Landbruget kan mindske CO2-udslip

Dansk landbrug er en vigtig medspiller, når Danmark skal reducere sin udledning af drivhusgasser. Især er vedvarende energi et område, hvor landbruget har meget at byde ind med, viser en ny analyse fra Fødevareministeriet.

Der er absolut grund til at rette fokus mod de fire mest oplagte veje til CO2-reduktion i landbruget, siger Dansk Landbrugs viceformand Michael Brockenhuus-Schack og peger på, at landbruget allerede har reduceret erhvervets udledning af klimagasser med 27 procent siden 1990.

Fødevareministeriet fremhæver biogas, pileflis, halm til kraftvarme og udtagning af lavtliggende jorder som særligt effektive virkemidler, og Dansk Landbrug er enig.

- Indregner man gevinsterne på natur-, miljø- og energiområdet ved de forskellige tiltag, vil de samfundsmæssige omkostninger sandsynligvis ændre sig mærkbart. Derfor er det oplagt nu at rette fokus mod at skabe flest mulige synergieffekter - og det kan Regeringen gøre i Grøn Vækst. Det er synergieffekterne, der skal være med til at sikre, at indsatsen for såvel klima- og energi som natur og miljø sker uden at svække landbrugets konkurrenceevne, understreger Michael Brockenhuus-Schack.

Ombudsmanden kritiserer sagsbehandlingstid

Knap to år. Så længe skal en landmand fra Tønder Kommune indstille sig på at vente, før han får svar fra kommunen på en ansøgning om at udvide en mælkeproduktion.

Det er alt for længe. Sagen drejer sig om landmandens levevej, og det er ikke rimeligt at han skal vente så lang tid. En borger skal have svar inden for rimelig tid, siger Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen efter at have behandlet sagen. Sagen er ikke den først, der er landet på Ombudsmanden bord. I sommer udtalte han således lignende kritik af sagsbehandlingstiden på miljøgodkendelser i Syddjurs Kommune.

Ombudsmandens udtalelse falder i direkte forlængelse af et juridisk responsum fra juni, hvori juraprofessor Karsten Revsbech konkluderer, at sagsbehandlingstider på mere end et år ikke ligger inden for god forvaltningsskik, og at kommunerne ikke kan bruge manglende ressourcer som begrundelse for en udvidet sagsbehandlingstid.

Hollandsk landsby opvarmes af gylle

Gyllen fra 300 grise på en hollandsk gård bliver brugt til at forsyne gården og en del af den omkringliggende landsby med el. Gården sænker sit CO2-udslip og tjener samtidig penge på at sælge den overskydende elektricitet til den lokale el-udbyder, skriver Ingeniørens nyhedsbrev på baggrund af en artikel i New York Times.
Gyllen bliver blandet med affald fra lokalområdet og sendt gennem et biogasanlæg. Det generer både varme og el i en sådan grad, at gården kun kan bruge en fjerdel af den elektricitet, anlægget producerer. Resten bliver solgt til den lokale el-udbyder.

150 daske landmænd har længe forsøgt at få etableret et biogasanlæg i kæmpeformat ved Holstebro. Anlægget skal efter planen kunne forsyne 11.000 husstande med elektricitet.

Danskerne mest globaliseringspositive

Danskerne er blandt de mest globaliseringspositive i Europa, viser resultatet af den europæiske spørgeundersøgelse Eurobarometer. Hele 85 procent af danskerne ser globaliseringen som en mulighed for økonomisk vækst gennem udenlandske investeringer i Danmark. Og vi er ikke nær så bange for, at vores nationale kultur vil blive truet som en række af vores nabolande.

- Danmark er det eneste land, hvor befolkningen - uden tvivl på grund af landets sunde økonomi - er af den opfattelse, at globaliseringen ikke kun tilgodeser de store virksomheder, men også indbyggerne selv, lyder det i Eurobarometer. På EU-plan mener to ud af tre, at globaliseringen kun er til gavn for de store virksomheder.

88 mio. til forskning i kvalitetsmad

- Kan vi lave nye gourmetprodukter med alternative svineracer, og kan vi f.eks. styrke rodfrugters anvendelse i maden? Det er spændende forskningsprojekter, der søsættes, og vi ser netop i disse år, at de gode danske råvarer får mere og mere velfortjent opmærksomhed i befolkningen, siger fødevareministeren i anledning af, at 18 forskningsprojekter med fokus på bl.a. kvalitetsfødevarer har fået tilsagn om i alt 88 mio. kr. i støtte fra Fødevareministeriet.

I Dansk Landbrug ser fødevarekonsulent Else Nørgaard især frem til at få belyst, hvilke faktorer der spiller ind på forbrugernes opfattelse af god kvalitet. Selv har hun lige afsluttet et projekt, der skal fremme vejen for lokale fødevarer i lokale butikker.

- Projekterne har fokus på den gode kvalitet. Og her er det interessant at se, hvordan lokale råvarer brænder igennem i en global tid. Vi oplever i Dansk Landbrug, at forbrugerne lægger vægt på friskhed, nærhed og gennemskuelighed i valget af fødevarer, siger hun.

Biodiversiteten kan sikres - med GMO eller pesticider

Mere ukrudt i markerne er godt for insekterne - og en stor og varieret bestand af insekter betyder rigelig og varieret kost for fuglene. Hvis landmanden kan lade sprøjten stå i laden længere om foråret, så der kommer et vist ukrudtsdække i marken, kan biodiversiteten blomstre, lyder ræsonnementet fra Miljøstyrelsen. Imidlertid kræver den sene sprøjtning af markerne, at landmanden skal bruge mere ukrudtsbekæmpelse, fordi det større ukrudt kræver større dosis. Bruger man i stedet genmodificerede afgrøder, der er modstandsdygtige overfor ukrudtsmidlet gluphosat - også kendt som Round-Up, kan man dog undgå at skrue helt så meget op for forbruget, fremgår det af en ny rapport fra et projekt finansieret af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskning.

Før man når så langt, er der dog en lang række såvel holdningsmæssige som økonomiske og praktiske barrierer, der skal overvindes, konkluderer forskningsrapporten.

Dansk Landbrug ønsker jer en rigtig god jul samt et godt nytår.

Ugens Noter holder juleferie til den 7. januar 2009.