Sønderjyske fødevarer til København

Sønderjylland skal på københavnernes spiseborde. Ikke kun i form af Arlas sønderjyske egnsmælk, men som de specialiteter, regionen byder på.

Foreløbig har to dagligvarekæder vist interesse for at markedsføre de regionale kvalitetsprodukter fra Sønderjylland, fortæller fødevarekonsulent i Dansk Landbrug Else Nørgaard.

Hun ser mange muligheder for et område som Sønderjylland, der er kendt for en stor mangfoldighed af fx kvalitetspølser, kyllinger, most og ost.

- Kvaliteten er i top, og der er stor interesse for de regionale produkter. Det kan vi se på de erfaringer, der er gjort med bornholmske specialiteter. Det springende punkt er, at butikkerne vil have garanti for leveringssikkerhed, siger Else Nørgaard.

Går alt som planlagt kan københavnerne glæde sig til at finde de sønderjyske produkter i butikkerne i foråret 2006

Kvægavlere får egen dyrevelfærdspolitik

Nu skal det være tydeligt for enhver, at landmændene tager ansvar for deres dyrs ve og vel. Derfor har de danske kvægavlere nu fået deres egen dyrevelfærdspolitik, der er blevet diskuteret med såvel Forbrugerrådet som Dyreetisk Råd, Dyrenes Beskyttelse og Dyreværnsrådet.

Det er ikke en lov eller et kontrolsystem, men et sæt etiske principper for, hvordan en seriøs kvægbruger bør tænke og handle i forhold til sine dyr.

- Vi har i det store og hele orden i eget hus. Men der er områder, hvor vi kan blive bedre. Derfor er vi nødt til at have en politik på området, så vi både indadtil og udadtil har nogle klare retningslinjer. Vi skal gøre det tydeligt, at vi tager ansvar og er klar til at sætte fokus på problemerne, siger Preben Mikkelsen, direktør i Dansk Kvæg.

Kvægbranchens dyrevelfærdspolitik skal løbende revideres, så den følger med tiden, og i Dansk Kvæg ser man frem til et tæt samarbejde med myndighederne omkring regelarbejdet og hånd-hævelsen af retningslinjerne 

Arbejdsmiljøpris til dansk landbrugsprojekt

Høreskadende støj er et stort problem i landbruget. En undersøgelse i Vejle Amt viser, at mere end hver tredje landmand hører dårligt eller har tinnitus.

Men hjælpen er på vej i form af projektet ”Stop støj i landbruget”, der i mandags vandt ar-bejdsmiljøprisen European Good Practice Award 2005.

- Vi er meget stolte af, at vores projekt har vundet, siger Carsten Jensen fra Dansk Landbrug og tilføjer, at der har været meget stor efterspørgsel efter det materiale, som GLS-A, 3F og Dansk Landbrug har udarbejdet i fællesskab.

- Landmændene er glade for materialet og synes, de kan bruge det til at gøre noget ved støjen i det daglige arbejde. Og det er jo det allervigtigste, siger Carsten Jensen.

Landbrugets iværksættere glemmes

Hver anden elev, der fuldfører landmandsuddannelsen, bliver selvstændig i løbet af syv år. Det viser en uofficiel undersøgelse fra Gråsten Landbrugsskole.

Derfor undrer formand i Dansk Landbrug Gert Karkov sig over, at landbruget ikke er tænkt ind i regeringens visioner for, hvordan Danmark skal begå sig i en globaliseret verden.

- Det kan undre, at landbruget ikke er en del af regeringens satsning på iværksætteri i et land, hvor fødevareproduktion og -kultur er helt i top.

Hvor 40 procent af andre erhvervs enkeltmandsejede virksomheder allerede efter to år er væk, så fortsætter iværksætteriet i landbruget trods svære vilkår.

- Det vidner om en vedholdenhed og risikovillighed i landbrugserhvervet, og det er præcis de egenskaber, regeringen efterspørger, for at Danmark skal kunne klare sig i fremtidens konkurrence, understreger Gert Karkov. 

Dyr dansk moms

Danmark har Nordens laveste fødevarepriser - var det ikke lige for momsen. Når den lægges til, ender de danske forbrugere med at betale mere for maden end både svenskere og finner - og seks procent mere end gennemsnittet i EU.

Det er altså dyrt - og så er udvalget mindre, viser en stor undersøgelse fra de nordiske landes konkurrencemyndigheder.

De danske forbrugere har simpelthen langt færre varer at vælge imellem end forbrugerne i Sverige og Finland - det gælder inden for mange varekategorier bl.a. mejerivarer, kød, pålæg og drikke-varer. 

Klonet gris kommer ikke på middagsbordet

Kloningseksperten professor Gabor Vajta på Danmarks JordbrugsForskning i Foulum ved Viborg har lavet Danmarks første klonede gris. Men forbrugerne skal ikke regne med at klonede grise ender på fremtidens spiseborde.

Det fastslår formanden for Danske Slagterier, Bent Claudi Lassen i LandbrugsAvisen. Klonede grise skal alene bruges til undersøgelse af, hvordan foder og medicin virker på grisene. Det har nemlig stor betydning, at forskerne kan sammenligne virkningen af foder og medicin på dyr med helt ens arvemasse. Ifølge Claudi Lassen behøver forbrugerne ligeledes ikke frygte for at blive stillet over for genspejlede grise, når indkøbene til ugens menuplan skal gøres.