Den hvide stork har fået en efterfølger

Mens den almindelige hvide stork efterhånden er helt forsvundet fra Danmark er et par af dens fætre ved at sætte foden mere permanent på dansk jord.

Det gælder primært Ske-storken, der hører til ibis-familien og derfor kun af navn er i slægt med den hvide stork. Ske-storken har slået sig ned ved de store eng- og vådområder, der er skabt i forbindelse med, at Skjern Å har fået sine slyngninger tilbage. Foreløbig har ornitologerne talt 42 eksemplarer af racen, mens der for få år siden ikke var en eneste.

Udover Ske-storken er den sorte stork også blevet mere almindelig herhjemme. Den sorte stork er en ret sky fugl, der yngler i høje træer i skoven.

Forslag om Fødevareuniversitet

Alle gode forskningskræfter indenfor landbrug og fødevarer bør samles i én stærk enhed - i form af et Fødevareuniversitet. Dermed kan dansk forskning løftes op i verdensklasseniveau og give føde-vareerhvervene en saltvandsindsprøjtning, så der udvikles nye produkter og skabes nye arbejds-pladser.

Forslaget om et Fødevareuniversitet kommer fra det såkaldte Børsting-udvalg, der har navn efter udvalgets formand, Asbjørn Børsting, der sidder for bordenden. Udvalget blev nedsat i 2002 af regeringen for at analysere fremtidens forskningslandskab, og med en omsætning på 550 mia. kr. årligt i fødevaresektoren, en eksport på 120 mia. og omkring 200.000 arbejdspladser landet over, har sektoren potentialet, mener udvalget.

Det nye universitet skal ifølge forslaget bestå af Landbohøjskolen på Frederiksberg, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Fødevareforskning, dele af Handelshøjskolen i Århus, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser og Risø. Også Danmarks Farmaceutiske Højskole kan evt. indgå i fusionen.

Landbruget er glad for ideen, men ikke alle de nævnte institutioner har armene i vejret. Tværtimod kalder rektor for Danmarks Farmaceutiske Højskole, Sven Frøkjær, forslaget for en katastrofe, og Rektor på DTU, Lars Pallesen, erklærer der er behov for store justeringer. Derimod mener Jørgen Kjems, adm. direktør på Risø at udspillet fra Børsting-udvalget er både flot og visionært.

Landbruget vil gerne betale for bedre integration

Landbruget bakker op om Velfærdskommissionens forslag om at oprette en pengekasse, der giver tilskud til virksomheder, der ansætter folk med indvandrerbaggrund. Pengene skal komme fra et obligatorisk bidrag, som alle virksomheder betaler ind til.

-Det er et godt bud på, hvordan vi kan få integreret indvandrerne på arbejdsmarkedet, siger Landbrugsraadets præsident og formanden for Dansk Landbrug, Peter Gæmelke. Han betinger dog, at bidragene skal komme fra både private og offentlige arbejdsgivere, og så skal virksomhederne blive bedre til at dele deres viden og erfaring på området med hinanden. Desuden kan pensions-reformer og skattereformer være med til at få flere hænder på arbejdsmarkedet.

Forsker: Dansk landbrug kan klare resten af verden

-Lad dem komme, vi har intet at frygte. Dansk landbrug og dansk fødevareindustri har, hvad der skal til, for at stå distancen.

Det siger direktør Søren E. Frandsen, Fødevareøkonomisk Institut og tidligere ansat i EU-kommis-sionen for OECD i en kommentar til, at toldmurene bombarderes, landbrugsstøtten reduceres, og konkurrenterne stormer frem på mange traditionelle danske eksportmarkeder.

Det er Morgenavisen Jyllands-Posten, der har bedt økonomen give sit bud på, hvordan fremtiden tegner sig for landbrug og fødevareindustri i 2015.

Dansk landbrug og fødevarevirksomheder hører til blandt de mest effektive i Europa, men de mange toldmure og støtteordninger er med til at beskytte de ineffektive landmænd og hæmme de effektive, påpeger økonomen.

Men betingelsen for at danske landmænd kan vise deres potentiale er netop, at støtten fjernes og produktionen og verdenshandlen gives fri, mener Søren Frandsen. Han tager kraftigt afstand fra tanken om at landbruget burde flytte produktionen til udlandet og flytte kapitalen over i andre brancher, og advarer direkte imod at fokusere på nyere brancher som IT, telekommunikation og service og opgive de klassiske erhverv som fødevareindustrien.

Priskrig rammer dansk frugt og grønt

Lidl’s introduktion af agurker til 1,95 kr. har sat en ny dagsorden i de danske supermarkeder. Der er varslet priskrig på frugt og grønt og det kommer til at gå hårdt ud over antallet af danske varer i butikkernes frugt og grønt afdelinger, forudser gartneriejer Mads Pedersen i bladet Foodculture.

Hver uge har Lidl 3-4 frugt- og grønttilbud, der ligger 30-40 procent under priserne i andre supermarkedskæder.

Kombinationen af kampagner som "seks om dagen" og danskernes generelle interesse for gode tilbud har skabt de ideelle rammer for en priskrig. Men med naturgaspriser, der er steget 77 procent alene i år, er de danske gartnerier ikke umiddelbart klar til at tage kampen op med frugtproducenter under varmere himmelstrøg.

- Vi er i dag verdensmestre i biologisk bekæmpelse og forbrugerne har - indtil nu - købt dansk i vækstsæsonen, fordi de foretrækker vore produkter uden pesticider. Men nu løber supermarkederne fra deres ellers høje krav, beklager Mads Pedersen.