

Mange aspekter indgår i hestenes adfærd. Hestenes personlighed, køn, alder og rangorden i forhold til de øvrige dyr påvirker forholdet mellem kendte og fremmede heste, og derfor bliver forsøgene udført på et stort antal hesteflokke.