Måltider og fællesskab har betydning for sundheden

At spise er et stort ansvar. Mættet fedt, fast food og lørdagsslik er lig med dårlig samvittighed. Men måske er det ikke så meget HVAD vi spiser, men HVORDAN vi spiser, der er afgørende for vores sundhed og velvære.

Det hævder i hvert fald den franske mad-sociolog Claude Fischler, der sidste år offentliggjorde resultatet af en omfattende undersøgelse af mad og spisning. Han har i sin karriere forsket meget i det såkaldte franske paradoks - at det franske køkken boltrer sig i fløde, smør, foie gras og butterdej uden at franskmændene af den grund er blevet et fedt folkefærd i lighed med amerikanerne.

- Franskmændene spiser comme il faut - som det skal gøres. De spiser, hvad de har lyst til, men der er strenge uskrevne regler for måltiderne: Ingen snacks, ingen tager flere gange, ingen springer et måltid over, ingen spiser for hurtigt. De værdsætter deres mad og spiser mindre portioner end amerikanerne, siger Claude Fischler, der kommer til Danmark for at holde foredrag den 23. marts.

Global økologi-vækst trods krise

Det er ikke kun de danske forbrugere, der holder fast i deres økologiske spisevaner, selv om den økonomiske krise så småt kan mærkes på pengepungen. Verden over vedbliver det økologiske marked at vokse, lyder vurderingen fra det internationale økologiske forskningsinstitut FiBL. Således blev der globalt set købt økologi for mere end 46 mia. dollar i 2007. Det er mere end 30 procents stigning på to år. Lande som USA, Tyskland og Storbritannien begyndte så småt at mærke den økonomiske krise påvirke forbruget af økologiske varer allerede i slutningen af 2008. Men det får ikke konsulentfirmaet Organic Monitor, der har bidraget til undersøgelsen, til at spå om nedgang i forbruget. Tværtimod vurderer man, at væksten i det globale økologiske forbrug vil vedblive med at stige i såvel 2009 som 2010.

- Det er en prognose, der bekræfter tendenserne i de tal, vi har lagt frem for udviklingen i den danske økologiske produktion, siger Kirsten Lund Jensen fra Dansk Landbrug. Hun forventer, at de danske økologiske arealer skal udvides med yderligere 10.000 hektar om året, hvis produktionen skal kunne følge med efterspørgslen - krise eller ej.

Mælkegener skal kortlægges

Mælk er ikke bare mælk - heller ikke den råmælk, der kommer direkte fra koen. Derfor skal et nyt forskningsprojekt nu kortlægge, hvad koens gener betyder for mælkekvaliteten.

Måske er noget mælk mest egnet til osteproduktion, mens anden mælk har store drikkekvaliteter eller er skræddersyet til smørproduktion.

Udenlandske forskere er allerede i færd med at undersøge området, og den hidtidige forskning peger i retning af, at koens gener har stor betydning for mælkens sammensætning. Målet er, at man gennem avl vil kunne udvikle køer, der ikke alene leverer meget mælk, men også mælk af en meget høj kvalitet eller med specifikke egenskaber som f.eks. et højt vitaminindhold.

Helt konkret vil forskerne se på, hvilken mælk, der er bedst til osteproduktion. Arla, der er samarbejdspartner i det nye forskningsprojekt, ser store perspektiver i netop den del af projektet:

- Vi har stor interesse i mælkens egenskaber i forhold til osteproduktionen, da vi i dag ikke mindst ser et svingende udbytte i osteproduktionen, som vi hidtil ikke har kunnet forklare. Vi håber, at forskningsindsatsen vil bringe os så langt, at vi rent faktisk kan se resultaterne i produktionen i de kommende ti år.

Sojabønner kan dyrkes økologisk

Det varer måske ikke længe før man kan finde både økologisk sojamælk og økologisk tofu i supermarkeder og helsekostforretninger. Efter at økologiske sojabønner i mange år er blevet importeret fra mange fjerne lande, er der nu håb om, at man kan begynde en dansk produktion af økologisk soja. Det konkluderer et netop afsluttet projekt fra Dansk Jordbrugsforskning, Dansk Landbrugsrådgivning og firmaet Naturli’ Foods, der producerer en række sojaprodukter.

- Det vil være en fordel for os, hvis vi kan bruge dansk soja i stedet for udenlandsk. Det vil give os større sikkerhed for, at produkterne er, hvad de giver sig ud for at være i tråd med ønskerne om både økologi og bæredygtighed, siger Hans Ove Christensen, der er ansvarlig for projektet i Naturli’ Foods til LandbrugsAvisen.

Færre svin i Østeuropa

Mens bestanden af svin lader til at være relativ stabil i det vestlige Europa, falder den i de østeuropæiske lande. Det viser nye svinetællinger i Holland, Italien og Tjekkiet.

I Tjekkiet er svinebestanden gået tilbage med 24,2 procent og den nye statistik bekræfter tendensen fra tidligere tællinger i Polen, hvor svinebestanden ligger på det laveste niveau siden 1970 efter et fald på 19 procent på kun et år. Efter alt at dømme er det den internationale krise, der har bevirket et fald i efterspørgslen.

Herhjemme viste de seneste tal fra januar, at svinebestanden er faldet med 7,4 procent på et år, mens antallet af søer faldt med 2,7 procent. Faldet er det laveste i de seneste fem svinetællinger, og det tager man i branchen som et udtryk for, at faldet i den danske svineproduktion er stagneret.